Voksne med erhvervet hjerneskade og arbejdsrehabilitering.

Introduktion For personer i den erhvervsaktive alder som rammes af apopleksi eller tramatisk hjerneskade, er tilbagevenden til arbejdsmarkedet ofte en vigtig del af rehabiliteringsprocessen. Hos borgeren melder spørgsmålet sig ofte tidligt: " Kommer jeg tilbage til jobbet" ?

At vende tilbage til arbejdet er en kompleks og dynamisk proces mellem borgerens ressourcer, de krav som arbejdsopgaven stiller og omgivelsernes muligheder og holdninger. At vende tilbage til arbejdet kræver derfor ofte en specialiseret- og individuel tilrettelagt indsats.
Et erhvervsrelateret forløb kan være med til at afklare, om personer med lettere eller moderate følger efter hjerneskade helt eller delvist kan fastholdes på arbejdsmarkedet eller om der er behov for at finde anden meningsfuld aktivitet.


Beskrivelse af aktivitet og forløb m.v.

Kommunikationscentrets tilbyder et erhvervsrelateret forløb for personer med erhvervet hjerne- skade. Forløbet varetages at hjerneskadeteamet som er tværfagligt sammensat og som består af neuropsykologer, audiologopæder, ergoterapeuter, fysioterapeuter og specialærere. Andre specialistfunktioner kan inddrages efter behov, f.eks. indenfor syn/høreområdet eller hvis der er behov for IKT-hjælpemidler i forbindelse med arbejdsdeltagelse.
Der ligger en aktuel neuropsykologisk undersøgelse til grund for det erhvervsrelateret forløb,
for at kunne målrette arbejdsrehabiliteringen bedst muligt.

Det erhvervsrelaterede forløb tilrettelægges i samspil mellem borgeren, pårørende og det tværfaglige hjerneskadeteam. I udredningsforløbet bliver vi til tider kontaktet fra hospitalets behandlende neuropsykolog, ergoterapeut eller audiologopæd vedr. den konkrete borger, ligesom der også under forløbet i vekslende omfang er samarbejde med eksempelvis
hjerneskade-koordinator, hjemmevejleder og jobcentersagsbehandler i kommunalt regi.
 

Der lægges vægt på, at borgeren med den nødvendige støtte kan få sine ressourcer i spil, og at der så vidt muligt kompenseres for vanskelighederne. Der er ofte tale om meget forskellige og fleksible forløb, som kan forlænges efter aftale med sagsbehandler.
 

En betydelig del af borgere har behov for grundlæggende træning af fysiske, kognitive, kommunikative og/eller psykosociale forhold inden tilbagevenden til arbejdspladsen. Afhængigt af den enkelte borgers ressourcer og konkrete arbejdsfunktioner kan nogle med fordel vende
tilbage til udvalgte jobfunktioner i få timer i starten, hvor arbejdet således bliver en mere integreret del af rehabiliteringsprocessen sideløbende med den mere grundlæggende træning. Det kan ligeledes være relevant at supplere det erhvervsrelaterede forløb med et støttende tilbud for pårørende.

Formålet med forløbet er:

  • At afklare borgerens arbejdsevne og gøre borgeren i stand til at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet på ordinære eller særlige vilkår, herunder handicapkompenserende ordninger.
  • At støtte borgeren i at anvende indlærte mestringsstrategier og at give borgeren værktøjer til at kompensere for eventuelle begrænsninger i arbejdsrelaterede situationer.
  • At hjælpe borgeren til en erkendelse af ressourcer og begrænsninger efter hjerneskaden.
  • At give arbejdspladsen indsigt i de synlige og især usynlige kognitive vanskeligheder også kaldet skjulte handicap hos borgeren, idet de kan være svære at forstå for både den ramte og omgivelserne.
  • Løbende samarbejde med og vejledning af arbejdspladsen. Herunder vejledning om, hvordan arbejdsfunktioner og arbejdstid tilrettelægges bedst muligt i forhold til borgerens særlige behov for støtte.


Forløbet indeholder både individuel træning/vejledning og deltagelse på hold, hvor borgeren sammen med andre har mulighed for at arbejde med indsigt og accept samt sociale kompetencer, som har stor betydningen for arbejdsdeltagelse. Foruden specifik kognitiv
træning arbejdes med psykoeduktion og der kan være behov for individuelle samtaler ved neuropsykolg .
På arbejdspladsen afprøves konkrete arbejdsfunktioner, hvor det er helt afgørende for et vellykket forløb, at krav og forventninger tilpasses nøje. Dette kan en kontaktperson på arbejdspladsen være med til at støtte.

Betydning

Et erhvervsrehabiliteringsforløb kan betyde at borgeren bevarer et selvstændigt, selvforsørgende og meningsfuldt liv. Afklaringen på arbejdspladsen kan betyde, at der opnås en hensigtsmæssig
balance mellem arbejde og hjemmeliv, hvor både egne og omgivelsernes krav og forventninger er tilpasset borgerens ressourcer. Borgeren kan få sine ressourcer i spil og opnå et så normalt liv som muligt med hel eller delvis arbejdsdeltagelse eller anden meningsfuld aktivitet, der er med til at opbygge identitet og skabe sammenhæng og struktur i hverdagen. Et erhvervsrelateret forløb kan endvidere betyde, at barriererne analyseres og identificeres, og der kan skabes grundlag for forandring og læring. At opnå arbejdsmarkedstilknytning eller an-
den form for arbejdsfællesskab er ligeledes med til at bevare indlærte færdigheder og forebygge social isolation. For de borgere som får støtte til at tilpasse arbejdslivet og som ønsker arbejdsdeltagelse har det en positiv indflydelse på deres livskvalitet.

Fremmende/hæmmende faktorer
Fremmende faktorer: At faggrupperne har godt kendskab til hinandens arbejde og har mulighed for at samarbejde på tværs af sektorer og i egen organisation. At det samlede rehabiliteringforløb er koordineret. At lovgivningens muligheder kommer i spil.
At borgeren får den nødvendige grundlæggende træning og der er iværksat hjælpeforanstaltninger hvis der er behov derfor.At der er tid og rum til at borgeren kan opnå øget erkendelse for ressourcer og vanskeligheder og finde nye muligheder. At arbejdsrehabiliteringen sættes i gang i, når borgeren og arbejdspladsen er parate til det.
At borgeren kan færdes selvstændigt og har de faglige og sociale kompetencer som de konkrete arbejdsopgaver og arbejdspladsen kræver samt indsigt i egne ressourcer og begrænsninger. At arbejdspladsen er parat til at tage et socialt ansvar og at der reelt er
relevante arbejdsmuligheder på arbejdspladsen. At borger, pårørende og sagsbehandler har et fælles mål. At borgerne har opbakning i sit netværk.
At de kommunale myndigheder prioritere at borgerne får bevilget en specialiseret indsats med henblik på at sikre arbejdsfastholdelse, også efter at arbejdsevnen er afklaret.

Hæmmende faktorer: At kommunerne på grund af økonomisk pres forsøger at varetage dele af opgaven i eget regi, med den konsekvens at borgeren måske ikke altid får den nødvendige specialierede indsats. Mange forskellige indstanser involveret sektorielt og tværsektorielt.
Forsinkelser i sagsgangen. Bevillingskompetencen ligger forskellige steder i kommunen. Manglende koordinering af forløbet.
At medarbejdere som borgeren møder i systemet ikke har viden om skjulte handicaps, og der derfor opstår misforståelser og fejlfortolkninger af borgerens fremtoning og adfærd.
Manglende grundlæggende træning. At borgeren oplever det som et pres at skulle starte arbejde. Mislykkede forsøg på tilbagevenden til arbejdspladsen, uden den nødvendige neurofaglige støtte, har en negativ indflydelse på borgerens selvværd og troen på at det kan
lykkes.
At borgeren ikke kan færdes selvstændig og hvor de konkrete arbejdsfunktioner stiller krav både fysisk, fagligt og socialt som borgeren ikke kan matche. At arbejdspladsen ikke kan rumme en person med funktionsnedsættelser eller der reelt ikke er opgaver som borgeren kan
udføre. At der ikke er social opbakning til at borgeren forsøge at vende tilbage til arbejdet.
At der rent samfundsøkonomisk er begrænsede ressourcer til at iværksætte specialiserede særlige forløb. Svingende kunjunkturer på arbejdsmarkedet og ændringer i den social- og arbejdsmarkedspolitiske lovgivning som f.eks. nedsættelse af sygedagpenge, kan få betydning
for tilrettelæggelsen og perioden for støttet erhvervsintegration.

Temaer
At opnå tilknytning til arbejdsmarkedet eller anden form for arbejdsfællesskab har betydning for den ramte og dennes families livskvalitet, men har også samfundsøkonomisk betydning.
For at sikre en sammenhængende og vidensbaseret arbejdsrehabiliteringsindsats for voksne med erhvervet hjerneskade er der behov for koordinering, samarbejde og videndeling på tværs af sektorene. Undersøgelser af hvilken indsats der virker på hvilke borgere, og hvordan den virker kan være med til at beskrive best practice af den komplekse opgave som arbejdsrehabilitering er.
En tilsyneladende kortsigtet økonomisk tænkning, kan være hindrende for en langsigtet personlig og samfundsmæssig løsning, som sikre livskvalitet og samtidigt arbejdskraft.

Praksishistorie nr. 12

Institution / Organisation: Kommunikationscentret Regionhovedstaden, Telegrafvej 5, opg.
1, 1. sal, 2750 Ballerup
Kontaktperson: Lone Larsen, ergoterapeut, MVO. Tlf. 45 11 46 63.
Mail: [email protected]

Kilde: Praksishistorie 12 i "Rehabilitering i Danmark 2010
- beskrevet gennem praksishistorier",Rehabiliteringsforum Danmark
November 2010

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer