80 procent af de kommunale sagsbehandleres tid bliver brugt på registreringer og dokumentation på børneområdet. Det viser en undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening ifølge Berlingske.
For nogle uger siden måtte enheden i Gladsaxe Kommune således rive en hel uge ud af kalenderen for at taste, dokumentere og skrive rapporter. Telefonerne blev lukket, hvorefter de seks ansatte udfyldte skemaer, skrev rapporter og i det hele taget forsøgte at indhente det tasteefterslæb, de havde oparbejdet. Fænomenet er velkendt på landets socialkontorer. Sådan må man gøre engang imellem for at undgå fejl, forsømmelser og reprimander.
- Det kan være udmærket, at vi i en sag registrerer de skridt, vi tager. Men mængden af registreringer er blevet så voldsom, at registrering tager al tiden, som kunne være brugt på at snakke med børn og unge, siger Ditte Brøndum, der er sagsbehandler i Gladsaxe Kommune, til Berlingske. Det er især de seneste ti års tragiske sager med misbrug af børn i blandt andet kommunerne Tønder, Brønderslev og Rebild, som har ført til en eksplosion i kravet til registreringer og et massivt politisk fokus på kommunernes administration i denne type sager. Desuden har Socialministeriet flere gange strammet kravene til, hvad der skal dokumenteres og indberettes. I 2014 modtog kommunerne 64.652 underretninger om udsatte børn, hvilket er en kraftig stigning på få år. Hvis kommunens sagsbehandlere efter en underretning skønner, at der er behov for at gå videre med en sag, skal der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse - en såkaldt paragraf 50-undersøgelse, som kommer hele vejen rundt om barnet eller den unge. Dem bliver der i dag udarbejdet langt flere af end tidligere, ligesom de er vokset betydeligt i omfang og senest skal være færdige fire måneder efter, en underretning er sket.
- Det kan være udmærket, at vi i en sag registrerer de skridt, vi tager. Men mængden af registreringer er blevet så voldsom, at registrering tager al tiden, som kunne være brugt på at snakke med børn og unge, siger Ditte Brøndum, der er sagsbehandler i Gladsaxe Kommune, til Berlingske. Det er især de seneste ti års tragiske sager med misbrug af børn i blandt andet kommunerne Tønder, Brønderslev og Rebild, som har ført til en eksplosion i kravet til registreringer og et massivt politisk fokus på kommunernes administration i denne type sager. Desuden har Socialministeriet flere gange strammet kravene til, hvad der skal dokumenteres og indberettes. I 2014 modtog kommunerne 64.652 underretninger om udsatte børn, hvilket er en kraftig stigning på få år. Hvis kommunens sagsbehandlere efter en underretning skønner, at der er behov for at gå videre med en sag, skal der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse - en såkaldt paragraf 50-undersøgelse, som kommer hele vejen rundt om barnet eller den unge. Dem bliver der i dag udarbejdet langt flere af end tidligere, ligesom de er vokset betydeligt i omfang og senest skal være færdige fire måneder efter, en underretning er sket.
Socialrådgivere kræver statens granskning af eget arbejde
Kravet til registrering på børneområdet er løbet fuldstændig af sporet, mener socialrådgiverne, som peger på, at byrden fjerner fokus fra det vigtige: Borgerne. Det budskab præsenterer Dansk Socialrådgiverforening i dagens Berlingske. Men kigger man nærmere på foreningens egne undersøgelser, fremgår det overraskende, at det står bedre til nu end for ti år siden. Dengang brugte medlemmerne to procent mindre tid på borgerne. Det skyldes ifølge næstformand Niels Christian Barkholt, at den nyeste undersøgelse er to år gammel. - Hvis man lavede målingen i dag, så er jeg bange for, at den ville sige 90 procent mod 10 procent. For problemet er taget så meget til de seneste to år, siger Niels Christian Barkholt. Næstformanden efterlyser derfor en grundig og ekstern undersøgelse af, hvilke konsekvenser en stribe politiske tiltag - barnets reform, tilsynsreformen og overgrebsreformen - har haft. - Der er ingen offentlig myndighed, der har undersøgt dette tilbundsgående med den forskning, der i virkeligheden burde laves. Det er alene mindre foreninger som Dansk Socialrådgiverforening, der forsøger at tilvirke en form for dokumentation for, at vi har det problem, siger Niels Christian Barkholt. Han hævder, at "ingen politisk myndighed har interesse i at få denne viden frem". Men stod det til ham, skulle Det Nationale Forskningscenter for Velfærd under Socialministeriet undersøge området. Kritikken fra Dansk Socialrådgiverforeningen går på, at regeringen bygger lovgivning lag på lag som reaktion på en række enkeltsager, eksempelvis om svigt i Tønder, Rebild og Brønderslev. - Problemet er, at man laver love baseret på laveste fællesnævner. Så får man en indsats, der svarer dertil, siger Barkholt. Men der findes ikke tal på, at administration og registrering er steget på bekostning af borgerkontakt. Tværtimod viser tallene - de nyeste fra 2014 - det modsatte. For ti år siden brugte socialrådgiverne 18 procent af arbejdstiden på borgerne ifølge egen undersøgelse. Den seneste undersøgelse viser, at de bruger 20 procent på borgerne. Alligevel mener næstformanden altså, at der er et problem. - Mit bedste bud er, at det er blevet værre. Det er jeg slet ikke i tvivl om, siger Niels Christian Barkholt. /Ritzau/
