Antallet af værnepligtige bliver formentlig en af de største knaster, når der i den nærmeste fremtid skal forhandles et forsvarsforlig på plads, som skal gælde fra 2018 frem til 2023.
Det står fast, inden statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) onsdag klokken 11.45 præsenterer regeringens forsvarsudspil.
LÆS OGSÅ: Regeringen vil øge forsvarsbudget med 20 procent
Her er det forventet, at regeringen langt om længe løfter sløret for, hvor mange milliarder kroner, den ønsker at proppe i Forsvaret fremover. Hidtil har regeringen blot lovet "et substantielt løft".
Men tilbage til værnepligten.
Bliv redaktør for dit eget indhold
DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.
Det forventes, at regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale kommer til at stå bag forsvarsforliget.
Blandt partierne er der splittelse omkring antallet af værnepligtige, som i dag er på 4200. Ifølge Ritzaus oplysninger spiller regeringen ud med en "beskeden" forøgelse af antallet af værnepligtige.
Ifølge TV 2 og DR Nyheder drejer det sig om 500 ekstra værnepligtige.
DF og regeringspartiet De Konservative ønsker at øge antallet af værnepligtige til 10.000. De Radikale og regeringspartiet Liberal Alliance er imod værnepligt.
- Partierne er kravlet godt op i træerne, siger tidligere udenrigsminister og nuværende forsvarsordfører for De Radikale, Martin Lidegaard.
Socialdemokratiets forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen, vurderer dog, at det er realistisk at nå til enighed blandt partierne, selv om der er delte meninger om værnepligten.
De Konservatives forsvarsordfører, Rasmus Jarlov, kender til regeringens udspil. Men han vil ikke røbe noget i forvejen.
- Det er ikke 100 procent, som De Konservative gerne vil have det, men det er set med vores øjne en klar forbedring, siger Jarlov om værnepligten.
Det helt store spørgsmål i forsvarsudspillet er økonomien. Det årlige budget for Forsvaret er 21 milliarder kroner.
Blandt forligspartierne er der flertal for, at Forsvaret tilføres flere penge. For Socialdemokratiet skal der blandt andet fokuseres meget på cyberkriminalitet.
- Cyberkriminaliteten er det nye, som vi kun har set begyndelsen af. Cyberforsvar kommer til at fylde meget, siger Henrik Dam Kristensen.
De Radikale er imod et økonomisk løft, men erkender, at der er et flertal.
- Derfor bliver det afgørende for os, at pengene bliver brugt på noget, der nytter. Der skal satses på cyberforsvar. Der har vi en reel trussel, ikke mindst fra Rusland, siger Lidegaard
Generelt er truslen fra Rusland et fokusområde, siger Henrik Dam Kristensen.
- Vi skal kunne svare på de udfordringer, som betyder noget for danskernes tryghed.
- Det er den aggressivitet, som Rusland udøver i Østersøen. Det er de missiler, som russerne har i Kaliningrad og som kan nå Danmark, siger Henrik Dam Kristensen.
Et økonomisk løft har været et af de store fokusområder for De Konservative. Og Jarlov er tilfreds med resultatet.
- Der kommer et betydeligt løft. Et ret stort milliardbeløb. Det betyder, at vi får et væsentligt stærkere forsvar i fremtiden, siger Jarlov.
FAKTA: Forventede hovedpunkter i nyt forsvarsforlig
En af efterårets helt store politiske aftaler bliver det nye forlig på forsvarsområdet. Det skal forhandles på plads inden årsskiftet.
Det nye forsvarsforlig gælder fra 2018 frem til 2023.
Her er de forventede hovedpunkter i det nye femårige forlig, som regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale kommer til at stå bag:
* Økonomi
Regeringen har lovet at give Forsvaret et "substantielt løft". Hvor meget er uvist. Men det årlige budget for Forsvaret på 21 milliarder kroner får et løft.
Da der er et hul i regnskabet for det nuværende forsvarsforlig på cirka en milliard kroner fra indkøbet af kampfly samt en ny aftale for veteraner, skal Forsvaret dog først effektivisere for denne sum.
Først derefter får Forsvaret de nye milliarder tilført, så Danmark dermed kommer tættere på Natos målsætning om, at medlemslandene skal bruge mindst to procent af deres bruttonationalprodukt (bnp) på militæret.
* Hæren
Hæren er det af de tre værn, der ser ud til at få flest kroner tilført i det nye forlig.
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har på forhånd luftet en idé om at skabe en såkaldt brigade på 4000 mand.
Den vil gøre Danmark i stand til i længere tid at stå for hele spektret i en landmilitær operation - eksempelvis i et af de baltiske lande.
* Søværnet
Danmarks tre nye fregatter skal i forbindelse med forsvarsforliget udstyres med våben.
De får med meget stor sandsynlighed penge til missiler, der kan nedskyde fjendtlige fly og krydsermissiler.
Dertil kommer formentlig grej til at bekæmpe ubåde med, hvilket dels vil sige et nyt sonarsystem til at lokalisere ubådene og dels nye torpedoer til at sænke dem.
* Flyvevåbnet
Med beslutningen om at købe 27 F35-kampfly til en samlet pris af 56 milliarder kroner, når driftsomkostninger medregnes, skal flyvevåbnet ikke regne med det store i forbindelse med det nye forsvarsforlig.
* Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)
Cyberkrigsførsel er forankret under FE, og et bredt politisk flertal har varslet at styrke indsatsen uden dog at sætte kroner og øre på.
* Værnepligt
Mens de øvrige dele af forsvarsforliget formentlig vil finde bred enighed blandt forligspartierne, så bliver værnepligten en slagmark.
K og DF ønsker at øge antallet af værnepligtige fra de nuværende 4200 til 10.000. Men især LA og R er imod.
/ritzau/