Lisbeth Zornig vil smide "mental håndgranat" i det offentlige

Velfærd

04/10/13 9:20

Børnerådets tidligere formand, Lisbeth Zornig Andersen, langer nu hårdt ud efter ledelsen i den offentlige sektor.

"Måske skulle vi smide en mental håndgranat ind i nogle af de her meget komplekse måder at styre på. De er lavet, fordi vi har mistillid til mennesker derude. Vi laver kontrolsystemer, afrapportering, visitationsudvalg og alle mulige ting, der koster penge og gør det stift", sagde Zornig torsdag i Debatten på DR2.

Djøfisering er hate speech. Her debatterede hun med blandt andre Per Hansen, der er ansvarlig for de offentlige chefer og næstformand i fagforbundet Djøf.

De seneste år har mange kritiseret den såkaldte "djøfisering" af den offentlige sektor, men ifølge Per Hansen rammer kritikken forkert. "Jeg kan simpelthen bare ikke lide ordet djøfisering. Det skærer alle over én kam, og det får sådan lidt hate speech over sig. Jeg synes, det er at skyde fuldstændigt ved siden af den rigtige problemstilling, nemlig om vi styrer samfundet på den rigtige måde", sagde Per Hansen.

Citat fra DR Nyheder

Tilmeld nyhedsbrev

Mest Læste

Annonce