Der er flere "meget billige" måder, hvorpå Danmark kan høste væsentlige klimagevinster frem mod 2030, så vi kan opfylde vores CO2-mål i EU:
Individuelle varmepumper, energirenovering af bygninger, udskiftning af oliefyr med træpillefyr i de boliger, hvor varmepumper ikke dur - eller dyrkning af energipil frem for mere gødningskrævende afgrøder i landbruget.
En anden - men også den dyreste - løsning er udbygning med biogas fra landbruget i forsyningsnettet frem for traditionel naturgas. Biogas vil - i modsætning til nogle af de lavthængende frugter - til gengæld i høj grad lette Danmarks grønne omstilling indtil 2050. Også elbiler vil kunne give omstillingen et stort spark fremad.
Det er nogle af de væsentligste anbefalinger fra Klimarådet i en ny rapport, "Omstilling frem mod 2030", der fremlægges tirsdag. Klimarådet blev nedsat af SR-regeringen for løbende at overvåge den danske klimapolitik. Formand er Peter Birch Sørensen, økonomiprofessor og tidligere overvismand. De nye anbefalinger fra Klimarådet gælder den del af økonomien, som ligger uden for EU's eksisterende system for handel med CO2-kvoter - nemlig transport, landbrug og bygninger (også kendt som "de tre B'er" - biler, bønder og boliger). Kvotesystemet omfatter kun kraftværker og tung industri. På de tre ikke-kvoteomfattede områder skal Danmark i 2030 ifølge EU-Kommissionens udspil levere CO2-reduktioner på cirka 39 procent. Fordelingen mellem landene er dog ikke endeligt fastlagt endnu. Opgaven inden for transport, landbrug og boliger bliver at finde CO2-reduktioner på cirka 13,4 millioner ton, har Energistyrelsen beregnet.Klimarådet anslår, at det kan give en samfundsøkonomisk gevinst på cirka 600 millioner kroner at gennemføre de 10 elementer, rådet foreslår. Selv om tallet er usikkert, kan Danmark nå målene uden for EU's kvotesektor, uden at det koster samfundet nævneværdigt, konkluderer Klimarådet i rapporten.
Lilleholt venter på EU-afklaring Minister er glad for Klimarådets forslag til CO2-reduktioner. Men stadig uvist, hvad Danmark skal levere. Det lyder som en rigtig god idé for klimaet og samfundsøkonomien at få flere varmepumper og mere solvarme ind i fjernvarmen i Danmark, siger energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i en kommentar til Klimarådets nye rapport, "Omstilling frem mod 2030". - Med solvarme er der basis for tredobling af kapaciteten inden 2030, og det er energi-, miljø- og omkostningsmæssigt en god måde at få mere energi på. Jeg synes overordnet, det er et fint katalog med mange gode takter, siger Lilleholt. Klimarådet, der skal holde dansk energipolitik under kritisk lup, præsenterer i rapporten en vifte af bud på, hvordan Danmark kan levere CO2-reduktioner på næsten 40 procent i 2030 - inden for transport, landbrug og bygninger. Lilleholt understreger dog, at EU-landenes interne byrdefordeling inden for den såkaldte ikke-kvotebelagte sektor stadig er under forhandling. Derfor ved ingen endnu, hvor meget Danmark skal præstere. EU-Kommissionen har spillet ud med, at Danmark skærer 39 procent af CO2-udslippet, målt i forhold til 2005. Regeringen vil have tallet ned. - Jeg skal til EU-ministermøde 19. juni, hvor det er på dagsordenen. Først når vi kender den endelige fordeling, vil regeringen i løbet af efteråret eller vinteren gå i gang med et udspil til reduktioner uden for kvoteområdet, siger Lilleholt. Der er meget på spil for mange lande, tilføjer ministeren. Klimarådet peger også på elbiler som en vigtig - om end halvdyr - del af den grønne omstilling frem mod 2050. Indtil videre er salget af elbiler gået næsten i stå, efter at der er indført trinvis registreringsafgift oven på flere års fritagelse. Hertil siger Lilleholt: - Det er klart, at skal der flere elbiler til, skal der også findes finansiering, hvis elbilerne fortsat skal have en lavere registreringsafgift. Og ellers kan man da håbe på en reduktion af produktionsprisen på elbiler. Biogas fra landbruget kan også spille en vigtig rolle i overgangen til en grøn økonomi som erstatning for naturgas. Men det er en meget bekostelig løsning, påpeger Klimarådet. - Biogas er interessant. Men vi ved også, at det energimæssigt er en dyr måde at gøre det på. Den har så andre miljømæssige effekter, ikke mindst at biogas er godt til at reducere landbrugets udledninger, siger Lars Christian Lilleholt. Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) vil inddrage rådets anbefalinger, når han inden 2018 skal udarbejde en omkostningseffektiv strategi for at nå Danmarks mål. VLAK-regeringen har opgivet et tidligere løfte om at opstille et fast CO2-mål for 2030. I stedet arbejder den for, at Danmark i 2030 skal hente halvdelen af energien fra vedvarende kilder. Men det vil ikke ske uden nye politiske tiltag, fremgår det af Energistyrelsens seneste basisfremskrivning. FAKTA: Klimarådet og klimamålene Klimarådet skal styre Danmark ned ad den klimavenlige vej på mest omkostningseffektiv vis. Klimarådet blev nedsat af SR-regeringen i 2014/2015. De syv uafhængige eksperter skal rådgive om, hvordan man omstiller Danmark til et lav-emissions-samfund i 2050 på den mest omkostningseffektive måde. Målet er, at vi i fremtiden kan leve i et Danmark med meget lav udledning af drivhusgasser og samtidig fastholde velfærd og udvikling. De syv medlemmer: * Peter Birch Sørensen, økonomiprofessor ved KU og tidligere overvismand. * Katherine Richardson, professor ved Københavns Universitet. * Niels Buus Kristensen, direktør for DTU Transport. * Jette Bredahl Jacobsen, professor ved Københavns Universitet. * Poul Erik Morthorst, professor ved DTU-Risø. * Pia Frederiksen, seniorforsker ved Aarhus Universitet. * Jørgen Elmeskov, rigsstatistiker, Danmarks Statistik. Sådan sparer vi CO2 i landbrug, biler og boliger Målet er at skære næsten 40 procent af CO2-udslippet uden for EU's kvotesektor. Se her, hvordan det kan gøres. Klimarådet fremlægger tirsdag en række anbefalinger om, hvordan Danmark billigst muligt kan opfylde sine klimamål inden for "de tre B'er": Biler, bønder og boliger. Disse områder er ikke reguleret af EU's handel med CO2-kvoter. Men Danmark må forvente i 2030 at skulle skære op mod 39 procent af udslippet af drivhusgasser her - som led i en samlet EU-plan. Fordelingen er ikke endeligt fastlagt endnu. Her er Klimarådets forslag, den mulige CO2-gevinst samt vurdering af prisen. Der er dog stor forskel på, hvor meget den enkelte indsats letter den grønne omstilling frem mod 2050: * Energirenovering af bygninger: 1,4 millioner ton (meget billigt) * Individuelle varmepumper: 3,3 millioner ton (meget billigt) * Energieffektivisering i produktionen: 2,6 millioner ton (meget billigt) * Gas i tung transport: 0,2 millioner ton (meget billigt) * Store varmepumper: 0,9 millioner ton (billigt) * Solvarme: 0,8 millioner ton (billigt) * Forsuring af gylle: 1,0 millioner ton (billigt) * Elbiler: 2,2 millioner ton (medium) * Energipil: 0,6 millioner ton (meget billigt) * Træpillefyr: 1,8 millioner ton (meget billigt) * Biogas i naturgasnet: 2,1 millioner ton (dyrt) Kilder: Klimarådet, EU-Kommissionen /ritzau/
