Af Benedikte Ask Skotte, formand for Skole og Forældre
Kære Steen Hildebrandt,
Tusind tak for stafetten! Det er virkelig nogle gode og vigtige spørgsmål som du stiller,- men heldigvis er de ikke særligt svære at svare på… og nogle af svarene har du allerede selv givet i dine spørgsmål.
Jeg har det altid lidt svært med rettigheder og pligter, specielt i et samarbejde om børns dannelse. Rettighederne er ofte logiske hensyn, og pligterne er et spark bagi til det, som er en selvfølge for at få en god opvækst.
Pligterne kan man altid stille op som: "Hvis bedre er muligt, er godt ikke godt nok".
Vi kan altid som forældre, bedsteforældre eller andre voksne omkring børn gøre det lidt bedre, lidt mere bevidst, lidt mere opfindsomt eller lidt mere engageret… ikk´?
Forældrenes børn er deres hjerteblod, deres livsværk, og langt de fleste forældre gør deres bedste for at gøre det så godt som muligt og være gode forældre for deres børn.
Det er desværre ikke altid, vi som forældre ved, hvad mulighederne er, eller hvad der er mest hensigtsmæssigt og hvad der er videnbaseret. Så vi prøver os frem med de børn vi har fået, og så bruger vi den erfaring vi selv har, og det vi ”blev udsat for af vores forældre” som grundlag for at være forældre.
Det er dog tydeligt, at med alle de ”selvhjælpsbøger” der er i dag, så mangler vi som forældre en linie vi kan følge, vi mangler en tydelighed om forventningerne, og vi har ikke en selvfølgelig erfaring, som kan bruges til nutidens børn.
Sammenhæng mellem familie og arbejdsliv
Vi har i dag forældre, der selv har været i institution meget af deres barndom, som selv skal finde en sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv. Gennem medierne gives der mange opskrifter på det ideelle familieliv, sundhed, råd, kultur, børns udvikling… presset fra et fleksibelt arbejdsmarked til et fast struktureret skolesystem giver også sine udfordringer… men,- forældre kan hjælpes til at finde deres rolle.
Taksigelsen
Jeg skrev i en blog: Tak til dem, der så står fordomme og myter igennem, tackler kolik, ammebesvær, allergier, trivselsproblemer, dagplejer og vuggestue-ventelister, børnefødselsdage, traditionsoverleveringer, stimulerende baby-svømning, mødregrupper, barsels-psykoser, fyringer på jobbet, nedprioritering af karriere, tilbudssøgning på bleer, overfyldte skraldespande, ammeforbud i det offentlige, blikke fra mennesker, som er langt fra virkeligheden, kritiske blikke, hvis der er en dag med udfordrende børn, overlevelse af indkøb med trætte børn, dem der læser historier for deres børn selvom de selv er trætte, dem der oplever, at de ikke i 10 år har læst voksenlitteratur men udelukkende bøger om dinosaurusser, dem der går til forældremøder, som starter med: Det er for dårligt der ikke er flere..., dem der melder sig til at bage pølsehorn og tænker, at det er "krise" at købe dem, selvom klokken bliver 22 inden de kommer i ovnen, dem der kæmper for at forstå, at ved at gøre endnu mere så udvikles barnet, dem der taler pænt til pædagogen selv om de lige er blevet overfuset af chefen, dem der prøver at finde ud af, hvad skolen mener med samarbejde, dem der melder sig som kontaktforældre, fordi det lyder vigtigt, dem som tager den ulønnede tørn i skolebestyrelsen, fordi man tænker: Det MÅ gøre en forskel og dem der bakker alle de forældre op som tager disse tjanser. Tak til jer, der har valgt at få børn, som godt ved at de er til låns, som godt ved at I ikke kan klare det uden hjælp, som gør en indsats hver dag for at jeres "lånte" sjæle skal lykkes i det samfund som vi alle har bidraget til og som er, som det er. Som med baggrund i jeres egen opvækst, jeres egen barndom og jeres egne værdier, gør en ihærdig indsats for de børn I har fået lov til at få ansvaret for i dette liv.
Differentieret skole-hjem samarbejde
Jeg tror ikke forældre på forhånd skal lære at være forældre i folkeskolen, de skal introduceres til det og finde deres egen måde at gøre det på. Ligesom vi har undervisningsdifferentiering af elever så skal skole-hjemsamarbejde også være differentieret. Gerne med et intro-kursus, ikke med pligter men med muligheder!
Vi er forældre - herved har vi forpligtet os, og det tager langt de fleste på sig. Nogle skal hjælpes mere, og det skal der også være nogle, der gør.
Vi skal inddrage forældrene, vi skal forklare dem, hvad der sker, hvorfor og hvordan. Og hvordan forældrene kan perspektivere og kvalificere, det skolen kan, derhjemme, så børnene får familiens værdier og holdninger indover den dannelsesproces, de er igennem i årene fra 6-16 år.
Forældres erfaringer er forældede
For jeg må sige… forældre er og har sjældent været interesseret i folkeskolen, fra de selv gik ud, til deres børn starter der… derfor har deres erfaringer ikke udviklet sig, siden de selv sidst gik der…
Det kræver oplysning, at flytte fokus over på at tingene er anderledes, når vi ser de samme bøger, de samme lærere og de samme lokaler, den samme struktur på dagen og – næsten - den samme måde at lave skole-hjem-samarbejde på.
Her kan skolesystemet hjælpe med at åbne sig for at inddrage, og så kan både bedsteforældre og forældre blive trygge i, hvad det egentlig er for en vigtig rolle, de har, og hvordan vi kan nå bedre, når godt ikke er godt nok.
Vi vælger på tillid
Jeg tror på - og forskning viser - at ved at forældre bliver mere bevidste, så styrkes elevernes læring. Hvorfor er det så ikke netop der, vi har fokus?
Forældre VÆLGER faktisk folkeskolen, de har tillid til den! De stiller hver dag børn til rådighed med den tro, at det gavner dem. De bliver ved gennem 10 år!
Vi har 750.000 forældre, som starter ud i bh-klasse med at ville, og dermed bakker op…men så er der ligesom ingen rolle for dem i skolen, og hvis de selv skal finde den, så matcher den måske ikke altid skolens.
En tydelig ledelse der har lærere der laver et bevidst og differentieret skole-hjem-samarbejde ville være en drøm, som sagtens kan blive virkelig.
Lad os rose de unge der får børn, lad os alle være bevidste om at vi faktisk kan gøre en forskel… og lad os så komme fra snak til handling!
Stafetten går til skoleleder Claus Drachmann
Claus Drachmann er skoleleder på Vaarst-Fjellerad Skole. Ham vil jeg gerne spørge: Hvorfor lærer? Hvem bør blive lærer? Og som opfølgning på min egen stafet: hvordan vil du forklare, inddrage og samarbejde med de forældre der lægger børn til, med baggrund i det du selv har fundet ud af og mine beskrivelser?
