Udsigten til at nå til enighed om 2025-planen er så tåget, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) opgiver at få de politiske partier til at enes om en stor og samlet aftale.
- Det er jo ingen hemmelighed, at dansk politik har været frosset ned i en periode. Vi fremlagde en meget ambitiøs plan - både en finanslov og også en 2025-plan - der med et greb skulle løse en række problemer, sagde statsministeren mandag aften i et interview med DR Nyheder.
Se flere historier om 2025-plan
Regeringen forsøger at samle flertal om en ny 2025-plan, der skal løse en række af udfordringerne i samfundsøkonomien. Se alle historierne og debatten her.
- Vi satte rigtig meget op på bordet, kan man sige. Vi troede, der var noget for enhver smag. Det har der også været, men folk har haft mere travlt med at stirre sig blinde på det, man ikke kunne lide, sagde han videre.
Han oplyste også, at han har taget de borgerlige partiledere i ed om at udskyde dele af forhandlingerne.
Statsministeren vil nu i stedet bruge sine kræfter på at få en finanslov for 2017 på plads.
- Danmark har brug for en borgerlig-liberal regering, og det er derfor, at jeg nu - i forståelse med partilederne i Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti - lægger op til, at vi nu i første fase får en finanslov på plads, sagde Løkke.
To af partierne centralt i forhandlingerne er Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Begge partiers ledere er ganske godt tilfreds med, at forhandlingerne nu er udskudt.
- Det er en fremragende idé. Vi skal i gang med at forhandle finansloven, og den er adskilt fra skattepolitiske ting. Derfor er det en god idé at dele tingene op, sagde Anders Samuelsen, Liberal Alliances leder, efter meldingen fra Lars Løkke Rasmussen.
Også Kristian Thulesen Dahl, leder af Dansk Folkeparti, er glad.
- Da jeg hørte det, tænkte jeg: Endelig. For i to måneder har alt stået stille på Christiansborg. Vi har ikke kunnet finde hinanden. For alt er blevet taget som gidsel i en diskussion om topskat.
Hos Socialdemokratiet taler politisk ordfører Nicolai Wammen om en fiasko for statsministeren.
- Det er en total nedsmeltning for både statsministerens 2025-plan og hans forhandlingsstrategi.
Omfattende plan udskudt: Her er hovedpunkterne Forhandlingerne om de enkelte dele i 2025-planen udskydes på ubestemt tid. Regeringen vil i første omgang forsøge at få en hurtig aftale om finansloven for 2017, nye ejendomsvurderinger og PSO-afgiften på plads. Her er hovedpunkterne i regeringens 2025-udspil: Arbejdsmarked og skat: - Skattenedsættelse for godt 4,5 milliarder kroner i form af et nyt jobfradrag til beskæftigede. - Nedsættelse af topskatten for cirka 1,5 milliarder kroner for indkomster under en million kroner om året. - Gradueret loft over børnechecken, så den aftrappes med antallet af børn. - Lavere rentefradrag, der indfases i 2021-2025. - Afskaffelse af den grønne check. Asylansøgere: - Mulighed for at kunne afvise asylansøgere på grænsen. - Styrket dansk bidrag til indsatsen i nærområderne. - Ikke flere kvoteflygtninge i 2016. Pension: - Folkepensionsalderen hæves med seks måneder den 1. januar 2025 – fra 67 til 67,5 år. - Efterlønsalderen forhøjes tilsvarende med seks måneder, så alle generationer opnår samme efterlønsperiode som under gældende regler. - Ny seniorfleksjobordning for nedslidte. Pension: - Gradvis indførelse af en obligatorisk pensionsopsparing for personer uden eller med meget begrænsede pensionsindbetalinger. - Personer med indkomst over 300.000 får et ekstra jobfradrag, hvis de sparer op til deres alderdom. - Ny ordning skal øge tilskyndelsen til at spare op sidst i arbejdslivet. SU: - Omlægning af uddannelsesstøtten, så SU-stipendier og rentefrit SU-lån hver udgør halvdelen af det samlede beløb, de studerende får til rådighed. - SU-stipendierne begrænses til normeret studietid. - Samtidig får studerende højere fribeløb ved studiejob og et øget beskæftigelsesfradrag, når de efter studierne kommer i arbejde. Velfærd og sikkerhed: - Stigning i de offentlige serviceudgifter på gennemsnit 0,5 procent om året frem til 2025. Det svarer til ca. 2,5 milliarder kroner ekstra hvert år. - Velfærdspulje på en milliard kroner om året fra 2019 til bedre sundhed, ældrepleje og anden kernevelfærd. - Sikkerhedspulje på 800 millioner kroner om året fra 2019 til styrket national sikkerhed i form af blandt andet forsvar, politi og terrorindsats. Boligskatter: - Regeringen vil fra nytår 2021 ophæve det gældende boligskattestop og nedsætte satserne for ejendomsværdiskatten og grundskylden. /ritzau/
