Rapport: Socialpolitisk idekatalog fra socialt udsatte

Velfærd

12/5/14 7:15

Huset Zornig

Huset Zornig udgiver i dag rapporten ”Stemmer fra kanten”, hvor socialt udsatte sætter ord på ideer og behov i socialpolitikken. Det er nødvendigt at inddrage de svageste borgere i løsningerne, hvis de skal virke, siger Lisbeth Zornig Andersen.

Færre og faste sagsbehandlere, én samlet indgang til kommunen, en hotline for psykisk sårbare, inddragelse af borgeren i beslutninger om deres eget liv, adgang til en social ombudsmand, hjælp til IT. Det er nogle af de ønsker, samfundets svageste borgere har til myndighederne.

Det fremgår af den nye rapport ”Stemmer fra kanten”, som bygger på interviews og samtaler med socialt udsatte indsamlet i forbindelse med demokratikampagnen Stemmer på Kanten i efteråret 2013. Stemmer på Kanten er siden omdannet til en frivillig forening, som arbejder på bedre vilkår for socialt udsatte – det vil sige borgere med komplekse sociale udfordringer, der har vanskeligt ved at leve et almindeligt liv.

Socialpolitisk konference #

DenOffentlige har i dag d. 12.5 været til konference om "De samfundsmæssige rammer for en kritisk socialpolitisk debat". 

Følg og deltag i debatten på Twitter under #socdeb

 

Zornig til politikere og praktikere: tag socialt udsatte med på råd!

”Vi har talt med en lang række mennesker, der lever på kanten af velfærdssamfundet, om deres liv og udfordringer, og samlet deres oplevelser og ønsker, så politikere og andre kan blive inspirerede til en bedre og mere effektiv indsats. Udsagnene viser, at vi kan blive meget bedre til at hjælpe samfundets svageste,” siger Lisbeth Zornig Andersen, formand for foreningen Stemmer på Kanten og stifter af Huset Zornig.

Ifølge Zornig kan der gøres en stor forskel for socialt udsatte, og det behøver ikke være dyrt. ”Der skal ikke altid meget til, men der skal det rigtige til. Mange tilbud rammer i dag ved siden af, typisk fordi de udsatte ikke selv bliver taget med på råd,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Der findes ikke en statistik over, hvor mange socialt udsatte der er i Danmark. Rådet for Socialt Udsatte anslår, at 7 pct. af den voksne befolkning – dvs. omkring 380.000 mennesker – er socialt udsatte. Rådet anslår også, at mennesker på kanten af samfundet i gennemsnit lever 22 år færre end gennemsnitsdanskeren.

”Det er hårdt at leve sit liv på kanten af samfundet, hvad enten man er fattig, hjemløs, psykisk syg eller har et misbrugsproblem. Det bliver ikke lettere, hvis man ikke får den rigtige hjælp,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Misbrugere afvises i sundhedssystemet

En gruppe, som ifølge den nye rapport oplever særligt store udfordringer er stofmisbrugere. ”Mange ved ikke, hvilke muligheder, de har, hvad de har ret til eller hvad der findes af tilbud. Og når de opsøger hjælp, efterlades de tit med en følelse af at være besværlig og uønsket i systemet,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

I rapporten gengives flere eksempler på stofmisbrugere, der er blevet afvist i sundhedssystemet på grund af deres misbrug. Blandt andet fortæller Dennis, der udover at være stofmisbruger kæmper med psykisk sygdom, om sit møde med det psykiatriske system: "Jeg blev indlagt på Aarhus psykiatrisk afdeling. Da de hørte, jeg var misbruger, blev jeg udskrevet”. Og problemet går igen, når diagnosen er fysisk, hvilket bl.a. var tilfældet for hjemløse Dorthe. Fordi ingen læger ville tilse hende, gik hun fra 2006 til 2009 med mistanke om kræft, uden at få behandling. Det viste sig, at mistanken var berettiget.

Rapporten kort: de socialt udsattes idékatalog

”Stemmer fra kanten” bygger på interviews og udsagn fra socialt udsatte, der er indsamlet igennem knap 400 vælgermøder i løbet af Stemmer på Kantens kampagne op til kommunalvalget sidste år. Rapporten er bygget op som et socialpolitisk idékatalog, opdelt i fire emner, som de socialt udsatte selv mener er vigtige for deres muligheder for at skabe et godt liv: Kontakt til myndighederne, boligsituationen, sundhed og beskæftigelse.

Her er problemerne

·      Myndighederne. De fleste socialt udsatte udtrykker frustration over kontakten med myndighederne. De nævner blandt andet manglende direkte kontaktmuligheder til kommunen på grund af digitalisering, skiftende sagsbehandlere, som mangler viden om sagsforløb, tab af sociale ydelser på grund af manglende adgang eller kendskab til digital sagsbehandling og oplevelsen af, ikke at blive hørt. Mange socialt udsatte kender ikke deres rettigheder, fx retten til støttekontaktperson og bisidder, og mange oplever, at de ikke er bekendt med de forskellige tilbud, som kommunen udbyder.

·      Boligen. Socialt udsatte oplever en række problemer omkring boligen, ikke overraskende især de hjemløse. Blandt andet mangler der herberger, der kan rumme mennesker med forskellig kulturel baggrund eller køn, der mangler brugerinddragelse på mange væresteder og institutioner, der mangler boligrådgivning og hjælp i overgangsfasen fra hjemløshed til livet i en bolig og der er behov for flere bosteder, hvor det er tilladt at have hund.

·      Sundhed. De socialt udsatte oplever store udfordringer omkring sundhed. Blandt andet føler psykisk sårbare ikke, at de kan få hjælp, når de har en kombination af stof- eller alkoholmisbrug og sindslidelser, og mange føler ikke, at de tages seriøst ved henvendelse til deres egen læge eller hospitalet. Yderligere er der flere, der fravælger lægebesøg, fordi de er dyre eller besværlige, f.eks. på grund af telefonkø eller geografisk afstand. Og blandt fattige er der ofte ikke råd til livsvigtig medicin, når først henvisningen er kommet i stand. Samtidig er det et gennemgående problem, at socialt udsatte ikke har råd til eller mod på at gå til tandlæge, på trods af betydelige tandproblemer.

·      Beskæftigelse. Hvad angår beskæftigelse, passer socialt udsatte ofte ikke ind i en traditionel ansættelse, og efterlyser mere rummelighed i mange ansættelsesforhold. En del oplever, at jobcentret kassetænker og har alt for standardiserede løsninger. Flere føler sig mødt af mistro, uvidenhed og manglende respekt, mange oplever at blive kastet ud i aktiveringstilbud, der ikke er relevante for deres kompetencer.

 

Her er løsningerne

I rapporten kommer de socialt udsatte selv med en række forslag til bedre løsninger.

·      Myndighederne. I kontakten med myndighederne foreslår de blandt andet færre og faste sagsbehandlere og én samlet indgang til kommunen. Også en hotline for psykisk sårbare og andre udsatte borgere foreslås, ligesom der efterlyses adgang til flere personlige møder ifm. sagsbehandling. I lyset af mange oplevelser af ikke at blive taget seriøst foreslås en social ombudsmand og lovpligtige udsatteråd med høringsret i samtlige kommuner, hvilket skal få kommunerne til i højere grad at tage de socialt udsatte med på råd, for at finde de bedste løsninger. Og på det lavpraktiske plan efterlyses adgang og hjælp til IT i trygge omgivelser, så manglende IT-kundskaber ikke bliver årsag til tab af sociale ydelser.
 

·      Bolig. I forbindelse med boligsituationen foreslås blandt andet flere væresteder og bosteder samt flere sociale viceværter tilknyttet skæve boliger eller socialt udsatte boligområder. På væresteder og institutioner efterlyses større brugerinddragelse, så stederne i højere grad kan dække de behov, som eksisterer. Eksempelvis ses et behov for skærmede tilbud for forskellige udsatte grupper, herunder kvinder, og bedre oplysning omkring rettigheder i forbindelse med bolig, boligrådgivning og bostøtte. Endelig efterlyses flere bosteder, hvor det er muligt at have en hund.

·      Sundhed. Hvad angår sundhed foreslås blandt andet flere og bedre behandlingstilbud til patienter med komplekse problemer og lidelser, mere brug af udgående lægehjælp til væresteder, herberger og lignende og bedre, mere opsøgende oplysning til socialt udsatte om sundhed og medicin, herunder eksisterende sundhedstilbud, som de er berettiget til at modtage.

·      Beskæftigelse. I forbindelse med beskæftigelse foreslår de socialt udsatte blandt andet, at aktiveringsplaner tager udgangspunkt i den enkeltes vilkår, kompetencer og ressourcer i stedet for standardløsninger. Der er brug for, at udsatte mødes med respekt og ligeværd af jobkonsulenterne, så en tillidsfuld relation kan skabes. Der er behov for bedre samarbejde mellem jobcentrene og sagsbehandlerne for at skabe mere helhedsorienterede og langsigtede indsatser. Aktiveringsforløbene skal være fleksible og passe til den enkeltes behov for eksempelvis skiftende arbejdstider eller nedsat arbejdstid i perioder. Kommunerne bør gå i dialog med virksomhederne om muligheder, vilkår og regler for at ansætte udsatte borgere, og både virksomheder og udsatte skal forberedes bedre, inden første arbejdsdag.

Tilmeld nyhedsbrev

Mest Læste

Annonce