Diversitet på det private arbejdsmarked

Den måde, vi taler om tingene på, er med til at fastholde dem, og dermed os alle, i nogle mønstre.”Det rummelige arbejdsmarked” kan forstås som ”at du faktisk ikke hører til her, men du får lov at være med alligevel”. Lidt ligesom at blive valgt til sidst i gymnastiktimerne, når fodboldholdet skulle sættes, skriver Lars Vester Pedersen i Stafetten om Det Rummelige Arbejdsmarked.

Af Lars Vester Pedersen, Redningsdirektør, Falck Danmark 

Jeg har modtaget stafetten om det rummelige arbejdsmarked fra Lisbeth Pedersen afdelingsleder, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Hun stiller mig følgende spørgsmål: ”Hvordan skaber vi plads til en større diversitet på det private arbejdsmarked?”.

Hvad er udgangspunktet?

Først og fremmest mener jeg, vi skal holde fast i, at der er plads til diversitet på det private arbejdsmarked. At der er mange private virksomheder, der tager et stort medansvar for, og at vi i Danmark har et mangfoldigt og rummeligt arbejdsmarked.

Men det er rigtigt, at mange danskere desværre står udenfor arbejdsmarkedet i lange perioder eller permanent. Og det er også rigtigt, at de private såvel som de offentlige dele af arbejdsmarkedet, godt kan arbejde hen imod større diversitet.

Diskursen: Måden vi taler om tingene på skaber virkeligheden. En lidt ”skæv” vinkel på diversitet..

Nogle gange tænker jeg, at vi måske med den måde, vi taler om tingene på, er med til at fastholde dem, og dermed os alle, i nogle mønstre. Eksempler: ”Det rummelige arbejdsmarked” kan forstås som ”at du faktisk ikke hører til her, men du får lov at være med alligevel”. Lidt ligesom at blive valgt til sidst i gymnastiktimerne, når fodboldholdet skulle sættes. ”Diversitet” - et ord som de mennesker, det handler om formodentlig ikke engang kender betydningen af. Skal man så overhovedet bruge det? Man kan jo blive helt forskrækket ved tanken om, at være noget, der minder om ”diverse”. ”Sociale klausuler” – et udtryk de fleste af os nok ikke har meget lyst til at være underlagt i vores bestræbelser på at høre til og gøre nytte i samfundet. ”Kvoter” – de af os der har set TV Avisen i en del år tænker nok intuitivt på de mange gange, vi hørte om fiskeriets holdninger til fiskekvoter, og ikke at det har noget som helst med mennesker af kød og blod at gøre. ”Marginalisering”.. jeg kunne blive ved.

Det er spørgsmålet, om disse betegnelser og udtryk er med til at stigmatisere og dermed vanskeliggøre beslutningen om at ansætte vore medborgere. Måske er det med til at fastholde de ”kasser”, vi mennesker hellere skulle prøve at holde op med at putte hinanden i. Er det at forstærke de forskelle der ligger bag? Skulle vi prøve at finde andre ord og begreber og dermed andre billeder og historier at læne os op af og holde af.

I familien, som formodentlig er den stærkeste enhed, samfundet kender, ville man aldrig tale om, at man er ”rummelig”, ”har diversitet” eller er ”socialt ansvarlig” fordi man inkluderer og elsker et barn, der er født med et handicap. Eller en far, der har været udsat for en trafikulykke og derfor kun kan fungere nogle timer, før han skal hvile sig. Familien udstøder ikke den fætter, der har været ude at rejse et par år og derfor ikke har været en del af familien i den tid. Ingen af disse bliver diskvalificeret i forhold til at være med i familien. Man indretter sig efter de ressourcer og vilkår, der er, og alle byder ind, med det, de kan, uden at man hele tiden skal have labels sat på mennesket eller situationen.

Kan man overføre det til arbejdsmarkedet og den enkelte arbejdsplads?

Ja det mener jeg faktisk godt, man kan. Det er klart, at der er forskelle. De er åbenlyse og knytter sig til det primære mål med at drive privat virksomhed.
Men principperne kan måske overføres til debatten om, hvordan vi får flere danskere med nedsat arbejdsevne eller manglende kontakt til hhv. fodfæste på arbejdsmarkedet, i gang med at arbejde.

Jeg vil derfor hellere tale om ”det åbne arbejdsmarked” som begreb, som et udtryk for at der er adgang for alle - modsat at der er lukkede døre for nogle. Selv vil jeg hellere være en del af det åbne arbejdsmarked end det rummelige.

Det åbne arbejdsmarked og den åbne arbejdsplads..

Forældrene sætter rammer for og kravene til det barn, der måtte have et handicap. På samme måde sættes rammerne for det åbne arbejdsmarked og den åbne virksomhed hhv. politisk og i direktionslokalet.

Rent politisk må der findes innovative og alternative veje til at motivere de danske topledere til at skabe mere åbne arbejdspladser. I mange år har vi talt om jobcentrenes rolle, så det er der ikke nyt i. Sociale klausuler er også et emne, der allerede har plads i debatten. Vi må videre i drøftelserne om, hvordan vi på samfundsplan kan innovere dette område, tænke nyt, kigge på andre lande, andre samfundsstrukturer og –kulturer og lade os inspirere af disse.

Og hvad angår den enkelte arbejdsplads…

… er det en holdning, der skal forankres i direktionslokalet, så det bliver en del af kulturen og en ledelsesværdi at være åben..

I Falck har vi især gode erfaringer med at hjælpe unge, der af forskellige grunde ikke har været en del af arbejdsmarkedet. Vi har ADHD ramte, der gennem flere års tilknytning til Falck er blevet fri af medicin. Vi har unge med plettede strafattester, der er under uddannelse og hver dag kører autohjælp og møder Falcks kunder. Vi har unge, der aldrig kom i gang eller fandt fodfæste, fordi de har haft en vanskelig barndom i familier, der var for svage til at drage omsorg. Og vi har selvfølgelig egne medarbejdere, der bliver sygdomsramte eller skadede eller har personlige omstændigheder, der gør, at de ikke kan arbejde på arbejdsmarkedets sædvanlige vilkår.

Fælles for dem alle er, at de gør en meget stor forskel i Falck. De er en del af familien, og vi sætter pris på dem og holder af dem. Vi taler ikke om at vi kan ”rumme dem”, at de er blevet ”inkluderet” eller er med om bord, fordi vi hylder princippet om ”diversitet”. De er med, de yder det, de kan, og der bruges ledelsesressourcer på at drage omsorg, stille krav og have en både kærlig og fast hånd.

Målet må jo sådan set være at udtrykket: det rummelige arbejdsmarked ikke eksisterer længere. Jeg er helt klar over, at vi ikke revolutionerer noget med sproget alene, men jeg tror på, at det er en del af det. Jeg håber, jeg har startet en ”åben” debat…

Stafetten går til Jakob Jensen

Jeg synes, det er vigtigt at holde fast i den fælles forpligtelse det private arbejdsmarked og det offentlige har i at hjælpe hinanden med at skabe et åbent arbejdsmarked. Spørgsmålet jeg sender videre til Jakob Jensen, nyudnævnte direktør i Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering er derfor:

”Hvordan vil du, som direktør for den ny styrelse, være med til at sikre et tættere samarbejde mellem virksomheder og det offentlige omkring det rummelige/åbne arbejdsmarked?

Læs mere: 

Innoversity Research: Leder diversitet til innovation?

Route 25 - en vej til uddannelse og job

Kort film om Falck projekt

28-årig med ADHD reddet af Falck projekt

 

Emneord: Rummelighed, Falck Danmark, Lars Vester Pedersen, Social ansvarlighed, Diskurs, Kommunikation
Stafetten Det Rummelige Arbejdsmarked på DenOffentlige.dk Stafetten Det Rummelige Arbejdsmarked skal skabe debat og fokus på en udfordring, der dækker velfærdssamfundets ansvar fra to sider. Dels opgaven med at skabe plads til alle på arbejdsmarkedet, og...
Aktivitet: Artikler: 26 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 16.11.12 Stina Løndahl Henriksen
    Diversitet på arbejdsmarkedet

    Rigtig god artikel, som bringer nytænkning ind i debatten. Tak Lars Vester Pedersen. Jeg mener heller ikke, at vi revolutionerer noget med sproget alene, men jeg tror også på, at det er en del af det. Vi er alle afhængige af anerkendelse og et tilhørsforhold, og uanset hvor godt et initiativ kan være, så lægges der alligevel alt for ofte indirekte op til "Os og Dem" pga af et utilsigtet men uhensigtsmæssigt sprogbrug. "Os og Dem" er "Vi" ;-)). Tak for gode eksempler på det!

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også