Her er hovedkravene fra partierne i blå blok, som regeringen i første omgang håber at indgå en aftale med:
Dansk Folkeparti vil omsætte sine 37 mandater i udlændingestramninger og velfærd.
Se flere historier om 2025-plan
Regeringen forsøger at samle flertal om en ny 2025-plan, der skal løse en række af udfordringerne i samfundsøkonomien. Se alle historierne og debatten her.
Ifølge formand Kristian Thulesen Dahl er det altafgørende for Danmarks fremtid, at kontrollen med udlændingepolitikken genskabes, og derfor møder partiet op med fem krav:
Permanent grænsekontrol, straksbehandling af asylansøgere ved grænsen, en hjemsendelsesstrategi, et opgør med konventionerne og en fjernelse af retten til dagpenge for folk på midlertidigt ophold.
Flere penge til velfærd vil også være centralt for DF - særligt fordi flere partier i blå blok kæmper for skattelettelser.
Liberal Alliance vil med sine 13 mandater gå efter topskattelettelser.
Partileder Anders Samuelsen har kaldt topskattelettelser på minimum fem procentpoint et ultimativt krav og truer med at vælte regeringen, hvis han ikke får sit ønske opfyldt.
Venstre har tidligere fremsat ønsker om at hæve grænsen for, hvornår man skal betale topskat. Men Liberal Alliance er ultimativ i sit krav om, at det er selve topskattesatsen, der sænkes.
De Konservative vil bruge sine 6 mandater til at kæmpe for lavere boligskatter.
Bliver det ikke billigere at være boligejer, skal statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ikke regne med at få De Konservative med i en 2025-plan. Det har K-formand Søren Pape Poulsen gjort klart.
Han vil insistere på, at en aftale om boligskat skal indgå i den samlede plan for dansk økonomi frem til 2025.
Modsat Liberal Alliance, der har gjort sit krav om topskattelettelser til en betingelse for Venstre-regeringens overlevelse, lader Pape dog ikke sine krav følge af politiske trusler.
Socialdemokraterne afviser at lægge partiets 47 mandater til topskattelettelser og senere pension.
Står det til Socialdemokraterne, skal 2025-planen handle om velfærd, job og uddannelse.
Partiet har afvist, at der er råd til nogen form for topskattelettelse. S siger også nej til at hæve pensionsalderen tidligere end varslet.
I stedet har partiet fremlagt en række krav, der fokuserer på opkvalificering af ufaglærte. S forslår at give ledige ufaglærte 110 procent af dagpengene, mens de tager en uddannelse som faglært.
De Radikale vil med 8 mandater gå efter reformer af arbejdsmarkedet. Også uden S.
De Radikale vil have de ældre til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Pengene skal investeres i uddannelse og unge.
I stedet for, at pensionsalderen stiger til 68 år i 2030, ønsker partiet, at pensionsalderen allerede skal hæves til 68 år fra 2025.
De Radikales leder, Morten Østergaard, får dog ikke opbakning fra S til forslaget om at hæve pensionsalderen. De Radikale har varslet, at de ligesom med tidligere reformer af efterløn og dagpenge er parate til at indgå en aftale med regeringen uden S.
/ritzau/
