Kjeld Møller: Prioriteringsdebat lever videre trods medicinaftale

Ledelse

01/04/2016 14:27

Nick Allentoft

Selv om prisen på sygehusmedicin bliver sænket, vil prioritering stadig fylde i sundhedsvæsenet, lyder det.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er fornuftig aftale, men den kommer ikke til at fjerne debatten om prioriteringen. 

Sådan lyder dommen fra sundhedsøkonom på Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen om den aftale, som Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet har indgået med Lægemiddelindustriforeningen (Lif) om at sænke prisen på sygehusmedicin med ti procent.

Medicinpriser på himmelflugt

Vi har samlet debatten om stigende udgifter til medicin på denne temaside.

Har du et bidrag til debatten så skriv til Redaktionen eller bliv udgiver på DenOffentlige og få en klar stemme i debatten.

- Det er en fornuftig aftale. Og specielt hæfter jeg mig ved, at man nu løbende kan justere referenceprislandene. Det kan betyde en hel del, at der kommer flere lande til.

For ud over, at de officielle listepriser reduceres med i alt ti procent i aftaleperioden, der løber fra 1. april 2016 til 31. marts 2019, vil priserne på ny sygehusmedicin blive genberegnet, når medicinen introduceres i henholdsvis seks og ni udvalgte europæiske lande.

Sådan er det ikke i dag, hvor priserne låses fast, når medicinen er markedsført i tre ud af ni lande, som Danmark sammenligner sig med. 

Men det er en aftale, som kommer til at batte mest for regionerne og ikke patienterne, mener Kjeld Møller Pedersen.

- Patienterne kommer ikke til at mærke meget til aftalen - hverken positivt eller negativt. Overordnet set er aftalen god for regionerne. Det virker som om, de har fået opfyldt de krav, de har haft. 

Og det er da også en tilfreds regionsrådsformand, som kalder aftalen et gennembrud. 

- Der er jo et voldsomt pres på vores sundhedssystem. Så det er meget tilfredsstillende, at det nu lykkedes at få en bedre rabat end tidligere, siger Bent Hansen (S), som dog understreger, at det ikke ændrer på behovet for et prioriteringsinstitut.

Og det undrer ikke Kjeld Møller Pedersen. 

- Prioriteringsdebatten drejer sig om, hvordan man får flere penge, og hvordan pengene skal bruges. Det ændrer den her aftale ikke på, men det skærer toppen, så pengemanglen fylder knap så meget.

/ritzau/

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.