Brug borgerne. For bedre løsninger – og et styrket lokaldemokrati

Ledelse

11/9/13 12:20

Freja Eriksen

Når kommunerne stiller nye krav til borgerne, må både lokalpolitikere og det lokale embedsværk også tilpasse sig den nye ”kommunemodel”. Den gammeldags ”vi alene vide”-kultur blandt embedsmændene skal simpelthen helt forsvinde. Borgerne skal have en reel mulighed for indflydelse. Hvad skal deres motivation for at engagere sig ellers være?

Af Marianne Thyrring, kommitteret i Økonomi- og Indenrigsministeriet, direktør for DMI

Tak for muligheden for at deltage i stafetten om den offentlige sektor og det, Lisbeth Binderup kalder ”Kommunen 3.0” – fællesskabskommunen. Det er en vigtig dagsorden.

Jeg er enig i, at kommunerne er midt i en overgangsfase, en modernisering om man vil, som kalder på nye roller. Vi ser det ved, at kommunerne stiller nye krav til borgerne. Ældre bliver trænet til selv at bruge støttestrømper i stedet for, at hjemmehjælperen kommer forbi to gange dagligt og tager strømperne af og på. Kommuner stiller haveredskaber til rådighed for frivillige i mindre lokalsamfund i stedet for selv at så og passe blomsterne i blomsterkummerne ved gadekæret. Når kommunerne på den måde stiller nye krav til borgerne, må både lokalpolitikere og det lokale embedsværk også tilpasse sig den nye ”kommunemodel”.

Det lokale demokrati er udfordret

Hvad er min baggrund for at kloge mig ud i dette emne?

Siden januar har jeg haft fornøjelsen af at lede et projekt, som økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager satte i gang. Opgaven lød: Tag temperaturen på det lokale demokrati. Mere konkret har vi løst opgaven ved, at analyse- og forskningsinstituttet KORA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse for ministeriet, samtidig med, at ministeriets task force ud i det lokale demokrati har gennemført en ”demokratirundtur” til 17 vidt forskellige kommuner. Vi har talt med borgmestre, kommunale direktører og frem for alt: borgere! Vi har bl.a. holdt demokrativærksteder i hver af de 17 kommuner, hvor vi har bedt deltagerne svare på, hvordan deres lokalpolitikere skal tilrettelægge processen, hvis det er nødvendigt at lukke en af kommunens skoler. Det kunne få de fleste borgere ud på stolekanten.

Både spørgeskemaundersøgelsen og rundturen er afsluttet, og ministeriets rapport er lige på trapperne. Og jeg tør godt her løfte sløret for vores konklusion: det lokale demokrati er udfordret. Men samtidig er det min klare opfattelse, at der blandt både lokalpolitikere og borgere er en vilje til at styrke det lokale fællesskab efter nogle år, der har tæret på det lokale demokrati.

Borgerne har det fleste steder på min rundtur givet udtryk for, at de oplever en større afstand mellem dem og deres lokalpolitikere nu end tidligere. Kommunalreformen kan være en del af forklaringen – den var medvirkende til, at antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer blev reduceret fra godt 5000 til 2500. Men kommunalreformen forklarer ikke udfordringerne for det lokale demokrati alene. Finanskrisen og den efterfølgende økonomiske krise er et centralt element, som Lisbeth Binderup også nævner. På min rundtur fik jeg indtryk af, at kommunalpolitik mange steder er kommet til at handle om netop økonomi. Også i et omfang, hvor de kommunale ledere og lokalpolitikere har forsømt at inddrage borgerne undervejs i processen. Og her tror jeg, vi står med selve nøglen til at forny det lokale demokrati: lokalpolitikerne skal i højere grad lytte til borgerne og bruge deres input til at finde bedre løsninger.

Åbenhed for borgerne

Det fører mig til Lisbeth Binderups spørgsmål: Kan offentlige ledere spille en aktiv rolle i arbejdet med at forny og forstærke det lokale demokrati, gennem øget dialog mellem borgere og politikere, med det formål at styrke legitimiteten af de politiske beslutninger og dermed styrke det lokale demokrati?

Mit svar er rungende og kort: JA! Vi kan som offentlige ledere gøre en forskel – og vi skal.

Vi skal bistå politikerne i at nå de politiske mål, de har sat sig. Og vi skal bistå dem i at føre de beslutninger ud i livet, som de træffer. I begge tilfælde har vi som offentlige ledere vide muligheder for at gøre en forskel. Både i forhold til, hvor åbne processer der bliver tilrettelagt, og hvor meget borgerne bliver inddraget. Den gammeldags ”vi alene vide”-kultur blandt embedsmændene skal simpelthen helt forsvinde.

De borgere, jeg har mødt på min demokratirundtur, udtrykte tydeligt en vilje til at engagere sig i deres lokale demokrati og i de lokalpolitiske beslutninger, som får konsekvenser for dem. Men på visse betingelser. De kræver, at politikerne tilrettelægger beslutningsprocesserne som f.eks. ny skolestruktur som en åben, transparent proces. De kræver at få tal og fakta på bordet, så de kan se konsekvenserne af de forskellige muligheder. Og de kræver at blive inddraget så tidligt i processerne, at de kan nå at få reel indflydelse på beslutningsprocessen.

Det kan man vel ret beset ikke fortænke dem i? Uden muligheden for reel indflydelse, hvad skal deres motivation for at engagere sig og stille sig til rådighed så være?

Mit svar til dig, Lisbeth er, at: Ja, jeg deler i store træk din optimisme, når det kommer til det lokale folkestyre. Jeg har tiltro til, at det nye kuld kommunalpolitikere, som vi skal vælge nu til efteråret, vil udstikke klare politiske signaler om, at dialogen med lokalsamfundene og borgerinddragelsen skal højere op på dagsordenen. Dermed kan embedsfolkene ikke være det fjerneste i tvivl om, at det er slut med lukkede processer bag nedrullede gardiner på rådhusene og snuptags-løsninger, der farer hen over hovederne på de borgere, det får konsekvenser for.

I åben dialog vil politikere, borgere og embedsfolk kunne finde bedre løsninger på mange udfordringer. Og samtidig styrke det lokale fællesskab.

Stafetten går til Jacob Bundsgaard

Derfor har jeg valgt at sende stafetten videre til Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard. Mine spørgsmål til ham er: Hvilke forventninger har du til embedsværkets evne og vilje til at lytte? Og: hvor store ambitioner om øget dialog og borgerinddragelse tror du, det næste kuld kommunalpolitikere vil sætte sig i byrådsstolene med fra næste valgperiode? Det er et indlæg jeg glæder mig til at læse!

 

Tilmeld nyhedsbrev

Mest Læste

Annonce