Jo hurtigere bilister kører, jo flere ulykker sker der på den dårligste del af de danske landeveje. Det er blandt konklusionerne i Vejdirektoratets længe ventede evaluering af 18 forsøgsstrækninger landet over, hvor hastighedsgrænsen siden 2011 forsøgsvis har været sat op fra 80 til 90 kilometer i timen.
Ifølge Mogens Kjærgaard Møller, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik, kan man sagtens sætte hastigheden op til eksempelvis 90 kilometer i timen på visse strækninger. - Alle kender jo det, at man kan køre på en landevej, der er fuldstændig lige, uden vejtræer og sideveje, hvor man tænker: Hvorfor i alverden må jeg kun køre 80 her? - Så kører man lidt videre, og pludselig er vejen bugtet med mange træer og dårligt udsyn, og da det jo stadig er en landevej, må man også køre 80 her. Det giver jo ingen mening, siger han. Et flertal i Folketinget ventes i starten af maj at vedtage et lovforslag fra regeringen, der vil sætte hastigheden på flere motortrafikveje op til 100 kilometer i timen. Derfor vælger transportminister Hans Christian Schmidt (V) også at fokusere på forsøgene på de bedste veje, hvor det med ministerens ord "overordnet set er gået fint", siger han i en pressemeddelelse. - Jeg vil nu præsentere rapporten for partierne i den grønne forligskreds, så vi kan drøfte perspektiverne, herunder muligheden for at sætte hastigheden op på yderligere strækninger, lyder det fra ministeren. FAKTA: Det viser Vejdirektoratets fartforsøg I et forsøg er hastigheden på 103 kilometer statsvej blev hævet fra 80 til 90 kilometer i timen. Vejdirektoratet er netop kommet med en længe ventet evaluering af 18 forsøgsstrækninger landet over, hvor hastighedsgrænsen siden 2011 forsøgsvis har været sat op fra 80 til 90 kilometer i timen.
Ifølge Mogens Kjærgaard Møller, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik, kan man sagtens sætte hastigheden op til eksempelvis 90 kilometer i timen på visse strækninger. - Alle kender jo det, at man kan køre på en landevej, der er fuldstændig lige, uden vejtræer og sideveje, hvor man tænker: Hvorfor i alverden må jeg kun køre 80 her? - Så kører man lidt videre, og pludselig er vejen bugtet med mange træer og dårligt udsyn, og da det jo stadig er en landevej, må man også køre 80 her. Det giver jo ingen mening, siger han. Et flertal i Folketinget ventes i starten af maj at vedtage et lovforslag fra regeringen, der vil sætte hastigheden på flere motortrafikveje op til 100 kilometer i timen. Derfor vælger transportminister Hans Christian Schmidt (V) også at fokusere på forsøgene på de bedste veje, hvor det med ministerens ord "overordnet set er gået fint", siger han i en pressemeddelelse. - Jeg vil nu præsentere rapporten for partierne i den grønne forligskreds, så vi kan drøfte perspektiverne, herunder muligheden for at sætte hastigheden op på yderligere strækninger, lyder det fra ministeren. FAKTA: Det viser Vejdirektoratets fartforsøg I et forsøg er hastigheden på 103 kilometer statsvej blev hævet fra 80 til 90 kilometer i timen. Vejdirektoratet er netop kommet med en længe ventet evaluering af 18 forsøgsstrækninger landet over, hvor hastighedsgrænsen siden 2011 forsøgsvis har været sat op fra 80 til 90 kilometer i timen.
- I alt har 103 kilometer statsvej siden juni 2011 været udlagt til forsøg, hvor hastigheden blev hævet fra 80 til 90 kilometer i timen.
- 60 kilometer var landeveje med blandet trafik, hvor evalueringen viser, at der i forsøgsperioden har været 71 procent flere ulykker med personskade, end man kunne forvente.
- Den negative udvikling skyldes formentlig, at grøfter og faste genstande typisk er forholdsvis tæt på kørebanen på disse veje.
- 21 kilometer af forsøgsstrækningerne var motortrafikvej, og her er konklusionen, at det "stort set har været trafiksikkerhedsmæssigt neutralt" at hæve fartgrænsen til 90 kilometer i timen.
- Det samme gælder for forsøgets 22 kilometer landevej uden cykeltrafik, hvor "udviklingen i antal ulykker og personskader ligeledes er neutral".
