Ord kan skabe en krig og slutte fred. Men de kan også blive et ekko ud i ingenting. Sådan er situationen efter innovationsminister Sophie Løhde forleden lancerede en ny omgang af centraladministrationens meld en regel-kampagne. Læs bare citatet her fra pressemeddelelsen.
- Vi har i regeringen en klar målsætning om at fjerne noget af alt det bureaukrati, der er bygget op gennem årene i den offentlige sektor. Og ved at afskaffe regler og dokumentationskrav, som besværliggør hverdagen for medarbejdere i det offentlige i unødvendig grad, kan vi frigive tid, som de kan bruge på kerneopgaver i stedet for at sidde bag computerskærmen, siger Sophie Løhde.
Den målsætning har samtlige regeringer haft siden 1983. Altså i godt 35 år. Regeringen har da også varmet godt op under forventningerne. I februar holdt den pressemøde, hvor tre ministre præsenterede ambitionerne for en sammenhængsreform.
Mere af Nick Allentoft
“Gør vi som vi plejer, får vi det vi plejer,” lød det, hvorefter de tre ministre præsenterede tingene præcis som man plejer.
Siden kom også beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen på banen, og varslede et opgør med områdets absurde bureaukrati på efterhånden 30.000 sider med regler og krav. Det lød sådan her:
- Vi bliver nødt til at gribe i egen barm med hensyn til det regeltyranni og den bureaukratiske jungle, som vi har fået gennemført over årene med mange forskellige regler, som potentielt gør det sværere for kommunerne at have en større frihedsgrad, sagde Troels Lund Poulsen.
Allerede kontante erfaringer
Ambitionerne fejler således ikke noget, og det er derfor også kun rimeligt, at lade tvivlen og håbet komme ministre og regering til gode. Umiddelbart lyder det fremragende, at vi alle kan melde tossede regler ind og være med til at afbureaukratisere.
Tvivlen skal særligt have plads, når innovationsministeren nu vælger at bryde med sin egen dagsorden om et opgør med plejer, og nu hiver en kendt kampagne op af skuffen
Meld en regel, hedder kampagnen, og den er der allerede kontante erfaringer med.
Eksempelvis har Dansk Erhverv rost kampagnen allerede i 2009. Det skete efter daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen - iøvrigt fra Løhdes parti Venstre - lancerede en meld en regel kampagne.
“I alt kom der over 150 reaktioner, da fødevareminister Eva Kjer Hansen lancerede ”meld-en-regel” projektet sidste forår. Det resulterede i 16 ændrede regler, herunder en bred politisk aftale om at fjerne eller ændre 12 regler,” fortalte erhvervsorganisationen i 2009.
Eksempelvis kan man på Miljø- og Fødevareministeriet finde 149 nævnte forhold fra deres mangeårige meld en regel-kampagner. De står troligt på ministeriets hjemmeside. Den er iøvrigt ikke opdateret siden august sidste år.
Kampagnen i Fødevareministeriet er siden blevet permanent, og har indtil nu ført til 149 forhold, hvor der er ryddet op i regler, oplyser ministeriet på en hjemmeside.
Næste oplagte spørgsmål er, om 16 ændrede regler er mange eller få. Om i alt 149 forhold på 8-9 år er en succes?
Regler er som sandkorn på en strand
Det kunne man få svar på, hvis der var en årlig opgørelse over regelproduktionen fra Staten. Det er der dog ikke. Man må ty til retsinformation.dk, hvor man eksempelvis får en liste med 1561 dokumenter for hele året 2016. Bemærk her, at det er dokumenter, ikke regler. Reglerne er jævnt fordelt ud over disse 1561 dokumenter, hvor nogle er regler i alle afsnit mens andre har regler på hver side og så videre.
Det begynder at blive svært, at se noget særligt brud med plejer i regeringens relancering af meld en regel kampagnen. Det bliver særligt vanskeligt, når den sidste detalje står klar, nemlig, at der er en frist om fire måneder.
Efter 35 års forsøg på at afbureaukratisere og tøjle regelproduktionen i den offentlige sektor forventer (mindretals)regeringen tilsyneladende, at forarbejdet for en ambitiøs regelsanering i ministerierne kan gennemføres på fire måneder.
Ministeren varslede et brud med plejer. Man kan med rigtig god vilje sagtens kalde en afbureaukratiseringsplan, der skal vise resultater på fire måneder, for et markant brud med plejer. Spørgsmålet er dog, om det var det, ministeren mente.
