En kommunal indsats som ønsker at arbejde inkluderende og på et recovery-orienteret og rehabiliterende grundlag står overfor nye udfordringer. Opgaven er ikke længere blot at have institutionelle
tilbud, som borgere med psykosociale handicap kan fungere indenfor, men at give borgeren den fornødne hjælp til at kunne navigere i og benytte sig også af normalsamfundets tilbud. Dette stiller bl.a. nye krav til medarbejderne, og i Gladsaxe Kommunes Vision og Plan for det psykosociale indsatsområde (vedtaget af Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget d. 19.maj 2010) lægger man op til to nye jobfunktioner, en koordinerende sagsbehandler og en personlig vejviser.
Beskrivelse af aktivitet og forløb m.v.
Visionen er, at den nødvendige hjælp kan iværksættes fra dag et, når borgeren er kommet i forbindelse med det psykosociale område. Den egentlige visitation kan om nødvendigt vente.
Borgere med psykosociale handicap tildeles en koordinerende sagsbehandler, lige så snart flere forskellige afdelinger i kommunen er involverede. Hjælpen tager udgangspunkt i, hvad der er et meningsfyldt liv for den enkelte. Den enkeltes ønsker og mål, suppleret med en funktionsevnevurdering, danner således grundlag for visitationen. Det kræver brugerinvolvering og kreativitet, når tilbuddet på denne måde skal skræddersyes til den enkelte. Der er brug for en model, der sikrer såvel styring af ressourcerne som et stort spillerum til brugere og medarbejdere på udfører området.
Når borgeren er blevet visiteret til det psykosociale område, tilbydes borgeren en personlig vejviser. Den personlige vejviser (PV’en) er placeret i udførerområdet og træder i stedet for kontaktpersonen eller hjemmevejlederen, som vi kender i dag. Den koordinerende sagsbehandler, borgeren og PV’en skal have et tæt samarbejde og det er derfor væsentligt at den koordinerende sagsbehandler og PV’en har et indgående kendskab til hinandens roller og opgaver. Dette er især vigtigt i de tilfælde, hvor borgerens handicap gør det svært for borgeren at samarbejde med sagsbehandleren og hvor det derfor bliver PV’ens opgave at formidle mellem borger og sagsbehandler – også når det fx drejer sig om afslag på støtte. Den koordinerende sagsbehandler
Den koordinerende sagsbehandler har til opgave at sikre et helhedsorienteret psykosocialt rehabiliteringsforløb, hvor borgeren løbende inddrages. Det er afgørende, at sagsbehandleren er dygtig til at kommunikere og søger at sikre forståelse, klarhed og enighed.
Sagsbehandlerens rolle er:
* at rådgive om muligheder, fx uddannelse, beskæftigelse, fritidsaktiviteter, bolig, økonomi mv.
* at sætte mål for indsatsen sammen med borgeren (handleplan / samarbejdsaftale / rehabiliteringsplan)
* at visitere til støtte
* at koordinere med andre aktører, fx jobcenter, pensionsafdeling, distriktspsykiatri m.fl.
Visionen er, at borgeren tildeles et støtteforløb over en given periode. Støtteforløbets volumen udmåles efter borgerens mål, ønsker og behov for støtte. Visitationsmodellen skal udvikles således, at fleksibiliteten bliver endnu større end den er i dag. Der skal i højere grad være mulighed for at sætte massivt ind fra begyndelsen og måske dermed korte forløbet på sigt og der skal være endnu bedre muligheder for at prøve sig frem med forskellige former for og kombinationer af støtte indenfor det psykosociale område. Det er ikke tanken, at der skal bruges flere ressourcer på området, men ressourcerne skal bruges anderledes. Støtten skal kunne gives såvel individuelt (i egen bolig eller ”ude af huset”) eller i gruppeforløb afhængig af den enkeltes mål, ønsker og behov.
Med henblik på at arbejde med visitation af støtteforløb, skal der udvikles en model for udmåling af volumen, der sikrer fortsat styring og retssikkerhed på området. Det er væsentligt at beskrive hvilke kompetencer opgaven som koordinerende sagsbehandler kræver.
Den personlige vejviser
Den Personlige Vejviser (PV’en) skal på sigt være en central person, der bidrager til borgerens personlige recovery-proces og medvirker til samfundsmæssig inklusion. En god relation og dialog er centrale forudsætninger for kontakten mellem borgeren og PV’en. PV’en skal derfor have stærke kompetencer i at indlede, udvikle, fastholde og – på sigt – afvikle relationen. Da relationen er afgørende, er det vigtigt, at der er et godt match mellem borger og PV’er.
Med udgangspunkt i hvad der er en meningsfuld støtte for den enkelte borger er det PV’en og borgerens opgave i samarbejde at finde ud af, hvordan støtteforløbet bedst tager form, således at det matcher de mål, ønsker og behov, der er defineret i samarbejde med sagsbehandleren
og som ligger til grund for visitationen. PV’ernes arbejdstid skal være fleksibel, således at opgaverne kan løses på meningsfulde tidspunkter, selvfølgelig under hensyntagen til arbejdsmiljø og ressourceforbrug. Det vil være forskelligt fra borger til borger hvilke opgaver der bedst løses af PV’en og hvilke der bedst løses af andre medarbejdere på området eller i et gruppeforløb.
Det gælder også for de mest vanskeligt stillede borgere, at de skal træffe valg i forhold til den støtte de bevilliges. Dette kan kræve at PV’en i visse situationer må yde en betragtelig støtte i forhold til at hjælpe borgeren med at finde eller skabe ønsker og mål og træffe valg på baggrund af disse.
PV’ens rolle er:
- at være udviklende sparringspartner for borgeren
- at give (eller sikre at andre giver) støtte i forhold til de mål og behov der er beskrevet i § 141 handleplanen
- at koordinere støtten på udførerområdet, fx i forhold til distriktspsykiatrien og arbejdsmarkedsafdelingens indsatser
- at vejlede borgeren i at finde vej og orientere sig i de offentlige systemer – og være følgesvend, når der er behov for det
For at kunne udfylde ovenstående har PV’en brug for kompetencer inden for udviklende dialog, vejledning, planlægning og koordinering. Herudover er det vigtigt, at PV’en er velorienteret om relevant lovgivning og kommunens serviceniveau, samt har et bredt kendskab til de muligheder, som findes i og udenfor det psykosociale område.
Betydning
Et skræddersyet støtteforløb med udgangspunkt i borgerens hele livssituation og beslutninger åbner mulighed for den målrettede og tidsbestemte samarbejdsproces mellem borger, pårørende
og fagfolk, som rehabiliteringsforløbet bør være. En konstruktion med en kombination af en koordinerende sagsbehandler på bestillerniveau og en personlig vejviser på udførerniveau vil forbedre chancerne for at forløbet bliver koordineret og sammenhængende. Et kompetenceløft
med vægt på etablering af fælles fagligt grundlag vil kunne skabe forudsætninger for en vidensbaseret indsats med en afvejet anvendelse af evidensbaseret viden, faglig viden og erfaring samt brugernes erfaring og præferencer.
Fremmende/hæmmende faktorer
Strukturelt kan opdelingen mellem bestiller- og udførerniveau, samt opdelingen af afdelinger og forvaltninger, på mange måder vanskeliggøre den koordinerede og sammenhængende indsats.
Det samme kan opdelingen mellem den regionalt baserede psykiatriske behandling og den psykosociale indsats, som er forankret i kommunerne. Med Gladsaxe Kommunes Vision og Plan lægges der målrettet op til at modvirke problemerne internt i den kommunale
virksomhed. Også problemerne i samarbejdet mellem region og kommune adresseres, men her vil koordination og samarbejde fordre et udviklingsarbejde sammen med den regionale psykiatri.
Kompetencemæssigt vil såvel den koordinerende sagsbehandler som den personlige vejviser have brug for overblik og viden om alle mulige aktører i et rehabiliteringsforløb. Der vil også være brug for et metodemæssigt løft, så nuværende kontaktpersoner/hjemmevejledere bliver styrket til i højere grad at varetage vejviser-funktioner fremfor selv at være udfører på alle de felter, hvor der er behov for støtte.
Temaer
- Der er behov for at udvikle incitamenter for at tænke ud over egne forvaltningsmæssige eller faglige rammer og medvirke til virkeliggørelse af inklusion, medborgerskab og sektoransvarlighed.
- Der er brug for at gøre op med de problemer som kassetænkning og forskellige lovkomplekser skaber for den "sømløse" rehabiliteringsproces.
- Der er (måske) brug for at udvikle en fælles, forpligtende rehabiliteringsplan, som kan være erstatning af (eller i det mindste paraply over?) alle de planer, som borgeren i dag udsættes for.
-
Der er brug for at borgere med psykosociale handicap får den nødvendige "navigeringshjælp" så ordene om borgeren i centrum og udgangspunkt i borgerens beslutninger bliver reelle, evt. i form af en udvidet personlig assistance-model, og/eller med inspiration fra den svenske ordning med "personlige ombud".
Praksishistorie nr. 68
-
Institution/Organisation: Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering,
www.psykosocialrehabilitering.dk -
Kontaktperson: Udviklingskonsulent, cand.pæd. Pernille Jensen, [email protected]
Kilde: Praksishistorie 68 i "Rehabilitering i Danmark 2010
- beskrevet gennem praksishistorier",Rehabiliteringsforum Danmark
November 2010
