Ifølge rapporten "Lokalpolitik og borgere", som KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning - netop har udgivet, oplever borgerne, at de kommunale politikere er blevet mere kompetente, men mindre lydhøre over for borgerne end tidligere. Og sideløbende med, at kommunerne er blevet større og mere magtfulde enheder, er borgernes fornemmelse for, hvilke beslutninger der er kommunale, i tilbagegang, påpeger Ulf Hjelmar, programleder i KORA og forfatter til rapporten sammen med kommunalforsker Sune Welling Hansen, Syddansk Universitet. "På så centrale områder som skole, daginstitutioner og ældreområdet har kommunerne inden for de centralt fastlagte rammer store beføjelser, men alligevel bliver de af borgerne mest opfattet som den instans, der implementerer og forvalter folketingspolitikernes beslutninger. Den kommunale del af forvaltningen er sværere at formidle end folketingspolitikernes ofte mere ideologiske erklæringer, men det kunne gøres mere klart," siger Ulf Hjelmar.
Ifølge undersøgelsen giver 39 procent af vælgerne udtryk for, at de undertiden ikke forstår, hvad lokalpolitik går ud på, hvilket er en markant stigning i forhold til 2009, da andelen var 23 procent. I de nye kommuner, som blev til ved kommunesammenlægningerne i 2007, er der endnu flere end gennemsnitligt, der finder politikken kompliceret, men samtidig flere, der ønsker at gøre brug af deres stemme. Generelt giver borgerne udtryk for, at hvis kommunalpolitikken først bliver meget konkret for dem, bliver den for alvor interessant.
"Der er flere beslutningsarenaer i en kommune. Den store, brede beslutningsarena er blevet mere fjern, men når borgerne oplever, at de får reel indflydelse, for eksempel gennem brugerdemokrati på den lokale skole, daginstitution eller ældreinstitution, vil de gerne involvere sig," siger programlederen. Yosef Bhatti er adjunkt ved Københavns Universitet og har forsket i effekterne af kommunalreformen i forhold til vælgernes deltagelse og involvering. Han konkluderer, at reformen i hvert fald på kort sigt har fremmedgjort en stor del af borgerne i forhold til kommunen.
"Folk er blevet forvirrede om, hvilke kompetencer kommunen har, og hvem de relevante politikere er. Kommunalpolitik er blevet sværere at overskue, og det er et paradoks i forhold til, at det er her, en stor del af velfærdsstaten bliver udmøntet," siger han. Ifølge Søren Serritzlew, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, har kommunerne aldrig haft så mange store og vigtige opgaver som efter kommunalreformen. Derfor er kommunernes magt større end nogensinde. Men borgernes følelse af at have del i denne magt er ikke blevet større, tværtimod:
"Fornemmelsen af at have adgang til indflydelse falder, jo større og mægtigere kommunen bliver."
Citat fra Kristeligt Dagblad
