Det overordnede formål – at udvikle ergoterapeutiske praksisser – har fra starten ligget fast, men de konkrete emner for delprojekterne er udpeget i samarbejde mellem praksis og bachelorstuderende i ergoterapi. Ergoterapeuterne i Odense Kommune er således med til at beslutte hvor der er behov for forandringer og sikre at det felt der udforskes har relevans for praksis.
Projektet sigter på at forandre og udvikle den ergoterapeutiske praksis samt bachelorforløbet på Ergoterapeutuddannelsen. Praksisforskning ses som en teori og metode til den vidensproduktion der kaldes anvendt forskning som Professionshøjskolerne er ansvarlige for. Projektets
hensigt er bl.a. at udvikle kompetence i praksisforskning som teoretisk – metodisk tilgang udvikling af rehabiliteringspraksiser hos undervisere på ergoterapeutuddannelsen, bachelorstuderende på ergoterapeutuddannelsen samt ergoterapeuter ansat i Odense kommune
Der har på nuværende tidspunkt været gennemført 2 bachelorprojekter i 2009 som afledte et udviklings- og undervisningsprojekt for trænende ergoterapeuter ansat i Odense Kommune i foråret 2010. De emner der blev arbejdet med i udviklings og undervisningsforløbet blev
videreført til de 2 nye bachelorprojekter der blev udarbejdet i foråret 2010.
De trænende ergoterapeuter ønskede i det første forløb en øget viden om hvordan borgerne oplevede holdtræning på de respektive genoptræningscentre. Ergoterapeuterne oplevede, at borgerne havde vanskeligt ved at overføre træningen til brug i deres hverdagsliv. Ved at udforske borgernes perspektiv på holdtræningen ønskede ergoterapeuterne at opnå viden om overførings-værdien fra holdtræning til borgerens hverdagsliv.
Formålet i de 2 første bechelorprojekter var:
1. At generere ny viden om borgeres oplevelse af hvordan det påvirker deres livsførelse at gå på genoptræningshold i kommunen (Kaas mfl. 2009).
2. At opnå viden om borgernes oplevelse af holdtræning, der undersøges hvilke fremmende og hæmmende faktorer der kan påvirke borgernes overføringsværdi fra holdtræning til hverdagslivet, med henblik på udvikling af den ergoterapeutiske praksis (Jensen mfl. 2009).
Bachelorprojekternes teoretiske-metodiske tilgang var praksisforskning med grundlag i kritisk psykologi. Projekternes empiri bestod af deltagerobservationer og kvalitative semistrukturerede interviews af borgere med senhjerneskade samt dialog med de trænende
ergoterapeuter.
Resultaterne af bachelorprojekterne viste, at det påvirkede borgernes livsførelse positivt at gå på genoptræningsholdene, borgerne havde dog behov for forbedret kommunikation om formålet med træningen, en øget opmærksomhed på midt-vejsevaluering af borgerens ønsker
til genoptræningen og øget opmærksomhed på borgerens forestillinger og forventninger til træningens effekt(Jensen mfl. 2009).
Det andet projekt påviste at udbyttet af genoptræningen kunne fremmes ved at genoptræningen overføres til borgerens hverdagsliv, ved øget brug af borgerens daglige gøremål i genoptræningen, ved inddragelse af borgeren i sammensætningen af træningen, ved
at borgeren sammen med ergoterapeuten formulerer og opstiller aktivitetsbaserede mål som relaterer sig til borgerens samlede livsførelse, ved at der i genoptræningen kontinuerligt relateres til borgernes hverdagsliv samt ved at pårørende eller andre sociale relationer inddrages i borgernes rehabiliteringsforløb (Kaas mfl. 2009).
Resultaterne fra bachelorprojekterne blev formidlet til de trænende ergoterapeuter i Odense kommune. Overordnet set kunne man konkludere at de ergoterapeutiske tilbud i Odense Kommune med fordel i højere grad kunne tage udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og
behov i relation til rehabilitering til hverdagslivet.
Der blev derfor efterfølgende i efteråret 2009, igangsat et udviklings og undervisningsforløb med de trænende ergoterapeuter i Odense Kommune, byggende på resultaterne af de 2 bachelorprojekter. Aktørerne i dette projekt var alle trænende og vedligeholdende
ergoterapeuter ansat i Odense kommune i alt 22 ergoterapeuter. 2 undervisere på Ergoterapeutuddannelsen sammensatte et udviklingsprogram gående over 3 hele udviklingsdage. Formålet med udviklingsforløbet var at videreudvikle og implementere resultaterne fra bachelorprojekterne, der beskriver borgerens vanskeligheder med at overføre holdtræning til deres hverdagsliv. De emner der blev undervist i var; brugerinvolvering i rehabilitering, hverdagslivsbegrebet, klientcentrering med fokus på rollen som ergoterapeut og
kommunikation med borgerne, mål og målsætning, aktivitetsproblematikker, rammer og organisering, samarbejde og samarbejdsrelationer samt evaluering i samarbejdet med borgerne. Mellem mødegangene blev ergoterapeuterne bedt om at arbejde med udvikling af egen praksis ud fra et fokus de selv havde besluttet. Det blev arbejdet med mange forskellige emner, følgende er eksempler på udviklingsmål som de trænende ergoterapeuter har sat for forløbet
"I fællesskab med borger bliver bedre til at fremsætte mål, således at målene får mere fokus på rehabilitering frem for kun på genoptræning", "Sætte fokus på borgerens hverdagsliv og de muligheder der er i omgivelserne" og "Inddrage pårørende i målsætningen"
De emner der blev arbejdet med i udviklingsprojektet blev videreført til de 2 nye bachelorprojekter der blev udarbejdet i foråret 2010. Bachelorprojekterne kom til at omhandle:
1: Borgerne og deres pårørendes oplevelser af samt fremtidige ønsker om inddragelse af de pårørende på et genoptræningshold
2: Borgernes oplevelse af betydningen af udelivs aktiviteter samt hvordan de oplever at dette inddrages i deres rehabilitering på grønne hold (Kristensen mfl. 2010, Larsen mfl. 2010).
Resultaterne fra det første projekt viste at borgerne på et kommunalt genoptræningshold oplever deres pårørende inddraget i begrænset eller manglende omfang. Borgerne udtrykker tilfredshed med niveauet af inddragelse, hvorimod deres pårørende ønsker meget mere
inddragelse (Kristensen mfl. 2010). Det andet projekt viste, at borgerne på det grønne hold mangler valgmuligheder, informationer og de kender ikke planen for deres rehabilitering (Larsen mfl. 2010).
Praksisforskning gennemføres i cykliske processer hvor udforskning af praksis, handling og forandring kontinuerligt afløser hinanden(Borg, Bundgaard og Rasmussen 2007; 650). Dette projekt er et eksempel på hvordan man via samarbejdet mellem uddannelse og praksis kan skabe disse cykliske forandringsprocesser. Samarbejdet er samtidig med at til fremme udviklingen af rehabiliteringstiltag der er vedkommende for borgerne.
Betydning
Projektet kan bidrage til at styrke og forbedre borgerens mulighed for gennem praksisforskning at få indflydelse på udvikling og planlægning af ergoterapeutiske rehabiliteringstilbud.
Fremmende/hæmmende faktorer
Fremmende faktorer: egnagerede ergoterapeuter/fagpersoner der er villige til at gå ind i en udviklingsproces.
Hæmmende forhold: tillært udygtighed, kulturer op arbejdspladsen, tidspres og kommunale nedskæringer, økonomisk trængte tider gør det vanskeligt at afse tid til forandring
Temaer
Metoder til at fremme udviklingen af rehabiliteringspraksiser
Samarbejde mellem uddannelse og praksis om cykliske forandringsprocesser
Borgernes oplevelse af holdtræning, forbedret kommunikation om effekt af holdtræning
Inddragelse af dagligegøremål i træningen
Inddragelse af pårørende i rehabiliteringsprocesser
Betydningen af at kende og deltage i at sammensætte det planlagte rehabiliteringsforløb
Litteraturliste:
Borg, Tove; Bundgaard, Karen Marie; Rasmussen, Jette (2007) Praksisforskning, I: Borg, Tove; Runge, Ulla; Tjørnov, Jytte; Brandt, Åse; Madsen Anette J (2007) Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet, 2. udgave, 2 oplag, Munksgaard, København
Jensen, Anja Dam; Sørensen, Bettina Skov; Larsen, Maja Wly (2010) Genoptræningsholds påvirkning på apopleksiramte borgers livsførelse, Bachelorprojekt fra Ergoterapeutuddannelsen i Odense, University College Lillebælt
Kaas, Marie; Holdt, Line; Skaarup, Line; Mose, Stine (2010) Nu er jeg da kommet så langt, at jeg kan komme ned til opstkassen, Bachelorprojekt fra Ergoterapeutuddannelsen i Odense, University College Lillebælt
Kristensen, Ida Mollsgaard; Pedersen, Louise Aagaard; Madsen, Claudia Brix (2010) Det er jo vores fælles liv det handler om, så det er jo nødt til at være et fælles projekt, Bachelorprojekt fra Ergoterapeutuddannelsen i Odense, University College Lillebælt
Larsen, Dorthe; Rasmussen, Filippa Maria (2010) Hvis man er i dårligt humør, får man det bedre af at gå en tur, man bliver fysisk træt og hjernen bliver ligesom mere klar, Bachelorprojekt fra Ergoterapeutuddannelsen i Odense, University College Lillebælt
Praksishistorie nr. 50
Institution / Organisation: Ergoterapeutuddannelsen, University College Lillebælt
Kontaktperson: Stina Meyer Larsen
Kilde: Praksishistorie 50 i "Rehabilitering i Danmark 2010
- beskrevet gennem praksishistorier",Rehabiliteringsforum Danmark
November 2010
