Hvis ejere af fredede ejendomme vil bygge om, vælte en væg, fjerne en stuk eller lægge nyt gulv, skal de i dag søge om tilladelse.
Men der skal være enklere regler for bevaringen af fredede bygninger, så det bliver lettere for ejerne af nogle af de cirka 9000 fredede bygninger at ændre ejendommene indvendigt.
Det mener kulturminister Mette Bock (LA), som med et nyt lovforslag vil ændre bygningsfredningsloven.
Når en bygning er fredet, skal der i dag søges om tilladelse til alle ændringer, der går ud over almindelig vedligeholdelse.
- I dag er der meget store krav forbundet med det at have en fredet bygning. Man skal være meget omhyggelig med, hvad det er for nogle forandringer, man foretager sig, siger kulturministeren.
Selv om en bygning fortsat er fredet både i det ydre og i det indre, lægger Mette Bock op til, at man i visse tilfælde ikke behøver søge tilladelse til arbejder i det indre. Det gælder, hvis fredningsværdierne i forvejen er meget begrænsede.
Slots- og Kulturstyrelsen har netop lavet en omfattende kortlægning af alle fredede bygninger.
Det har vist sig, at nogle fredede bygninger har en stor fredningsværdi udvendigt, mens det indvendige i huset er lige så moderne som et hus, der er bygget i 70’erne eller 80’erne.
Det er i hvert fald tilfældet for omkring 500 fredede ejendomme - altså lidt over fem procent af allerede fredede bygninger i Danmark.
- I stedet for kun at have én fredningsværdi gør vi det sådan, at der er nogle bygninger, hvor fredningsværdien kun er udvendig, mens ombygninger, som vedrører det indre hus, skal være lempeligere, siger ministeren.
De nye regler vil også frigøre nogle administrative kræfter.
- Selv om man har med en bygning at gøre, som ikke har nogen fredningsværdi indvendigt, skal man - så længe reglerne er, som de er - behandle alle ansøgninger grundigt, siger ministeren.
- Så vi vil komme til at spare noget tid, nogle ressourcer og noget gene, siger hun.
FAKTA: 9000 bygninger i Danmark er fredet Det er Slots- og Kulturstyrelsen, som freder bygninger. Styrelsen kan også ophæve fredningerne igen. Læs her om fredede bygninger:
* Der er cirka 9000 fredede bygninger i Danmark. Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der freder bygninger og skal godkende alle ændringer. Styrelsen kan også ophæve fredninger igen.
* Enhver type bygning kan fredes. Men bygningen skal have så væsentlige arkitektoniske og/eller kulturhistoriske værdier, at den har betydning på nationalt niveau.
Det er altså svært at få en bygning fredet, og styrelsen gennemfører kun et lille antal fredningssager årligt.
* Normalt skal en bygning være mindst 50 år gammel for at kunne fredes. Yngre bygninger kan undtagelsesvis komme i betragtning, hvis de rummer helt specielle kvaliteter.
* En bygnings nærmeste omgivelser kan også blive en del af fredningen, hvis de udgør en væsentlig del af den samlede arkitektoniske eller kulturhistoriske helhed.
Det kan eksempelvis være en have, en allé eller belægningen på en gårdsplads.
* Slots- og Kulturstyrelsen har siden 2010 kunnet frede såkaldt selvstændige landskabsarkitektoniske værker på linje med bygninger.
Der er foreløbig kun gennemført et lille antal sådanne fredninger. Det er eksempelvis De Geometriske Haver i Herning eller Parterrehaven i Tivoli.
Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen.
/ritzau/
