Af Henriette Søltoft, Direktør DI Videnrådgiverne Blogindlæggets overskrift, er det spørgsmål, som jeg har stillet mig selv, nu hvor jeg er den første deltager i blogstafetten, og der ikke er nogen forudgående til at stille mig spørgsmål. Et retorisk spørgsmål – ja selvfølgelig, når jeg klart mener, at svaret er ja. Men jeg kan godt forstå, at de, som slider med at finde besparelser på i forvejen stramme budgetter, vender øjne, når de gang på gang i debatten hører fremført, at der er enorme udgifter at spare i blandt andet kommunerne, hvis blot de effektiviserer og indfører digitale løsninger. Udsagnet om, at der kan spares penge kan opfattes som manglende respekt for alle, som i det daglige arbejder med at tilrettelægge arbejdet med at passe børn, pleje ældre, vedligeholde veje m.v. Som om de ikke er dygtige eller smarte nok, når de nu ikke realiserer alle de besparelser. Men det er ikke mit udgangspunkt. Jeg mener, at det blandt andet drejer sig om, at bringe nye udefra kommende kompetencer i spil. Mennesker med en dyb specialviden, som kan finde nye veje til at løse opgaverne på. Og det kan de fordi, at de har viden og erfaring fra deres arbejde med lignende opgaver hos andre offentlige og private virksomheder.
Tag nu for eksempel Nyborg kommune, hvor fem videnrådgivere på to dage fandt besparelsespotentiale på 16,5 millioner. Et besparelsespotentiale, som Nyborg Kommune selv mente kunne realiseres og vil arbejde for at gennemføre.
Hvis en gennemsnitlig kommune kunne indfri bare halvdelen af det potentiale, som Nyborg Kommune selv vurderer som realistisk, svarer det til knap 800 mio. kr. på landsplan.
Gruppen af rådgivere præsenterede kommunen for et katalog med potentielle besparelser på godt 29 millioner kr. inden for blandt andet sundhed, indkøb, ældreområdet og kommunens administration – uden at det vel og mærke går ud over servicen til borgerne. Og heraf vurderede Nyborg Kommune altså selv, at de kunne tilslutte sig forslag på 16,5 millioner kr.
Tænk hvis...
Erfaringerne fra Nyborg giver stof til eftertanke. For det første, fordi casen viser de ganske imponerende effektiviseringsgevinster, der allerede på kort sigt kan opnås ved at få eksterne rådgivere til at se organisationen igennem med friske øjne. Og for det andet, fordi det åbner for et enormt besparelsespotentiale, hvis de gode erfaringer fra Nyborg kunne overføres til resten af landet.
I DI Videnrådgiverne har vi prøvet at regne på det. Hvis en gennemsnitlig kommune kunne indfri bare halvdelen af det potentiale, som Nyborg Kommune selv vurderer som realistisk, svarer det til knap 800 mio. kr. på landsplan – se publikationen ”Sammen skaber vi værdi”.
Det er mange penge i en krisetid, hvor behovet for at få balance i de offentlige budgetter er under konstant pres fra borgerens efterspørgsel efter bedre og bedre service. Desværre var særligt efteråret 2010 præget af, at mange kommuner blev mødt med kritik fra politikere for at bruge penge på eksterne rådgivere.
Det kræver naturligvis, at kommunerne i første omgang prioriterer tid og penge på at få videnrådgivere på besøg. Og desværre var særligt efteråret 2010 præget af, at mange kommuner blev mødt med kritik fra politikere for at bruge penge på eksterne rådgivere. Pointen er bare, at pengene faktisk er givet godt ud. Det viser ikke blot en undersøgelse, som vores britiske søsterorganisation har lavet, hvor de har gennemgået 1800 konsulentprojekter – se undersøgelsen - men også erfaringer fra Danmark, hvor eksempel på eksempel demonstrerer, hvordan videnrådgivere kan skabe værdi for deres kunder.
Lolland Forsyning har opnået en besparelse på 25 pct. af energiforbruget, svarende til 800.000 kWh årligt, med hjælp fra konsortiet e5. Tilsvarende har det danske forsvar opnået mere end en fordobling af produktiviteten med samme antal medarbejdere gennem et Lean-it-projekt af Implement. Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune fik hjælp af Valcon med det resultat, at kundefejl blev nedbragt fra 90 til 20 procent, sagsbehandlingstiden blev reduceret med 53 procent og løn- og personalemedarbejdernes tidsforbrug på kontrol, fejlrettelse og administration blev nedbragt med 45 procent.
Der er ingen tvivl om, at videnrådgivere kan blive bedre til at synliggøre den værdi, som de tilfører kunden både forudgående ved præsentation af en businesscase og efterfølgende, når en opgave er løst. Ligeledes er det i begge parters klare interesse, at det offentlige professionaliserer sine indkøb af videnrådgivning. Det giver en langt bedre forudsætning for et ordentligt samarbejde og nogle solide resultater i sidste ende.
Vi har i DI Videnrådgiverne fremsat en række anbefalinger til et styrket samarbejde mellem videnrådgivere og kommunerne ud fra et præmis om at skabe større gensidig forståelse, mere offentlig-privat samspil og mere synlig effekt – læs nærmere herom i vores publikation s. 5
Forhåbentlig vil det kunne bidrage til, at videnrådgivere ikke anses som en udgift, men en værdifuld investering (se iøvrigt også DI's OPS-redegørelse fra 2010). Således at kommunerne både kan høste de umiddelbare gevinster og tør igangsætte helt anderledes nyskabende måder at levere de mange ydelser, som kommunerne skal leve op til.
Spørgsmål til næste i stafetten – kommunaldirektør i Høje-Taastrup Kommune, Hugo Pedersen:
Kan du se områder, hvor et øget samspil mellem kommuner og videnrådgivere kan skabe flere besparelser eller mere værdi i den offentlige service?
