Fortrolige notater: Statsansatte ønsker lønstigning på 8.2 procent

Politik

01/03/2018 11:38

Nick Allentoft

Fortrolige notater viser, at over 1,3 milliarder kroner skiller parterne i sammenbrudte lønforhandlinger.

De ansatte i staten kræver en samlet lønstigning på 8,2 procent over de næste tre år. Deres arbejdsgiver, Moderniseringsstyrelsen, vil kun give dem 6,7 procent. 

Dermed er der lidt over 1,3 milliarder kroner mellem de to parter, skriver Politiken torsdag efter at have set fortrolige forhandlingsnotater.

Tallene dækker over den samlede arbejdsgiverudgift over de næste tre år og inkluderer faste tillæg, lokale lønninger, pensionsbidrag med mere. 

Det betyder, at det reelt er en lønstigning på 1,5 procentpoint, der skiller parterne ad i overenskomstforhandlingerne.

OK'18 tema på DenOffentlige

Vi samler alle historier om overenskomstforhandlingerne på en fælles temaside. Følg forhandlingerne her.

Historier om tidligere overenskomster finder du her.

Skal I være med? Kontakt os.

Flemming Vinther, der er chefforhandler for de statsansatte, bekræfter tallene over for Politiken. Han kalder Moderniseringsstyrelsens udspil for urealistisk.

- 6,7 procent sender jeg ikke til mine medlemmer. Det kan jeg ikke være bekendt, siger Flemming Vinther til Politiken.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) forklarer modsat, at Moderniseringsstyrelsens udspil baserer sig på lønstigningerne på det private arbejdsmarked, der ifølge beregningerne ligger på 6,9 procent. 

De privatansatte har altid været lønførende, og derfor lægger styrelsen kun op til en lønstigning på 6,7 procent til statens ansatte.

Forsker: Ikke stor forskel Forskellen mellem lønudspillene fra de statsansatte og staten, der ifølge Politiken lyder på 1,5 procentpoint, er ikke umiddelbart stor historisk set, men de to parter skeler til forskellige beregninger, når de skal sammenligne lønudviklingen i det private og offentlige. Det mener arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen fra Københavns Universitet.

- Det er et princip om, at lønudviklingerne i det private og offentlige relativt skal følge hinanden, så sektorerne ikke konkurrerer med hinanden om arbejdskraft. Men der er uenighed om, hvorvidt det offentlige har fået for meget tidligere, og der skeler de til lidt forskellige beregninger, siger hun.

Hun forklarer, at begge parter kigger på det forlig, der kom i hus på det private område i 2017. En del af løndannelsen på det private område sker dog decentralt efterfølgende. Der mener de statslige lønmodtagere, at lønudviklingen er blevet bedre, end man mente, den ville blive, i 2017.

- Det forholder arbejdsgiverne sig anderledes til. De vil gerne have en større løntilbageholdenhed, da de mener, at lønudviklingen har været for høj i det offentlige, forklarer Nana Wesley Hansen. 

Arbejdsmarkedsforsker Bent Greve siger til Politiken, at de to tal for lønstigninger er så tæt på hinanden, at det burde være muligt at mødes. 

Lønnen er dog kun et af de tre punkter, parterne er uenige om. De andre to er betalt spisepause og kravet om en arbejdstidsaftale til lærerne. De statsansatte kræver enighed om alle tre punkter.

Det har ikke været muligt for de to parter at finde et kompromis og indgå en overenskomst. Den nuværende står til at udløbe 1. april. 

Torsdag mødes de i Forligsinstitutionen - ligesom det også er tilfældet med de forhandlende parter på det regionale og kommunale område.

/ritzau/

Mest Læste

Annonce