Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Lyser benzinlampen? Så langt kan du stadig nå at køre ifølge ekspert

Bil og motor

09/01/2024 07:28

J. Bøgen

Har du også spekuleret over det?

Hvis der er en ting, der kan jage en skræk i livet på stort set alle bilister, så er det, når advarselslampen for brændstof begynder at blinke.

Det er selvfølgelig ikke slemt, hvis man er få kilometer fra en tankstation, men hvad nu, hvis man befinder sig et sted, man ikke kender? Eller der er 40 kilometer til den næste tank på motorvejen?

Ny forskning viser, at 42 procent af bilisterne venter, indtil deres advarselslampe tændes, før de tanker deres bil. Med det i tankerne kan nogle måske undre sig over, præcis hvor meget brændstof der er tilbage i tanken, når lyset tændes, og om det er sikkert at køre en bil, indtil den er næsten tom.

Tim Rodie, køreekspert hos bilforhandleren Motorpoint, er heldigvis behjælpelig med både viden og råd, så nu kan vi endelig få svar på, hvor langt vi faktisk kan køre, når lampen tænder!

Ikke en standardafstand

Rodie forklarer, at lampen som regel begynder at lyse, nå indholdet af brændstoftanken falder til under 10-15 procent.

Det betyder også, at der ikke findes en fast regel for, hvor langt du så faktisk kan køre, når den berygtede lampe melder sig under brændstofmåleren.

"Hvor langt det kommer dig, afhænger helt af, hvor god din brændstoføkonomi er, og den måde du kører på," fortæller Rodie.

Netop, fordi der ikke er en håndfast viden om, hvor langt man kan køre, når lampen lyser, anbefaler Rodie også, at man tanker, før lampen overhovedet får lejlighed til at tænde.

Men det er ikke kun et spørgsmål om, at du øger risikoen for at løbe tør ude midt i ingenting. Du beskytter også bilen

"Jo længere, du kører, uden at fylde bilen op, jo større er risikoen for, at du ubevidst forårsager skade på din motor - hvilket vil koste dig meget mere i det lange løb at reparere," lyder forklaringen.

Lampen skal beskytte dig og bilen

Hvis du alligevel har tænkt dig at køre lidt længere for måske at finde benzinen billigere et sted, så leger du med ilden.

Advarselslampen er nemlig designet til at vise dig, hvornår du skal fylde din bil op. Den skal altså ikke ses som et signal om, at du nu "kun" har 10-15 procent tilbage af kilometertallet for en fuld tank.

Det er selvfølgelig ikke direkte ulovligt at køre med brændstoflyset tændt, men du kan hurtigt ende med at ende på den forkerte siden af loven alligevel.

I udlandet findes der nemlig nogle steder regler for, hvor meget brændstof man som minimum skal have i tanken, hvis man vil undgå at få en bøde på flere tusinde kroner.

Kilde: Daily Record

Mest Læste

Annonce