Regionalt og kommunalt samarbejd om optimering af borgers siddestilling i kørestol, som udgangspunkt for aktivitet.

Kommunen er sagsbehandler og tovholder på sagen. Regionalt videnscenter yder specialrådgivning i form at en siddestillingsanalyse med rapport samt evt. efterfølgende specialtilretning/afprøvning af hjælpemiddel. Den kommunale sagsbehandler deltager i hele forløbet.


Introduktion
En borger har svære problemer med at kunne opretholde en god siddestilling og den kommunale sagsbehandler henviser derfor til en siddestillingsanalyse på regionalt videnscenter. Siddestillingsanalysen
viser, at der er sket en udvikling i borgerens rygsøjleforandring/scoliose således at lungefunktionen nu er påvirket og der er samtidig nogle udefinerbare smerter i den ene hofte. Der er øget risiko for tryk og yderligere funktionsnedsættelser. Eksisterende sædeenhed kan ikke længere give den fornødne støtte. Der er behov for en speciallægeundersøgelse og vurdering indenfor kort tid m.h.p. om der skal ske andre tiltag inden tilpasning af ny sædeenhed.

Beskrivelse af aktivitet og forløb m.v.Procedure for siddestillingsanalyse på regionalt videnscenter med individuel fokus er således:

1. Henvisning. Regionalt videnscenter modtager skriftlig henvisning fra sagsbehandler AKTUELT drejer det sig om en borger, der har spastisk lammelse/Cerebral Parese med deraf følgende rygforandringer/scoliose. Borgeren har benyttet kørestol i mange år og har 6 år tidligere
fået tilpasset siddeenhed efter en siddestillingsanalyse. Det har fungeret godt i nogle år, men med tiltagende problemer det sidste årstid.
2. Visitation. Terapeut med speciale i siddestillingsanalyse visiterer til ydelsen:
AKTUELT er sagen relevant og vi aftaler nærmere med den kommunale sagsbehandler om en tid til analyse. Sagsbehandleren oplyser borgeren om tid og indholdet af analysen og aftaler, hvem der i øvrigt skal deltage. I dette tilfælde deltager borgerens hjælper samt trænende terapeut.
3. Afdækningen af sagen sker ved samtale og en fysisk undersøgelse af borgeren på den aftalte dag. Vi afsætter 2½ time i særligt indrettet lokale, hvor en fysioterapeut og en ergoterapeut står for analysen ud fra et undersøgelsesskema.
Borgerens aktuelle situation afdækkes. I henhold til kroppens funktioner og anatomi ses på relevante emner inden for den siddende stilling. Ved samtale belyser vi borgerens problemer i forhold til siddestilling, smerter, sensibilitet, trykrisiko (skema), kontinens og syn. Ved undersøgelse, såvel i stol som på briks, belyser vi bevægelighed, holdning, siddende balance, skævheder, spasticitet, mulig opretning, kropsmål og vægt m.m.
Inden for aktivitet og deltagelse ses på hvor længe kan borgeren sidde i kørestolen af gangen. Har det ændret sig i den seneste tid - ja, fra 5 timer af gangen til nu kun 2 timer. Er der hvil i seng, hvor ofte og hvor længe. Hvad kan borgeren foretage sig med nuværende siddestilling i
kørestolen såvel derhjemme som ude omkring. Har det været anderledes - ja, i kraft af den kortere tid i stolen er der ikke plads til at komme ud af huset for aktiviteter. Hvilke ønsker er der evt. til aktiviteter og deltagelse - borgeren vil f.eks. gerne kunne klare at være afsted en hel dag ind i mellem. Hvad føles begrænsende for dette - behovet for hyppig hvile, smerter, manglende luft.
 

I forhold til omgivelsesfaktorer ses at borgeren bor i botilbud og har faste hjælpere, hvoraf 1 deltager ved analysen. Boligen er velindrettet for kørestolsbruger med hensyntagen til borgerens behov. Der tages god hånd om pleje, medicinering, forflytning, lejring. Dog er det blevet
meget svært at placere borgeren godt i kørestolen p.g.a. smerter ved hoften og den tiltagende skæve ryg. Fysioterapeut laver udspænding 1 x ugentlig. Vi registrerer kravene til kørestol ud fra Y's, samt hjælperes, behov og ønsker.
Angående borgerens personlige faktorer ses at borgeren meget gerne vil slippe for smerterne i hoften, samt bekymringen om, hvad der er galt. Vil gerne kunne sidde længere tid af gangen. 5 - 6 timer vil give mulighed for halvdagsaktiviteter ud af huset. Men vil også gerne kunne klare engang imellem at være på en heldagsudflugt sammen med de andre på bostedet. Borgeren har behov for at være bedre støttet i stolen, så balancen bliver bedre m.h.p. aktiviteter såsom spisning, brug af pc m.m.
Efter samtalen og den fysiske undersøgelse analyserer vi på: Hvilke problemstillinger og ressourcer er der. Hvilken siddestilling er, den bedst opnåelige og mest realistiske sat i relation til borgerens målsætning.
Hvilke forudsætninger er der for at opnå denne. AKTUELT vurderer vi, at borgeren bør undersøges/vurderes af speciallæge med hensyn til den øgede rygforandring/scoliose, der påvirker luftvejene - kan der være tale om en rygoperation eller kan det endnu klares med nyt korset.
Desuden undersøgelse ved speciallæge for udredning af smerterne i hoften - hvad skyldes de og kan der gøres noget lægeligt? Begge dele bør afklares snarest, inden etablering af nyt siddeprodukt.
Vi skriver resultaterne fra afdækningen og analysen, samt den aftalte målsætning, i en uddybende siddestillingsrapport. Vi sender den til borgeren samt til den kommunale sagsbehandler indenfor 2 uger efter analysen.

Betydning
For de borgere, der har en kompleks siddestillingsproblematik, er det vigtigt, at der fortsat er et tilbud om en specialfaglig siddestillingsanalyse, med efterfølgende specialrådgivning ved
valg af siddeprodukter samt bistand ved evt. specialfremstilling af produkter. Hvis en siddende borger ikke har en velunderstøttet siddestilling i en velegnet kørestol, vil det hæmme muligheden for borgerens aktivitet og deltagelse i kraft af dårligere funktion, smerter,
trykproblemer m.v. Og det vil fylde meget på det personlige plan for borgeren. Det vil også medføre større plejebehov, f.eks. flere forflytninger, sårpleje, smertebehandling.
Det er vigtigt for et godt forløb ved løsning af en siddestillingsproblematik, at mange faggrupper kan samarbejde og bidrage til en god løsning. Med udgangspunkt i borgeren er det,
foruden henvisende sagsbehandler og siddestillingsterapeuter på det regionale videnscenter også den personlige hjælper (professionelle,pårørende eller andre kontaktpersoner), som kan
bidrage omkring forflytning, trykproblemer, lejring, oplevelse af borgers smerter og siddestillingsproblemer, medicin, håndtering af hjælpemidler (f.eks. vedligeholdelse af siddepude), særlige personlige forhold af betydning for aktuelle problematik m.m. Den trænende terapeut kan bidrage med oplysninger om specifikke tilstande i bevægeapparatet, om træningsindsats. Evt. kan der ydes forsøgsvis træningsindsats for
forbedring af siddestilling ved øget bevægelighed, bedre balance, udspænding m.m. En Speciallæge, oftest rygspecialist med speciale indenfor det siddende menneske, spasticitet, scolioser kan også bidrage, ligesom også ortopædkirurg m.h.p. særlige problemer omkring
leddene i ben og bækken kan være af betydning for den siddende stilling. Fælles for behovet for inddragelse af speciallæge er, at der kan være et behov for at få belyst en aktuel problematik og om muligt få den løst lægefagligt, for at borgeren kan få en bedre siddestilling
med mulighed for aktivitet og deltagelse. Tiltagene for siddestillingen kan være helt afhængig af, om f.eks. borgerens rygforandring/scoliose skal opereres, om der skal skiftes korset, om smerterne i hoften skyldes noget, der skal opereres, eller på anden måde udbedres, eller om
det er noget borgeren må leve med. Derfor er det vigtigt, at vi kan få en direkte og hurtig kontakt til relevante læger og at der er et etableret netværk indenfor dette specialområde.

Der kan inddrages bandagist, specialopbygger af sædeenheder, hjælpemiddelfirmaer som mulige samarbejdspartnere, når det kommer til løsninger omkring kørestol og sædeenhed.

Fremmende/hæmmende faktorer
Før kommunalreformen var der mulighed for, i næsten alle amter, at få udført en specialfaglig
siddestillingsanalyse. Efter reformen har mange kommuner trukket opgaver hjem, således at
der nu på landsplan kun er ca. halvdelen af de oprindelige tilbud, der resterer, med stadig
stigende frafald De sværeste sager kan af kommunerne henvises til VISO, men de er så
afhængig af, at de har nogle underleverandører med relevante specialer. Vi risikerer i DK, at
mange borgere med særlige funktionsnedsættelser og dermed særlige behov for rehabilitering
på forskellig vis bliver ladt i stikken, hvis der ikke sættes ind på et overordnet plan for at
bibeholde den specialfaglige ekspertise indenfor hjælpemiddelområdet og siddestillingsanalyse.
Med mange af fagrupperne har vi et glimrende samarbejde. Men når det kommer til behovet for at inddrage speciallæge, har vi et stort problem. En henvisning til en sådan skal gå gennem egen læge. Borgerne bliver indkaldt uden at specialeterapeuterne kan sikre, at det er en
bestemt læge eller én med den nødvendige viden. Der er ikke et samlet overblik over, hvem der kan hvad inden for de enkelte sygehuse. Dette medfører, at specialeterapeuterne flere gange ikke har fået problemstillingen belyst eller behandlet tilfredsstillende og indenfor rimelig tid. Der er behov for en anden arbejdsgang indenfor dette specielle felt for at processen kan løses helt tilfredsstillende for borgeren med en mere optimal siddestilling.

Temaer

Det er vigtigt at borgere med svære siddestillingsproblematikker fortsat kan trække på de siddestillingsspecialer, der endnu findes gennem et kommunalt og regionalt samarbejde. Det har været vældig fremmende for området, at dette speciale på landsplan har fungeret, og også
samarbejdet på landsplan, i 12-15 år. Det er derfor vigtigt, at der fra kommunal side bakkes op om ydelserne ved at benytte disse
tilbud. Det er også væsentligt, at specialydelsernes fortsatte eksistens sikres fra centralt hold. Samarbejdet omkring siddestillingsspecialet bør udbygges, således at den speciallægefaglige indsats også inddrages mere og bedre, f.eks. med mulighed for direkte kontakt, som det er
gældende på øvrige felter. Da når vi længst med den gode løsning for borgeren. Da det nok er en snæver gruppe af læger i de enkelte egne af DK, er det måske en opgave at få løst på landsplan, at få opbygget et netværk af disse tilkoblet siddestillingsspecialet.

Praksishistorie nr. 28

Institution / Organisation: Center for kommunikation og hjælpemidler, Regionalt Videnscenter,
mobilitetsområdet

Kontaktperson: Hanne Nørgård

Kilde: Praksishistorie 28 i "Rehabilitering i Danmark 2010
- beskrevet gennem praksishistorier",Rehabiliteringsforum Danmark
November 2010

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer