Skoleintra skal i 2016 erstattes af en ny stor brugerportal, som skal samle al information mellem hjem og skoler. Portalen vil omfatte det, som mange kender i dag som forældreintra og elevintra.
Forældrene skal via brugerportalen blive inddraget tættere i børnenes læring, trivsel og faglige udvikling, hedder det blandt andet om den nye brugerportal, skriver DR i en nyhedsartikel den 2/10-13.
Det fremgår af ”Fælles offentlig strategi for digital velfærd 2013-2020” fra regeringen, KL og Danske Regioner, september 2013.
Mistillid er en risiko
Det lyder jo godt. Jeg er også tilhænger af gode digitale systemer og ser fantastiske perspektiver i den digitale udvikling.
Så længe man ikke tror, at digitale systemer i sig selv løser kommunikationsproblemer, og så længe systemerne ikke overtager magten over kommunikationen.
Som offentlig kommunikatør har jeg set flere eksempler. Blandt de mere parodiske er, at jeg har siddet i institutioner, hvor økonomisystemer er blevet indført, men hvor dagligdagens budgetansvarlige ofte har haft nemmere ved at styre deres budget ved at dobbeltbogføre med det gode gamle excell ark, fordi det kun er meget få, der i realiteten har kunnet finde ud af de nye, fine og komplicerede systemer.
Sådanne eksempler skaber mistillid til digitaliseringens virkelighed.
Kernespørgsmålet er ikke det digitale system
Om forældreintra har systemet sikkert godt af at blive set på med friske øjne – og ja, måske er det også en god ide at udskifte systemet. Jeg ved det ikke. Det interessante er, at systemet har en basisfunktion, der fungerer, og allerede nu er et brugbart værktøj, der eksisterer for kommunikationen om skolens liv - og som jeg ikke er i tvivl om kunne anvendes bedre.
Jeg vil hårdnakket hævde, at kernespørgsmålet omkring forældreintra ikke er selve systemet, men hvordan systemet anvendes til at kommunikere af forvaltning, skole, lærere og forældre.
Det vil et nyt digitalt system ikke nødvendigvis løse. Som kommunikatør vil jeg bestemt frygte, at fokus på dette vil blive underprioriteret, det er set før.
Når formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, siger i et interview til DR den 2/10-13, at det er vigtigt, at systemerne ikke pålægger skolerne yderligere adminstrative, bureakratiske opgaver, så skal man nok passe på med at fortolke det som ”bare en skeptisk holdning”. Anders Bondo Christensen frygter, at systemet hiver ressourcer væk fra noget andet, der er vigtigere.
Kritiske bemærkninger om "mastodonter og udbud"
Måske er det også værd at bemærke nogle af kommentarerne til Version 2s artikel den 2/10-13 ”Regeringen afliver Skoleintra”:
”Man ønsker sig stadig et enormt mastodontværktøj, som kan alt for alle!
”Jeg frygter det store forkromede udbud med NemId-login og hele svineriet, som bliver vundet af CSC eller KMD, som fucker det hele op og afleverer et IC4-tog med håndbremsen trukket i 2019”.
Ja, det er selvfølgelige ”tilfældige kommentarer”, men der er også brug for at drøfte de store digitale løsninger mere for at sikre, at vi får de nye digitale systemer til at fungere optimalt – og set fra min stol:
Prioritere det højere at fokusere på de kommunikationsudfordringer, der eksisterer om systemerne, lige fra valg af system til drift, udvikling og anvendelse.
Undgå digitale faldgruber
Jeg tror, det er vejen til at undgå nogle af de digitale faldgruber, som vi også ser, og som jeg tror, mange offentligt ansatte har eksempler på fra dagligdagen, men som de - som gode og loyale offentligt ansatte - jo sjældent råber så højt op om.
Vi må også drøfte vanskelighederne i den digitale udvikling, vi står i. Forandringerne sker hurtigt, så vi skal være hurtige til at lære af både det, der lykkes, og det der lykkes mindre godt.
Ellers risikerer vi at bruge ressourcerne forkert.
