EU-valg: Et kæmpe rygstød til det europæiske demokrati

Europa

29/06/2019 07:00

Maja Kirstine Andersen

EU-valget den 26. maj 2019 overgik alt, hvad vi havde turdet drømme om. På Europa-Parlamentets kontor i Danmark har vi ærligt talt svært ved at få armene ned.

Valgdeltagelsen har i Danmark traditionelt ligget omkring 50 %. Sommetider hjulpet en smule op af en samtidig folkeafstemning som den om tronfølgeloven i 2009. Men altid langt under de stemmeprocenter, vi ser til folketingsvalg.

Denne gang slog vi imidlertid alle rekorder med en valgprocent på hele 66,1 %. Tallet bekræftede Eurobarometer-målinger fra før valget, hvor to tredjedele af danskerne gav udtryk for, at de helt sikkert ville stemme.

Også i EU som helhed steg stemmeprocenten markant: fra 42,6 % i 2014 til 50,6 % denne gang. Det er den højeste valgdeltagelse siden 1994. Vi havde vænnet os til en konstant faldende stemmeprocent fra valg til valg. Men denne gang blev den nedadgående kurve vendt til pil opad.

Danskerne har opdaget, at EU er en politisk kampplads

Det er et kæmpe rygstød til det europæiske demokrati, at to tredjedele af danskerne denne gang valgte at give deres stemme til kende. Men det er også et signal om, at danskerne forventer konstruktive svar på tidens store udfordringer.

Jeg tolker den markant stigende stemmeprocent som et tegn på, at danskerne for alvor er begyndt at se EU som en politisk kampplads, hvor deres fremtid bliver afgjort.

Når jeg med mine kolleger rejste rundt i landet op til valget, fik vi det klare indtryk, at danskerne stadig har deres sunde kritiske sans i behold, men at de i stigende grad har fået øjnene op for, at der er en sammenhæng mellem de emner, de er optaget af, og så deres kryds på EU-stemmesedlen.

Den klassiske for/imod-EU-diskussion og de vanlige EU-myter om lakridspiber og deslige var denne gang henvist til periferien af den offentlige debat. Danskerne ville meget hellere høre, hvordan de kandiderende politikere ville løse migrantkrisen, rette op på klimaet eller sætte en stopper for unfair forhold på arbejdsmarkedet.

Stærkt demokratisk mandat

Den høje valgdeltagelse er alt andet lige et rigtig godt udgangspunkt for de nyvalgte 13 danske MEP’er (14 efter brexit) for at kaste sig helhjertet ind i kampen for at finde holdbare løsninger på Europas presserende problemer. For MEP’erne bliver første skridt konstitueringen af det nye Parlament på Strasbourg-samlingen i første uge af juli.

Mit håb er, at de nyvalgte MEP’er nu får diskuteret og forhandlet sig frem til politiske løsninger, som styrker samarbejdet med vores europæiske naboer og bekræfter vælgerne i, at deres stemme ikke var forgæves. I et optimistisk øjeblik tror jeg på, at vi i 2024 kan fastholde - eller ligefrem forbedre - den flotte stemmeprocent fra EU-valget i 2019.

Mest Læste

Annonce