Børnehaver, læger, skoler, tandlæger og midlertidig indkvartering. Flygtninge bruger ligesom alle andre borgere den kommunale velfærd, og derfor vil det føre til øgede udgifter, at der i år ventes at komme 17.000 nye flygtninge ud i kommunerne.
Kommunernes Landsforening har i et notat regnet på, hvad konsekvenserne vil være, og ifølge KL-formand Martin Damm (V) er der ikke tvivl om, at der er brug for flere penge.
Flygtninge overblik
Tusinder og atter tusinder af mennesker kommer i øjeblikket til Europa for at flygte fra forfølgelse og krig med drømmen om et liv i tryghed. Debatten raser om, hvad Europa skal gøre, og hvad Danmark selv skal gøre. Vi samler væsentlige og udvalgte relevante artikler på denne temaside.
Han henviser til, at der medregnet familiesammenførte bliver tale om anslået mere end 37.000 personer, og over halvandet år svarer det til en gennemsnitskommune.
- Det vigtigste er, at der kommer nogle penge til. Vi har ikke et helt bestemt beløb, men en gennemsnitskommune koster cirka 2,5 milliarder kroner at drive, siger Martin Damm, der mener, at 2,5 milliarder kan ses som "en tommelfingerregel". - Det vil så være under den forudsætning, at flygtninge, der kommer hertil har cirka samme behov som i en almindelig dansk kommune. Men deres behov er nok lidt større, siger Damm. Kommunerne skal ifølge regeringens tal tage imod 17.000 flygtninge i år, altså personer, der har fået asyl i Danmark. Derudover regner Kommunernes Landsforening med, at der vil komme 20.500 familiesammenførte, altså samlet set mere end 37.000 personer. Det vil ifølge KL blandt andet betyde, at der skal oprettes 80 nye daginstitutioner og ansættes 1200 pædagoger, hvis normeringerne skal holdes. Derudover vil der blive brug for 20 fuldtidsansatte læger alene til at foretage helbredstjek. Der vil også blive brug for 21 tandlæger og 42 klinikassistenter, skønner KL på baggrund af, hvor meget flygtningebørn erfaringsmæssigt bruger den kommunale tandpleje. Samtidig vil der muligvis blive behov for at oprette særlige modtageklasser til skolebørn.Endelig skal kommunerne finde boliger til flygtningene.
- Det er hverken underdrevet eller overdrevet. Det er vores bedste bud, siger Martin Damm. DF og S: Regeringen må handle efter flygtningenotat Det stigende antal flygtninge medfører et behov for handling. Det mener Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, der begge reagerer på et internt notat fra Kommunernes Landsforening, som Politiken beskriver mandag. Notatet sætter tal på, hvad kommunerne skal bruge, hvis den nuværende normering skal holde, når kommunerne i år skal tage imod 17.000 nye flygtninge. Kommunerne vil i 2016 og frem få brug for 1200 pædagoger, 300 modtageklasser og 80 daginstitutioner. Det får Socialdemokraternes politiske ordfører til at efterlyse handling fra regeringen. - Det virker som om, at regeringen ikke forstår alvoren, når de laver en finanslov, der lemper registreringsafgiften og vil bruge milliarder på skattelettelser, siger Nicolai Wammen til Ritzau. - Det er regeringens ansvar at tage en meget hurtig kontakt til KL, så man kan få overblik over udfordringerne. Det er ikke godt nok, når finansministeren siger, man vil være i dialog med kommunerne. Regeringen sidder på hænderne, fortsætter Wammen. Han gentager Socialdemokraternes ønske om at oprette såkaldte flygtningelandsbyer, der er statsdrevne lejre med flygtninge. - Vi foreslår flygtningelandsbyer, så ansvaret ikke bare lægges ud til den enkelte kommune. Regeringen må træde i karakter, tage et møde med KL og lægge en plan frem, siger Wammen. Martin Henriksen, udlændingeordfører for Dansk Folkeparti, er ikke overrasket over notatets indhold. - Notatets indhold kommer ikke bag på mig, og det er en naturlig konsekvens af de mange asylansøgere. Det er godt, at tallene kommer frem, siger han til Ritzau. Han foreslår ligesom Nicolai Wammen, at der oprettes statslige lejre til flygtninge. - Dansk Folkepartis politik går ud på, at flygtninge skal blive på statslige enheder og vende tilbage til deres hjem, når de kan. Henriksen skynder på, at regeringen tager hånd om problemerne. - Vi er bestemt ikke tilfreds. Vi mener slet ikke, at flygtninge skal ud i kommunerne. Budskabet fra KL understøtter den politik, vi har i Dansk Folkeparti. Vi vil gentage vores synspunkter over for regeringen, siger Martin Henriksen. FAKTA: KL's forventninger til flygtningeudgifter Tandlæge, læge og børnehaver. Flygtninge bruger velfærdssamfundet, og det udfordrer kommunerne, viser notat. Kommunernes Landsforening (KL) har regnet på, hvad konsekvenserne vil være af, at der i år ventes at komme mere end 37.000 flygtninge og familiesammenførte ud i landets kommuner. * Samlet set kommer 30 procent af flygtningene i job i løbet af de tre år, integrationsprogrammet i kommunerne varer. Efter 18 år er 45 procent kommet i arbejde, viser beregninger, KL har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. * I 2015 har 5300 flygtningebørn skullet i skole. Havde alle flygtningebørnene skullet i modtageklasser, ville det svare til 446 klasser. Mange kommuner har dog kun oprettet få modtageklasser. I 2016 svarer det forventede antal skolebørn til knap 800 modtageklasser, hvor klassekvotienten er 12 elever. * Flygtninge har ret til helbredsvurdering. Ifølge KL vil det forventede ressourceforbrug i 2016 og 2017 svare til 20 fuldtidsansatte læger. * Flere kommuner fortæller ifølge KL om øget ressourceforbrug i tandplejen. Ifølge en opgørelse fra Holbæk kræver flygtningebørn dobbelt så mange ressourcer som et gennemsnitligt barn, blandt andet får de oftere trukket tænder ud og rodbehandlinger. KL regner med, at der vil blive brug for 21 flere tandlæger og 42 klinikassistenter på landsplan. * KL vurderer, at der vil være brug for knap 5000 midlertidige boliger i 2016 og 2017. * Kommunernes udgifter til midlertidig indkvartering samt etablering (indkøb af diverse til opstart af bolig, for eksempel seng og toiletpapir) i boliger har ifølge KL været stærkt stigende. Fra tredje kvartal 2014 til tredje kvartal 2015 er udgiften steget med 308 procent. Kilder: Notat fra KL /ritzau/
