Minister: Geografisk ulighed i sundhedsvæsnet er "katastrofal"

Velfærd

08/03/2018 08:35

Freja Eriksen

Kommunerne skal skærpe sig når det gælder hurtig genoptræning, mener Ellen Trane-Nørby (V). Forskellen på behandling er for stor alt efter, hvor man bor i landet, lyder det fra sundhedsministeren.

Bliver man som patient udskrevet fra hospitalet med en genoptræningsplan, kan bopælen afgøre, om der går få dage eller flere uger, før træningen rent faktisk går i gang. 

For sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er det et eksempel på både uacceptable og uforklarlige forskelle på kommunernes indsats i det såkaldt nære sundhedsvæsen. 

- Enkelte kommuner tager fat i borgeren allerede dagen efter udskrivning. I visse kommuner går der fire dage, mens borgere andre steder må vente flere uger, siger Ellen Trane Nørby til Berlingske. 

Følg sundhedsdebatten

Vi samler de væsentlige historier fra sundhedsområdet lige her. 

Vær med i temaet - bliv redaktør på DenOffentlige. Skriv til os for at høre mere

Hun kalder det "katastrofalt", hvis genoptræningen ikke bliver iværksat hurtigt. 

Ifølge sundhedsministeren kan det for en erhvervsaktiv betyde, at vedkommende aldrig kan genvinde førligheden til at komme tilbage til arbejdsmarkedet. 

Og for ældre kan det være forskellen på at vende tilbage til eget hjem eller komme på plejehjem ifølge Ellen Trane Nørby. 

På den baggrund benytter sundhedsministeren det forestående kommunalpolitiske topmøde i Aalborg til at komme med en opsang til kommunerne. 

Prøv DenOffentlige 2

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

 

Som andre konkrete eksempler på forskelle kommunerne imellem peger ministeren på antallet af forebyggende indlæggelser og antallet af dage, hvor en patienter ligger færdigbehandlet på sygehuset, inden de hentes hjem. 

- Nogle kommuner skal simpelthen til at komme ud over stepperne, siger Ellen Trane Nørby og tilføjer:

- Der er kommuner, hvor man må konstatere, at der måske nok er et skilt på døren og et sundhedsudvalg, men de facto er der ikke de aktiviteter, der skal være for at kunne løfte sundhedsvæsnet for de borgere, der bor i kommunen, siger Ellen Trane Nørby til Berlingske. 

Hos kommunerne ærgrer man sig over opsangen fra ministeren. 

- Der er en forskellighed og en ensartethed, men det skyldes primært, at mange kommuner faktisk påtager sig opgaver, som i dag slet ikke er aftalte, siger Thomas Adelskov (S), formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg. 

/ritzau/

Mest Læste

Annonce

13/10/2024

Er din bolig opført før 1984? Så har du nu chancen for at få et gratis hustjek til en værdi af 3.000 kroner. Se nedenfor, hvordan du gør.