Partierne reagerer på meldingen fra Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, om, at partiet er klar til at sløjfe kravet allerede fra næste år.
- Det synes jeg, er en god idé. Hvis det stod til os radikale, så var det blevet afskaffet allerede i år, siger sundhedsordfører Lotte Rod (R).
LÆS OGSÅ: V: Mette F skaber usikkerhed om styringen af sygehuse
Lotte Rod ser nu frem til, hvad Socialdemokratiet vil sætte i stedet for produktivitetskravet. Hun advarer samtidig mod et nyt stramt system.
- Det vigtige for os er, at der nu bliver en større tillid og frihed til medarbejderne på vores sygehuse, og at man ikke kommer til at opfinde et nyt stramt styringssystem, som bare overtager toprocentskravet, siger hun.
Siden midten af 00'erne har de offentlige sygehuse været underlagt et produktivitetskrav. Siden 2007 har det ligget på to procent. Kravet pålægger sygehusene at øge aktiviteten med to procent hvert år - altså levere mere aktivitet for de samme penge. SF, der længe har kæmpet for at få skrottet produktivitetskravet, glæder sig ligeledes over meldingen. - Det er selvfølgelig en kæmpe sejr, at Mette Frederiksen og Socialdemokratiet nu vælger at lytte til opråbene fra sundhedsvæsnet, siger partiformand Pia Olsen Dyhr i en skriftlig kommentar. - Det handler jo om, at der er en grænse for, hvor hurtigt vores læger og sygeplejersker kan løbe, siger hun. Mandagens melding fra Mette Frederiksen kom bag på Venstre og Dansk Folkeparti, som var mere lunkne. - Det er en overraskende melding, og en melding som i høj grad må skabe usikkerhed. For det rejser jo spørgsmålet: Hvad vil Socialdemokratiet sætte i stedet?, lød det tidligere fra Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann. Professor: Naturlig udvikling at droppe produktivitetskrav Det vil være en god udvikling at sløjfe kravet, mener professor i sundhedsøkonomi Mickael Bech. - Det er en helt naturlig følge af den udvikling, vi har i det danske sundhedsvæsen, hvor vi er nødt til at omstille os til i højere grad at skulle opnå de nationale målsætninger snarere end blot at fokusere på kvantitet, siger han.Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har mandag meldt ud, at partiet er klar til at afskaffe produktivitetskravet allerede fra næste år.
Det er der ikke noget i vejen for, mener Mickael Bech, der også er direktør for Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. - På den korte bane er der ikke noget i vejen for at fjerne to-procent-produktivitetskravet. Det vil der ikke være nogen større problemstillinger ved, siger professoren. Det betyder dog ikke, at der ikke skal være et andet styringsredskab til sygehusene. - Det vil være naturligt, at man får kigget hele den statslige styring af sundhedsvæsenet igennem og opfinder nye måder at styre den samlede økonomi i sundhedsvæsenet på. Siden midten af 00'erne har de offentlige sygehuse været underlagt et produktivitetskrav. Siden 2007 har det ligget på to procent. Tidligere har kravet gjort "god gavn" for det danske sundhedsvæsen ifølge professoren. - Igennem lang tid, da vi indførte produktivitetskravet, var der behov for at øge vores aktivitet for at imødekomme blandt andet ventelister, som var på et højt niveau på det tidspunkt. Men i dag giver kravet flere ulemper end gavn, mener han. - Produktivitetskravet gør, at vi i dag bliver ved med at fokusere for meget på kvantitet snarere end på kvalitet.