På Danske Erhvervsskoler og - Gymnasiers årsmøde var temaet for den afsluttende debat den ideelle ungdomsuddannelse. Debatten kredsede om det grundlæggende mismatch, der er mellem de kompetencer, som de nyuddannede har og det som arbejdsmarkedet efterspørger. Vores uddannelser er naturligvis et produkt af vores hidtidige erfaringer og behov, men de tager ikke nødvendigvis i tilstrækkeligt omfang højde for fremtiden. Derfor er det også en fælles europæisk udfordring at arbejde for, at de unges valg af uddannelse i højere grad efterkommer arbejdsmarkedets behov i fremtiden.
LÆS OGSÅ: 10 egenskaber fremtidens børn ikke kan undvære
Men hvad er så fremtidens kompetencer? – ja, hvis vi havde et klart svar på det, så ville meget være nemmere og mismatchet ville være lettere at minimere. Vi har dog gjort os nogle tanker om, hvad der bliver vigtigt på ungdomsuddannelserne – dvs. gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Derfor har vi i fællesskab med forskellige eksperter formuleret fire bud på fremtidens kompetencer, som de unge vil få brug for – uanset hvilken karrierevej eller jobfunktion, de vælger:
Europabevægelsen Blog
Debattøren er en del af Europabevægelsens panel af bloggere på DenOffentlige. Se andre indlæg her
Her bidrager en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere med interesse for det europæiske samarbejde til at styrke debatten om EU.
Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning
1. Navigationsevne
De unge skal kunne navigere strategisk og lede sig selv hen imod løsningen på en given opgave. Det er en vigtig evne at mestre, fordi verdens omskiftelighed og den teknologiske udviklingshastighed gør, at virksomheder i stigende grad vil efterspørge medarbejdere, der selv kan finde de bedste løsninger på opgaver og inddrage nye metoder.
2. Evnen til at kode og afkode digitalt
De skal have et digitalt mindset og kunne kode, for at forstå og afkode det digitale arbejdsmarked og samfund de er en del af. Kodning er nøglen til at kunne udvikle nye produkter selv, og forstå baggrunden for de produkter andre har skabt.
3. Læringslyst og evne
De skal have klare læringsstrategier og være motiverede for at lære nyt. Danske virksomheder har brug for medarbejdere, der forstår nødvendigheden og værdien af at lære nyt gennem hele arbejdslivet, fordi virksomhederne er afhængig af, at medarbejderne hele tiden udvikler sig og trækker ny viden ind i virksomheden.
4. Helhedsforståelse
De skal forstå den faglige, økonomiske, sociale og kulturelle helhed, deres fag er en del af, og bruge denne indsigt i tværfaglige samarbejder og udvikling. Unge, der har helhedsforståelse, ser deres virksomhed eller organisation som en mekanisme, hvor deres eget fag hænger uløseligt sammen med andre fagligheder. De har overblik, forretningsforståelse og udsyn, der gør dem i stand til at sætte sig ind i andres fagsprog og kommunikere tværfagligt både nationalt og globalt.
Men det er jo ikke nok, at vi i Danmark arbejder for at give de unge disse kompetencer. Ingen forventer, at danske unge vil blive indenfor landets grænser og det ønsker vi jo heller ikke. De er allerede i fuld gang med at udnytte de mange muligheder, der er for at studere og arbejde i andre europæiske lande, ligesom andre europæiske unge kommer til Danmark. De opfatter i langt højere grad end generationen før dem hele Europa som et naturligt arbejds- og uddannelsesmarked. Derfor skal vi naturligvis også samarbejde om fremtidens kompetencer på tværs af EU-landene.
Der findes allerede i dag en række muligheder for udveksling i fx Erasmus-programmet og Praktik i Udlandet, men måske skulle vi også i højere grad inddrage EU i hverdagen på vores uddannelser? Det kan både være i form af samarbejder med andre institutioner og i forhold til, hvad det europæiske samarbejde betyder i hverdagen. Det kommer ikke af sig selv, men vi står med en generation af unge, hvor mange kan se muligheder fremfor begrænsninger, og det skal naturligvis udnyttes.
