Behov for koordinator ved komplekse rehabiliteringsforløb - Et patient perspektiv

Introduktion En ressourcestærk patient i et komplekst rehabiliteringsforløb, der i nogle perioder har behov for støtte af en person, der kan hjælpe med at koordinere og følge op på initiativer i de forskellige sektorer.Beskrivelse af aktivitet og forløb m.v.

Patienten er en yngre mand, NN, der under udøvelse af sport, falder 3 meter ned og pådrager sig et traume på lænderyggen. Er efterfølgende paraplegisk (inkomplet). Efter stabiliserende operation på hospital overflyttes NN efter få dage til genoptræning på genoptræningshospital .
Er indlagt ca. ½ år og bliver fuldstændig selvhjulpen i kørestol. Da NN har en del funktion i hoftefleksorer og knæekstensorer, men ingen funktion i hofteekstensorer og over fodled, håber han hele tiden på, at han kan opnå brugbar gangfunktion, hvilket dog næppe er realistisk.

NN bor alene i ikke handicapvenlig bolig, så kommunen inddrages tidligt for at skaffe ny bolig. Det er ikke helt enkelt, da NN ikke vil acceptere den lejlighed, kommunen tilbyder.

På udskrivningstidspunktet er der følgende uafklarede punkter:

  • NN har selv skaffet en lejlighed, som kommunen ikke kan acceptere som
  • handicapegnet.
  • Der er søgt bil med handicaptilskud, men der er intet afgjort
  • NN har før ulykken bestridt et lederjob, som også indeholder en del manuelt arbejde.
  • Han er slet ikke klar til at overveje fremtidig jobmulighed endnu
  • NN har det psykisk meget svært ved sin situation og har brug for hjælp til den videre
  • bearbejdning
  • Der er behov for at NN får justeret kørestolen, der ikke er optimal. Endvidere har han
  • behov for andre hjælpemidler, når han skal fungere derhjemme.
  • NN har tidligere trænet meget og er meget fokuseret på at træne, med det formål at opnå gangfunktion.
     

I den første uge møder den kommunale sagsbehandler op hos patienten for at få et overblik over situationen. Det er han meget glad for og det giver en stor tryghed og følelse af at have en allieret i det videre forløb. Den pågældende sagsbehandler har primært med hjælpemidler at gøre, men kan skabe kontakt til de øvrige involverede i kommunen (udover
sagsbehandleren til hjælpemiddelsagerne, drejer det sig om sagsbehandlerne til sygedagpenge, til bilansøgning og til bolig). Det skåner dog ikke NN for at bruge uanede ressourcer på at ringe til kommunen om status på de fire parallelle sagsbehandlingsforløb i
forskellige uafhængige afdelinger.

NN møder umiddelbart efter udskrivelsen til fortsat ambulant rehabiliteringsforløb, hvor der iværksættes en tværfaglig indsats fra fysioterapeut mhp. fortsat træning, fra terapeut med speciale i hjælpemidler og boligindretning for tilretning af kørestol og fra psykologen mhp.samtaleforløb. Koordinationen internt i RehabiliteringsCentret er forholdsvis uproblematisk og sker via tværfaglige konferencer og uformelle møder. Men Centret har ingen
bevillingskompetence og NN har selv den primære kontakt til kommunens sagsbehandlere.

Betydning
Selv om NN er en ressourcestærk person og er vant til at klare sig selv, er han på daværende tidspunkt stadig i krise efter ulykken og bliver meget frustreret over at skulle bruge så stor en del af sin dag og sine kræfter på kontakt til sagsbehandlere i kommunen. Han vil allerhelst
bruge sin tid på at træne for at opnå så højt et funktionsniveau som muligt.
I perioder er han så belastet af alle telefonsamtalerne, at han er nødt til at rejse væk for at komme væk fra bekymringerne over alle de uafsluttede sager.


Denne patient ville have haft stor glæde af en person, der kunne stå for det store koordinationsarbejde i den første krisefyldte tid efter udskrivelsen fra hospital. En periode hvor NN i stedet skulle bruge ressourcerne til træning og til at finde sig selv med en ændret
krop, ny identitet og nyt livsmod. Hvis kampene mod "systemet" bliver for store, kan det for nogen blive det nye livsindhold.
Efter at de indledende sager om bolig, bil, dagpenge og nødvendige hjælpemidler var på plads, havde NN intet problem med selv at have kontakten til sagsbehandlerne.
I dette tilfælde havde det været ideelt om sagsbehandleren, der besøgte NN indledningsvis, kunne have haft denne rolle og lempeligt have givet opgaven tilbage til NN, når han var klar til det.


Fremmende/hæmmende faktorer
De fremmende faktorer er, at det er en patient med mange ressourcer, der dog også i en svært belastet situation, har brug for hjælp til koordinering i sit rehabiliteringsforløb. Kvaliteten af samarbejdet med kommunens sagsbehandlere er af afgørende betydning for NN livskvalitet i fremtiden, da der jævnligt vil være behov for hjælp. Hvis der allerede i det første rehabiliteringsforløb skabes mistillid og frustration kan det påvirke samarbejdet fremover.

Temaer
Forløbskoordinator ved komplekse rehabiliteringsforløb.

Praksishistorie nr. 20

Institution/Organisation: PTU's RehabiliteringsCenter
Kontaktperson: Britta Quistgaard/Ellen Madsen

Kilde: Praksishistorie 20 i "Rehabilitering i Danmark 2010
- beskrevet gennem praksishistorier",Rehabiliteringsforum Danmark
November 2010

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer