Når et ægteskab slutter, kan det skabe en syndflod af ubehageligheder, hvis der kæmpes om forældremyndighederne, eller hvis der opstår heftige diskussioner om, hvem der skal beholde maleriet over sofaen.
Det bliver ikke lettere, når parret skal beslutte, hvordan pensionerne skal deles. Det kan nemlig blive grimt, hvis ikke man har lavet en aftale på forhånd.
Og det har kun otte procent, viser en undersøgelse fra Danske Familieadvokater, og det finder formand Anne Broksø bekymrende.
Velfærdsstat eller velfærdssamfund
Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.
Følg artikler og indlæg på temasiden her.
- Man deler ikke pensioner, selv om man deler alt andet. Så hvis man vil dele en pension ved skilsmisse, kræver det en særaftale.
- Det er for det første et problem, fordi meget få kender de regler. For det andet er det meget få, der får lavet en aftale. For det tredje har ægtepar ikke aftalefrihed, siger hun.
Når ægtefæller ikke har aftalefrihed, skyldes det, at livrenten, der er en populær pensionstype, ikke kan deles. Heller ikke når der er en særaftale.
Livrenten strækker sig over hele livet modsat ratepensioner, der kun udbetales i en begrænset årrække. Derfor besluttede man, at livrenten skal være personlig, men dengang vidste man ikke, hvor populær livrenten ville blive.
Anne Broksø mener derfor, at særligt kvinder risikerer at stå med en lang næse, da de både kan miste mand og opsparing.
- Kvinder får stadig en lavere løn, de går oftere på deltid og på barsel. Det betyder, at kvinders pension tit er lavere, og det koster i sidste ende.
- Det kan vi ikke rigtigt hindre, hvis ikke politikerne ændrer loven. Den eneste løsning på problemet er, at give ægtefæller aftalefrihed, siger Anne Broksø.
Også Linda Nielsen, professor i familieret ved Københavns Universitet, tror, at løsningen er en lovændring.
- Jeg mener, at der er behov for politisk indgriben, fordi livrenten tit har samme karakter som ratepensionerne.
- Det er ærgerligt, formynderisk og ubegrundet, at man ikke kan løse spørgsmålet, når ægtefællerne er enige om løsningen, siger hun.
På Christiansborg er der til gengæld uenighed om, hvorvidt reglerne skal revideres.
Spørger man Venstres socialordfører, Jan E. Jørgensen, har regeringspartiet bestemt ikke planer om at smække et lovforslag på bordet.
- Man har altså et ansvar som voksent menneske til at sætte sig ind i tingene. Alternativet ville være, at jeg som politiker skal beslutte, hvordan folks pensioner skal deles. Det er jeg ikke bedre til end familien selv, siger han.
På den modsatte fløj erklærer Socialdemokaternes Mette Reissmann sig til gengæld enig i, at de nuværende regler skaber ulighed.
-Jeg synes, det er et problem, særligt fordi kvinderne stilles dårligere. Mange gange er der en stiltiende aftale i et ægteskab, om at det er kvinder, der går på barsel og nedsat tid.
- En lovgivning kan være langt ude i fremtiden, så jeg vil opfordre kvinderne til at tage den svære snak, mens de er gift. Så kan de udjævne pensionsopsparingerne og sikre, at de får lige meget indbetalt på deres konto, siger Mette Reissmann.
/ritzau/
