Nyt forslag vil halvere børnecheck for mange udlændinge

Velfærd

01/4/14 9:18

Udgifter til børnecheck for udenlandske EU-borgere kan falde med forslag om skattefradrag for begge forældre.

Et nyt forslag fra skatteminister Morten Østergaard (R) om at lave børnechecken om til et fradrag og dele det ud på begge forældre, vil reducere statskassens udgifter til udenlandske EU-borgere.

Det vil nemlig halvere børnechecken for de EU-borgere, der rejser til Danmark for at arbejde, mens ægtefællen og børnene bliver boende i hjemlandet, lyder vurderingen fra to skatteeksperter.

- Som reglerne er i dag, er det sådan, at hvis man ikke er skattepligtig i Danmark, så får man ikke glæde af et skattefradrag. Så alle dem, hvor det kun er den ene EU-forælder, som er i Danmark og arbejde, vil kun få det halve ud af børnechecken.

- Med mindre at EU begynder at gribe ind over for det, så vil man på den måde reducere den udgift man har til EU-borgernes børnepenge. Men man vil ikke fuldstændigt udelukke børnecheck til udlændinge, siger Bo Sandemann Rasmussen, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og tidligere medlem af Skattekommissionen.

Han bakkes op af skatteadvokat Torben Bagge, partner i advokatfirmaet Tommy V. Christiansen og ekstern lektor i skatteret ved Aarhus Universitet.

- Fidusen ved at lave det på den her måde kan være, at det kun er manden, der arbejder i Danmark, der får gavn af skattefradraget, hvorimod den hjemmeboende kone med børnene ikke får det, siger han.

Forslaget fra Morten Østergaard, om at dele fradraget ud på både mor og far, blev præsenteret for Venstre og De Konservative på et møde mandag.

Hidtil har skatteministeren ellers blankt afvist de borgerlige partiers ønske om at gøre børnechecken til et skattefradrag med henvisning til, at 30.000 lavtlønnede og arbejdsløse ville blive ramt - og 10.000 helt ville miste børnebidraget - fordi deres indtægt er for lav til at udnytte fradraget fuldt ud.

Men når man smører fradraget ud på begge forældre i stedet for at uddele børnechecken til moderen, som tilfældet er i dag, så vil de utilsigtede konsekvenser blive mindre.

Bo Sandemann Rasmussen tror dog ikke, at modellen vil sikre en krone-til-krone udligning af børnechecken, som den er i dag.

- Man kan afbøde nogle af virkningerne, men man kan næppe få fuldstændig de samme penge til alle familier, hvis ikke man kompenserer på andre måder, siger han.

/ritzau/

 

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

12/5/21 8:12

Politik
Mette Frederiksen raser: Stop med detStatsministeren kom op i det røde felt, da hun under gårsdagens spørgetime fik et spørgsmål fra Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.