Blå blok vil tage magten fra det frie ord: Respektpakken bygger statsstyret mur omkring det offentlige rum

Politik

04/05/2016 14:18

Nick Allentoft

Blå bloks respektpakke vil straffe dig for inddirekte trusler og indfører kollektivt ansvar for demonstrationer, der går galt. Det skal ifølge blå blok øge respekten for det offentlige rum, de offentligt ansatte og retsvæsnet. Se hvordan her.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

LÆS OGSÅ: Her er en respektpakke med respekt

Regeringen og blå blok er enige om en såkaldt Respektpakke, der blandt andet indfører skærpet straf for vold og trusler mod offentligt ansatte.

Aftalen er faldet på plads på et møde i Justitsministeriet onsdag. 

Velfærdsstat eller velfærdssamfund

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

Pakken indeholder tre dele: Respekt for det offentlige rum, respekt for offentligt ansatte og respekt for retsvæsenet, siger justitsminister Søren Pind (V).

- Vi har i lang tid haft den ambition, at man skulle styrke respekten for de offentlige ansatte og trygheden i det offentlige rum. Det var svært at komme igennem med i oppositionstiden, men det tog vi fat på efter valget, da de blå partier kom til.

Læs også: Vi er midt i en demokratisk systemkrise

- Vi skærper straffen for vold og trusler mod vores frontpersonale som sygeplejersker, politifolk og socialrådgivere. Og vi sætter hårdere ind over for de episoder, vi har set med hærværk på Nørrebro og i Vollsmose. 

- Her indfører vi kollektivt erstatningsansvar for anstiftere, siger Søren Pind.

Netop denne del af pakken har fået kritik, fordi kollektivt ansvar måske vil kunne afholde folk fra at indkalde og deltage i demonstrationer. Men den indvending afviser Liberal Alliances retsordfører Simon Emil Ammitzbøll:

- Det handler ikke om dem, der indkalder til demonstration. Det handler om, at politiet opløser en demonstration, hvor nogle så vælger ikke at gå hjem, men i stedet lave hærværk. Det er dem, vi vil ramme. Ikke dem, der har indkaldt til demonstrationen.

- Så man kan trygt gå til demonstrationer og fodbold, hvis man opfører sig ordentligt, siger Simon Emil Ammitzbøll.

De offentligt ansatte vil fremover blive beskyttet af en strafferamme på op til otte års fængsel for vold og trusler. Dermed er strafferammen den samme som for voldtægt.

- Det er udmærket, at der er en stor strafferamme for de her ting. Der er brug for en bred strafferamme, og så er det op til domstolene at fastsætte straffene, siger Søren Pind.

Læs også: Medmenneskelighed trynes af frygtkultur

Han afviser, at man kan få otte års fængsel for indirekte trusler mod en offentligt ansat på eksempelvis Facebook, selv om det er omfattet af strafferammen.

Skærpede straffe er i det hele taget et centralt element i pakken. Her bliver straffene også sat op for personer, der udebliver fra afsoning af en fængselsstraf. 

Det sker, selv om flere undersøgelser har peget på, at strengere straffe ikke virker i forhold til at ændre adfærd.

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, mener dog, at pakken sender et vigtigt signal.

- Det hedder Respektpakke, fordi vi skal passe på, at alle værdier og normer ikke skrider, siger Søren Pape Poulsen.

 

OVERBLIK: Respektpakken skærper en lang række straffe
  • Skærpet straf for overgreb mod personer i offentlig tjeneste i forbindelse med grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden. Der lægges en tredjedel oven i straffen.
  • Straffelovens regel om vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste udvides til at omfatte indirekte trusler. Det kan være trusler fremsat gennem et familiemedlem, på sociale medier eller i pressen. Strafferammen er otte år mod i dag to år.
  • Skærpet straf for alle typer kriminalitet, der har baggrund i den forurettedes udførelse af offentlig tjeneste. Det gælder også for personer tæt på den offentligt ansatte.
  • Der lægges en tredjedel oven i straffen for overgreb mod personer i offentlig tjeneste, når overgrebet sker i fritiden.
  • Fornærmelig tiltale af personer i offentlig tjeneste giver fremover en bødestraf på mindst 5000 kroner mod de nuværende 3000 kroner.
  • Anstiftere og ledere af opløb skal gøres kollektivt erstatningsansvarlige for alle materielle skader.
  • Politiet skal have mere nutidigt videoudstyr for at kunne sikre identiteten på gerningsmænd ved optøjer og uroligheder.
  • Øget brug af udeblivelsesdomme, når tiltalte bliver væk fra retsmøder. Grænsen for anvendelse hæves fra ubetinget fængsel i tre måneder til ubetinget fængsel i seks måneder.
  • Der indføres sms-beskeder, så tiltalte ikke kan undskylde manglende tilstedeværelse til et retsmøde med glemsomhed.
  • Udeblivelse fra afsoning i fængsler skal udløse en bødestraf, og der indføres straksafsoning for dømte, som tidligere er udeblevet fra afsoning. Der indføres også et stop for sociale ydelser for folk, der udebliver fra afsoning.
  •  
Kilde: Justitsministeriet.   /ritzau/

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.