Hjælpeorganisationer trækker sig efter EUs-flygtningeaftale: Vi er havnet i forfærdeligt dilemma

Hjælpeorganisationer vil ikke samarbejde med græske myndigheder om centrene på de græske øer, hvor flygtninge holdes tilbage, inden de sendes retur.

Det vil gøre dem medansvarlige i en unfair og inhuman praksis, siger organisationerne ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Organisationerne reagerer på den EU-aftale, som trådte i kraft søndag. Den skal sikre, at flygtninge sendes tilbage til Tyrkiet.

En af organisationerne, der suspenderer deres hjælp, er den norsk flygtningehjælp (NRC). De overleverer onsdag dele af deres aktiviteter i deres center på den græske ø Chios til de ansvarlige myndigheder, fortæller nødhjælpsarbejder Dan Tyler fra NRC.

- Efter EU-aftalen trådte i kraft søndag, forvandlede centrene sig fra åbne centre til lukkede detentionscentre. Vi er ikke enige i den måde at tilbageholdelsesmetode flygtninge på.

Læs også: EU forsvarer sin politik

- Så vi tog beslutningen om at suspendere vores direkte hjælpeaktiviteter som at hjælpe med at styre lejrene, give ting som tørt tøj og mere. I stedet bliver vi med medarbejdere på centret for at skabe sikkerhed og give information, siger han til Ritzau.

Desuden har blandt andre FN's Flygtningehøjkommissariat og Læger uden Grænser, som er store bidragydere, skåret ned på assistancen som følge af aftalen.

EU’s Tyrkiet aftale trådte i formelt i kraft søndag for at stoppe ruten over Balkan for migranter og flygtninge, efter at der sidste år ankom over en million til EU. Centrene er fyldt op med alt for mange flygtninge, fortæller Dan Tyler.

- Jeg var der (i centret, red.) i morges, og jeg så gamle og børn ligge på gulvet, fordi der ikke er nok plads. Vi er meget bekymrede for manglen på planerne for, hvad der skal ske de næste dage, siger han.

De græske myndigheder har dog brug for hjælpen.

- Vi har brug for disse internationale organisationer, specielt UNHCR, der er en stor hjælp for os. Naturligvis ønsker vi at det skal fortsætte under visse regler selvfølgelig, siger Citizen Protector minister Nikos Toskas til græsk radio ifølge Reuters.

Red Barnet: Det gør ondt helt ind i marven Red Barnet har på linje med en stribe andre humanitære organisationer valgt at stoppe store dele af sit arbejde for flygtninge i Grækenland. En beslutning der gør ondt, men er nødvendig, siger generalsekretær i Red Barnet Danmark Jonas Keiding Lindholm.

  Trækket er en reaktion på den aftale, EU for en uge siden lavede med Tyrkiet om at sende flygtninge tilbage til Tyrkiet. Den har ført til, at registreringscentrene i Grækenland nu er lukkede og bevogtede.   - Det gør ondt helt ind i marven og er et fuldstændigt forfærdeligt dilemma at stå i. Vi er en hjælpeorganisation. Vores mandat er at redde, beskytte og styrke de mest sårbare børn i verden.   - Men samtidig bliver vi nødt til at stille krav til de myndigheder, vi samarbejder med. Og vi kan ikke være med at opretholde et system, der berøver mennesker deres basale rettigheder, siger Jonas Keiding Lindholm.   Red Barnet mener, at netop det er tilfældet. Efter aftalen er der ikke længere tale om åbne registreringscentre for flygtninge, der ankommer til Grækenland, men lukkede lejre omgivet af pigtråd, som flygtningene ikke må forlade.   Organisationen har fastholdt enkelte funktioner i området som blandt andet at hjælpe traumatiserede børn. Men ting som at ledsage uledsagede børn og skaffe mad er stoppet.   - Med ét er der pludseligt tale om lukkede centre. Det er blevet militariseret, og man frihedsberøver mennesker. Det er imod vores egne principper og i strid med både europæisk lovgivning og menneskerettighederne, siger Jonas Lindholm.    Også organisationer som Dansk Flygtningehjælp, UNHCR og Læger uden Grænser har også valgt at stoppe dele af samarbejdet med myndighederne. Den nye praksis i Grækenland er da også helt uforsvarlig, siger Jonas Lindholm.   - Vi er fuldstændigt uforstående over for, at frie demokratier, her i blandt det danske, bidrager til dette her.    - Vi ville aldrig behandle børn på denne her måde på dansk jord. Men det bidrager vi altså til nu, siger Jonas Keiding Lindholm.   Siden december sidste år har Dansk Flygtningehjælp bistået de græske myndigheder med at sikre ordentlige modtageforhold i flygtningelejren Moria på den græske ø Lesbos. Men efter EU's aftale med Tyrkiet om at returnere flygtninge til Tyrkiet har Dansk Flygtningehjælp droslet ned i Grækenland, skriver Berlingske.   - Som konsekvens af ændringer i forholdene i Moria-registreringscentret har vi valgt at indstille en del af vores arbejde i Moria. Vi yder dog fortsat hjælp til de svageste ny­ankomne, som har brug for særlig støtte. Det arbejde bliver udført i koordination med UNHCR (FN's Flygtningehøjkommissariat, red.), siger international chef i Dansk Flygtningehjælp Ann Mary Olsen til Berlingske.   Hidtil har modtagelejrene, hvor flygtningene og migranterne registreres efter ankomsten til de græske øer, været åbne. Men efter at EU-aftalen med Tyrkiet trådte i kraft for en uge siden, er lejrene ifølge Berlingske blevet lukket af høje pigtrådshegn, og kampklædte betjente ved indgangen lukker ingen ud.   Læger uden Grænser fortsætter med at tilbyde lægehjælp fra mobile klinikker til de flygtninge og migranter, der befinder sig uden for de græske og EU-støttede, lukkede lejre. Men aktiviteterne i lejren Moria på Lesbos er blevet indstillet.   Marie Elisabeth Ingres, der er leder af Læger uden Grænser i Grækenland, siger til avisen, at beslutningen har været ekstremt vanskelig, men at man ved at fortsætte indsatsen ville komme til at medvirke til et system, som både er "uretfærdigt og inhumant".

Ifølge aftalen skal alle flygtninge, der ankommer til de græske øer sendes tilbage til Tyrkiet. For hver syrisk flygtning, der sendes tilbage til Tyrkiet fra de græske øer, skal EU tage en anden syrisk flygtning fra en lejr i Tyrkiet og genhuse vedkommende i EU.

Ifølge Dan Tyler er mere end 1100 flygtninge ankommet til Chios siden aftalen trådte i kraft.

/ritzau/