Nyt udspil: 600 mio skal komme lægemangel til livs

Infrastruktur

11/06/2018 11:26

Nick Allentoft

Nyt udspil vil samle praktiserende læger i lægehuse og få flere medicinstuderende til at læse almen medicin. Læger roser initiativet mens landdistrikter er bekymrede. Se udspillet her.
Den udprægede lægemangel i Danmark skal bekæmpes.   Det er formålet med et nyt udspil fra regeringen, som sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har lagt frem.   70 procent af alle lægepraksisser i Danmark har på nuværende tidspunkt lukket for nye patienter. Det viser tal fra Sundheds- og Ældreministeriet, som udspillet tager udgangspunkt i, skriver TV2. Og lægemanglen ser kun ud til at blive værre ifølge tal fra de Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

Bliv redaktør for dit eget indhold

DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.

Du kan læse endnu mere om hvordan vi virker her.

På nuværende tidspunkt er ti procent af de praktiserende læger over 65 år - og inden for de næste ti år forventes en tredjedel af de praktiserende læger at gå på pension. Derfor vil Sundheds- og Ældreministeriets udspil med navnet "En læge tæt på dig" sætte 600 millioner kroner af til at understøtte de praktiserende læger, som går sammen i større enheder, skriver TV2.

Udspillet skal dermed sætte turbo på at få etableret flere større lægehuse, hvor flere læger går sammen og får mulighed for at tilknytte mere praksispersonale, skriver Berlingske.   Lægemanglen er langt fra kun et problem i landets yderområder. I hovedstaden har 80 procent af lægepraksisserne lukket for nye patienter. Derfor er 150 millioner kroner i udspillet dedikeret alene til at forbedre lægedækningen i hovedstadsområdet, skriver Berlingske. Derudover vil ministeriet via lægeuddannelsen skaffe flere almenpraktiserende læger ved at øge dimensioneringen af almen medicin inden for den lægelige videreuddannelse med 30 procent i både 2019 og 2020, skriver TV2.   Regeringens udspil lægger desuden op til at ændre sundhedsloven, så regionerne får mulighed for at sende en række nye lægeopgaver i udbud hos private firmaer, skriver Jyllands-Posten. Regionerne vil dog fortsat skulle forpligte sig til at afsøge mulighederne for at få opgaven løst af de praktiserende læger.   Udspil om lægehuse giver håb om flere praktiserende læger Engang var det yderområderne, der manglede praktiserende læger, men i dag lyder det overalt i landet, at døren er lukket for nye patienter. Derfor glæder det Christian Freitag, formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), at sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) mandag offentliggør et udspil, der skal forsøge at gøre op med den negative udvikling.    - Der er en række tiltag i udspillet, som skaffer flere praktiserende læger, og som gør det mere attraktivt at være praktiserende læge. Det vil skabe en optimisme i vores branche, og det er der i den grad brug for, siger Christian Freitag.   Udspillet "En læge tæt på dig" sætter i alt 600 millioner kroner af til at understøtte de praktiserende læger. Det skal blandt andet ske ved at sætte turbo på at få etableret flere større lægehuse. Her kan læger gå sammen og få mulighed for at tilknytte mere praksispersonale, blandt andet laboranter, sygeplejersker, fysioterapeuter og jordemødre.   - Større lægehuse skaffer jo ikke flere læger i sig selv, men hvis der bliver en pulje penge, som yngre læger kan søge, så vil det kunne motivere flere til at etablere sig. Med de ejendomspriser, der er i især de større byer, er det svært i øjeblikket, siger Christian Freitag.

Praktiserende læge blogger på DenOffentlige

Thomas Birk Kristiansen er praktiserende læge i kompagnifællesskab i Ishøj, og har længe været en skarp stemme i sundhedsdebatten. Han afslørerede blandt andet skæve forhold i forbindelse med DAMD-skandalen og er i dag bl.a. formand for Patientdataforeningen. 

Læs Thomas Birk Kristiansens blogs på DenOffentlige lige her.

Foruden en række her- og nutiltag vil regeringen på længere sigt forsøge at sikre, at flere nyuddannede vil uddanne sig videre til almenpraktiserende læger.  Det gøres ved at øge dimensioneringen af almen medicin inden for den lægelige videreuddannelse med 30 procent i både 2019 og 2020.

Men ifølge formand for PLO Christian Freitag er det vigtigste, at regeringen med udspillet viser, at de praktiserende læger skal bestå i deres nuværende form.   - Alle mulige andre klinikformer har været på tale, men det her er et klart signal om, at det er os, regeringen vil.   Landdistrikter håber på stordrift og kort afstand til lægehuse Afstanden til nye lægehuse må ikke blive for lang, mener Landdistrikternes Fællesråds formand, Steffen Damsgaard.   - Hvis man kan udnytte fælles reception, sygeplejerske og andet personale, så er det da klart, at der kan der være muligheder i lægge lægeklinikker sammen, siger han.   - Men hvis det handler om, at man vil lukke lægeklinikker, der ligger i mindre byer, så er jeg stærkt bekymret. Det vil bare være en kvalitet i sig selv, at der er kort til den nærmeste praktiserende læge.   Derfor er det ikke sort/hvidt om flere lægehuse vil være en styrkelse af adgangen til praktiserende læger i landdistrikterne, forklarer Steffen Damsgaard. Han fremhæver sin egen hjemby, Lemvig, som et sted, hvor flere lægeklinikker muligvis kan sammenlægges og dermed øge kapaciteten.   Andre steder opfordrer Landdistrikternes Fællesråd til, at lægeklinikker fastholdes, men i stedet lægges sammen med eksempelvis fysioterapeuter og apotek. I stedet må den faglige sparring foregå på distancen med andre lægeklinikker i andre byer.

Prøv DenOffentlige 2

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

 

Her fremhæver han sundhedshuset i den midtjyske by Bøvlingbjerg som en "solstrålehistorie". Her har netop et apotek, tre praktiserende læger og tre fysioterapeuter samlet sig.

Danske Patienter, der er en organisation for patientforeninger, håber også at samarbejdet mellem lægeklinikker og andet sundhedspersonale kan frigøre lægerne til konsultationer og behandlinger.   - De steder, hvor man gør det allerede, har man mig bekendt gode erfaringer, siger formand Camilla Hersom.   - Det vigtigste er, at alle har adgang til en læge. Hvis man koncentrerer nogle af lægerne, vil det nogle steder få den effekt, at der bliver længere til lægen. Men det kan absolut være det værd.   Danske Patienter peger desuden på, at der kan være gevinst ved at bruge penge på at forbedre mulighederne for digitale løsninger.  

Mest Læste

Annonce