14 minutter til at forberede en undervisningstime og 25 lektioner om ugen er hverdag for lærere i folkeskolen.
Det er en velkendt følelse for lærerne i folkeskolen, at de træder ind i deres klasse med en følelse af ikke at være tilstrækkeligt forberedt til timen, konkluderer en ny undersøgelse, hvor fire ud af fem lærere svarer, at de har for lidt tid til at forberede sig, skriver Politiken.
Velfærdsstat eller velfærdssamfund
Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.
Følg artikler og indlæg på temasiden her.
I undersøgelsen, som Danmarks Lærerforening står bag, har 82 procent af de adspurgte lærere sat kryds ud for nej ved spørgsmålet om, hvorvidt de inden for rammerne af deres arbejdstid har nok tid til at forberede undervisningen. Lærerne fik samme spørgsmål i 2013, og da svarede 44 procent nej.
Troels Schnetler er en af de lærere, som ofte møder sin 9.-klasse uden at være forberedt. I gennemsnit har han 14 minutter til at forberede en klokketime, når han har trukket tid fra til blandt andet forældrekontakt.
- Det er ikke særlig behageligt. Men det er den realitet, vi sidder med, siger Troels Schnetler til Politiken.
De ændrede arbejdstidsregler fra august 2014 betyder, at lærerne skal undervise tre lektioner mere om ugen - dog uden mere forberedelsestid. I dag underviser lærerne i gennemsnit 25 lektioner om ugen. Formanden for skolelederne, Claus Hjortdal, ser tegn på, at skolerne presses til grænsen.
- Kommunernes økonomi har det sværere og sværere. Vi har ikke andre skruer at skrue på, end at lærerne må undervise mere. Og så kommer der mindre forberedelsestid. Det kan næsten ikke hænge sammen, siger Claus Hjortdal til avisen.
Per Fibæk Laursen, professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse under Aarhus Universitet, peger på, at der oven i det øgede timetal er kommet flere læreropgaver som inklusion af svage elever og krav om varieret undervisning.
- Set i det lys er forberedelsestiden lille. Man har simpelthen forringet lærernes muligheder for at leve op til det ambitionsniveau, der ligger i folkeskolereformen, siger Per Fibæk Laursen til Politiken.
Presset forberedelse tvinger lærere til lærebogstimer Undersøgelsen får Danmarks Lærerforening til endnu en gang at rette en skarp kritik mod folkeskolereformen og de følgende nye arbejdstidsregler. - Det bliver i højere grad standardundervisning. Vi kommer til at opleve mere lærebogsstyret undervisning. Det er ikke det, der er intentionen. Hverken i folkeskoleloven eller med folkeskolereformen, siger formand Anders Bondo Christensen. - Det er dårligere undervisning til eleverne. Vi kan lige så godt sige det, som det er. Muligheden for at overveje, hvordan vi udfordrer den enkelte elev i det store elevspænd, som altid vil være i en klasse, er blevet stærkt forringet med de nye vilkår, som lærerne arbejder under, siger Anders Bondo Christensen. Med folkeskolereformen blev skoledagen generelt længere for eleverne. Men der er ikke ansat flere lærere til at varetage de flere dansk- og matematiktimer. Tværtimod fortsætter mange kommuner med at afskedige lærere, påpeger deres formand.- Man har i den grad prioriteret kvantiteten frem for kvaliteten. Det er en forkert prioritering, siger Anders Bondo Christensen.
- Hvis man som samfund ikke vil finansiere de mange ekstra timer, eleverne skal gå i skole, så er det faktisk bedre, at eleverne går færre timer i skole - og at der så er høj kvalitet i de timer, de får. I dag underviser lærerne i gennemsnit 25 timer om ugen. FAKTA: Reform betyder flere timer for lærere og elever Den 13. juni 2013 blev den daværende regering - bestående af Socialdemokraterne, De Radikale og SF - enig med Dansk Folkeparti, Venstre og De Konservative om en reform af folkeskolen. Reformen betyder flere timer for både elever og lærere, der ifølge en undersøgelse ikke føler, at de har tilstrækkelig tid til at forberede sig før timerne. Få ridset reformens hovedelementerne op her:- Reformen trådte officielt i kraft i august 2014
- Det er i første omgang obligatorisk for skoler at tilbyde lektiehjælp, men det er et frivilligt tilbud for eleverne. I skoleåret 2015/2016 er det obligatorisk for elever at tage imod tilbuddet.
- Reformen betyder en længere skoledag for eleverne. Timetallet er hævet, så en skoleuge udgør 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer i 4.-6. klasse og 35 timer i 7.-9. klasse.
- Der er kommet flere dansk- og matematiktimer på skemaet, eleverne undervises i engelsk fra 1. klasse samt et andet fremmedsprog fra 5. klasse, og så skal der være motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen.
- Lærerne skal undervise flere timer om ugen, end de gjorde tidligere. De skal arbejde på skolen 37 timer om ugen, inklusive forberedelse og møder.
- Tidligere havde lærerne et frirum til at forberede sig hjemmefra på alle tidspunkter af døgnet.
- Det er op til den enkelte skoles ledelse at beslutte, hvilket forhold der kan være mellem forberedelse og undervisning.
- Det var et centralt spørgsmål i konflikten mellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening (KL), hvem der skulle disponere over lærernes arbejdstid. Det var KL's hovedkrav, at lederen skal bestemme over lærerens arbejdstid.
