Af Filip Schwartz Kirkegaard, redaktør, Sjælland EU-Nyt
Alle områder bliver udsat for sparekniven i det cypriotiske EU-formandskabs nye forslag til budgettet for 2014-2020. Men det største hug bliver sat ind mod regionalstøtten til de rigeste regioner.
Det ærgrer Sten Bach Nielsen (S), regionsrådsformand for Region Sjælland.
”Det er vigtigt, at der er kul til vækstlokomotiverne, hvis vi skal have Europa i gang,” siger Sten Bach Nielsen.
Han henviser til, at det cypriotiske EU-formandskab forud for budgettopmødet 22.-23. november mener at have bred opbakning blandt EU-landene til at skære på støtten til de mest udviklede regioner – samt en ny kategori af mellemindkomstregioner. Målet er at fokusere støtten til de fattigste regioner.
”Mit synspunkt er, at de velstående regioner kan være lokomotiv for de mindre velstående regioner. De kan altså trække dem i gang. Men hvis du fjerner kullet fra de velstående regioner, så går de i stå,” siger han.
Region Sjælland kan miste millioner
I dag får Region Sjælland årligt 72 millioner kroner via Regionalfonden og Socialfonden. Disse penge bruges til efteruddannelse, nye undervisningsmetoder, finansiel støtte til nye teknologivirkomheder, dannelse af vidensklynger og lignende. I EU-formandskabets nye forslag bliver de mest udviklede regioner skåret overordnet med 10 procent.
Det er dog umuligt at se, hvor store besparelser Region Sjælland bliver ramt af. Det skyldes, at det er indviklede beregningsmetoder – som endnu ikke er fastsat – der skal fordele midlerne.
En veludviklet region kan dog minimum få 63 procent af den nuværende støtte, foreslår cyprioterne. Dette bundloft var tidligere i forhandlingerne fastsat lidt mindre, ved 55 procent.
Ifølge Sjælland EU Nyts kilder vil ingen danske regioner ramme denne bund, men det er ikke muligt at få bekræftet dette officielt – ligesom det ikke er muligt at vide, hvor tæt de danske regioner vil være på bundloftet.
Hvis Region Sjælland fortsat regnes som blandt de mest udviklede og rammer bundloftet, vil den miste 26 millioner og altså fremover få 45 millioner årligt. Hertil skal medregnes, at inflationen gør pengene mindre værd i årene fremover. Der vil dog derudover fortsat også fremover være midler til Region Sjælland i eksempelvis de grænseoverskridende puljer (Interreg) samt Landdistriktsfonden.
Også den nye kategori af mellemindkomstregioner skal skæres i EU-støtte i forhold til EU-Kommissionens udkast, foreslår cyprioterne. I forvejen vil støtten til mellemindkomstregioner få mindre EU-støtte, jo rigere de er.
Regionerne er tættest på erhvervslivet
Sten Bach Nielsen mener, at det er vigtigt at bevare strukturen, hvor de regionale vækstfora afsætter EU-midler.
”Regionerne er tættest på erhvervslivet. De sidder jo med ved bordet, når vi drøfter hvad vi skal gøre for at fremme væksten. Det sker i Vækstforum Sjælland og de andre vækstfora. Der sidder både arbejdstagere, arbejdsgivere og kommunerne og er med til at afgøre, hvor støtten bedst kan gøre en forskel,” siger regionsrådsformanden.
Han mener, at det er godt, at regeringen overordnet forsøger at sætte gang i vækst på nationalt plan – men at der er behov for regionerne til at lave målrettede indsatser.
Støtten er vigtig for den strategiske udvikling af Region Sjælland, hvor især uddannelserne og grøn vækst spiller en rolle, siger han. Hvis støtten svinder ud, betyder det færre midler til konkrete projekter, pointerer han.
Brug for støtte til uddannelse og grøn udvikling
”Så kan vi ikke løfte kompetenceniveauet i regionen. Så kan vi ikke støtte hele det grønne felt, hvor vi gerne vil være en grøn vækstkorridor og være fremmeste i skoene på bæredygtig teknologi,” siger Sten Bach Nielsen.
Han pointerer, at Regionen også bruger EU-støtten til at understøtte den strategiske satsning på Region Sjælland som en vigtig partner med Sydsverige og Nordtyskland. Her har regionen blandt andet afsat midler til forskning i mere bæredygtig transport i Femern-korridoren.
EU-Kommissionen havde foreslået et budget på omtrent 8.000 milliarder kroner. I det samlede udkast har det cypriotiske EU-formandskab foreslået at skære 50 milliarder euro, altså 375 milliarder kroner. Men sparekravene fra en lang række indflydelsesrige EU-lande, blandt andet Danmark, Sverige, Holland, Storbritannien og Tyskland, er meget større. Nogle lande havde krævet reduceringer på 1000 til 1500 milliarder kroner, altså mere end 10 procent.
Største besparelse på regionalstøtten
Cyprioterne har dog også sagt, at der skal spares mere end 50 milliarder – men kunne ikke selv afgøre hvor, pengene skulle findes.
I det cypriotiske skal en stor reduktion findes hos regionalstøtten. Her skal der skæres i alt 12,5 milliarder, foreslår EU-formandskabet. EU-Kommissionen havde foreslået at afsætte 339 milliarder euro. Det er allerede en reduktion i forhold til det nuværende niveau (2007-2013), hvor der var afsat 347 milliarder euro. Medregnet inflation et ekstra medlemsland, Kroatien, var der allerede tale om reduktion. Nu skal det altså reduceres yderligere til 326 milliarder euro, foreslår EU-formandskabet.
Også de grænseoverskridende puljer (Interreg) foreslår cyprioterne at beskære i forhold til EU-Kommissionens udkast. Men i forhold til støtteniveauet i den nuværende budgetramme (2007-2013) vil der ikke være tale om besparelser, eftersom EU-Kommissionens forslag rummede ekstra penge til Interreg. Hvor regionalstøtten generelt til rigeste regioner bliver mindre, ser det altså ud til, at de grænseoverskridende puljer undgår sparekniven.
Også reduktioner på transportstøtten
En anden stor reduktion skal findes på infrastrukturstøtten, foreslår EU-formandskabet. Det er støtte, der går til transportinfratruktur, energiforsyning på tværs af landegrænserne og bedre telenetværk i Europa. Her har cyprioterne foreslået at skære knap 10,9 milliarder euro af Kommissions forslag, så det lander på 29,3 milliarder euro. Det er dog fortsat en stor vækst – på 200 procent ekstra - i forhold til det nuværende støtteniveau, hvor der var afsat otte milliarder euro til TEN-puljen for 2007-2013.
På den direkte landbrugsstøtte har cyprioterne foreslået at skære med cirka 11 milliarder euro, så der i alt går 277 milliarder euro til direkte landbrugsstøtte.
Også støtten til forskning foreslås beskåret med et mindre beløb, men der vil dog fortsat være tale om en stigning i forhold til det nuværende støtteniveau.
