Der er 500.000 stressramte i Danmark. Og tallet ser ud til at stige og stige. Den altoverskyggende ”behandling” er stadig sygemelding, fred og ro. Samfundet tror, de gør det rigtige, men det er ansvarsfralæggelse og skadeligt at sende folk hjem, når de føler sig stressede.
Hvorfor? Fordi de ender alene hjemme i deres eget selskab, og der bliver alting værre. Isolation, bekymringer og dårligt selvværd vokser og skaber i sidste ende større problemer.
Stress er en reaktion på, at noget opleves vanskeligt i et menneskes liv. Stress i sig selv er ikke en sygdom, men et symptom på noget andet. Noget, der ikke bare går væk, fordi man får fred og ro. Derfor kan stress ikke behandles med sygemelding. Alenetid giver bekymringer Igennem 10 år er patienter endt hos os efter lange sygemeldinger i virksomheder og behandlersystemet. Og de har ikke fået det bedre. Først når vi begynder at se på årsagerne til stressreaktionerne og afklare den enkelte persons helbredsforhold, er der sket fremgang. Det er vigtigt at sige, at den stressramte ofte i starten oplever sygemeldingen som en lettelse, men i det lange løb hjælper det ikke. Nogle har udviklet en sygdom, f.eks. depression eller en angsttilstand, mens andre har konkrete livsproblemer. I dag har vi – altså i Danmark – indtil nu forsøgt at løse stressproblemer ved at isolere folk derhjemme og lade dem sejle deres egen sø. Resultatet af det hjemmegående aleneliv er ensomhed. En ensomhed, der fører til bekymringer og følelsen af at være udenfor. Vi overlader groft sagt folks problemer til dem selv i stedet for at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe dem. Og det går ud over deres selvværd og muligheder for at komme på ret kurs igen. Mennesker er flokdyr Mennesker fungerer ikke godt alene. Følelsen af ensomhed opstår meget hurtigt. Vi er flokdyr og har brug for sociale fællesskaber for at fungere bedst muligt. Hvis vi ender udenfor flokken, har det konsekvenser følelsesmæssigt. Det er smertefuldt at føle sig anderledes og udstødt. Og det er det, der sker ved en sygemelding.Vi udstøder det menneske, der har en stressreaktion. Den stressramte forværrer også selv spiralen ved at trække sig. For frygten for ikke at slå til og ikke at kunne leve op til forventningerne i fællesskabet er stor på grund af stressreaktionen. De føler selv, at de pludselig er anderledes og ikke lever op til det, de burde.
Sygemeldingen er resultatet af denne uheldige proces. En stressreaktion relaterer sig næsten altid til relationer til andre mennesker. Det foregår indeni én selv som tanker og følelser. Stress opstår mellem mennesker og skal derfor også løses mellem mennesker. Ny virksomhedstilgang Det kan lyde firkantet at fraråde sygemeldinger, men pointen er vigtig. En sygemelding er ikke en behandlingsmetode, der løser et stressproblem. Det betyder ikke, at fred og ro er bandlyst og aldrig kan være vigtigt. Er et menneske meget plaget af stressreaktioner, kan det være udmærket at være hjemme og hvile sig i et par uger. Det er o.k. og et helt reelt behov, fordi stressreaktioner giver udmattelse. Men efter et par uger skal personen tilbage til sin flok igen. På den måde kan man løse problemerne og undgå negative spiraler. Det er dog vigtigt at påpege, at der er mennesker, der udvikler så alvorlig stressrelateret sygdom, at sygemelding i længere tid kan være nødvendig. Men så bør man sikre, at personen får den rigtige behandling. Virksomheder bør dyrke en kultur, hvor det er tilladt ikke altid at være på toppen og præstere optimalt. I stedet for at ekskludere mennesker med stressreaktioner skal de inkluderes – også når det er svært. Det handler f.eks. om at tilpasse arbejdsopgaver, have åbenhed og være meget opmærksom på den psykologiske omsorg for medarbejderne. Mennesker med stressreaktioner har f.eks. et meget stort behov for at blive mødt med et smil og et "godmorgen". Men tendensen er, at den psykologiske omsorg forsvinder som det første, når en medarbejder bliver sat i bås som stressramt. Man lader personen være i fred og ro i en god mening. Men tendensen skaber en giftig isolation. Vi vil gerne komme med det budskab, at stressreaktioner skal løses på en anden måde, end det bliver gjort i dag. Vi vil opfordre til, at vi skaber arbejdspladser, hvor stressproblemer bliver identificeret og løst i fællesskab og ikke i ensomhed.
