Er børneloven, børnecheck og børneopsparingen forældet?

Politik

24/02/2014 22:45

Jesper Lohse

Foreningen Far skal hermed orientere om vores oplevelser i forbindelse med den aktuelle debat om børneloven, børnecheck og børneopsparing.

BØRNELOVEN
 
Vi lever i en tid med dna, internet og 43 pct. skilsmisserater. Det skaber en forandring vi aldrig har set tidligere med fuld information, som gør at sandheden kommer frem. Det er hverken muligt at sidde på magten som erhvervsleder, politikker, diktator eller forælder uden at fortælle sandheden. Det der ofte sker aktuelt i familierne er, at sandheden om barnets virkelige forældre kommer frem når 43 pct. af forældrene bliver skilt eller fortsat på dødslejet.
 
Vi stillede i år 1905 da børneloven blev lavet nok fuldt fornuftigt lighedstegn mellem barnets tarv og mors tarv. En diskurs som stadig ligger i mange familielove i dag f.eks. børneloven og som nok mere i dag er en beskyttelse af mor, end barnet. Barnet forskelsbehandles i forhold til sine forældre pga. samfundsudviklingen og det kan få stor betydning senere i livet, hvis livsløgne om faderskab bryder frem. Så står vi med børn og fædre der ofte får ødelagt livet og aldrig finder en plads i livet. 455.000 danskere er på lykkepiller og den sociale arv går ofte igen i generationer.
 
Skal vi varetage barnets bedste i dag - og mener det vi siger - må vi nok til at belønne sandheden og positivt samarbejde for barnet og undlade at forskelsbehandle barnet i forhold til far og mor. Det handler jo egentlig om børneopdragelse for voksne og man kan stille sig selv spørgsmålet - tillader vi at børn lyver?

En ting er sikkert. Vi bør alle tænke over hvordan vi selv ville have det, hvis staten ikke ville anerkende ens barn eller ens barn blev nærmeste fjernet på 24 timer baseret på urigtige oplysninger. Det ER virkeligheden for helt almindelige mennesker og vi kan ikke i Foreningen Far sige hvem det rammer. Det kan ramme topchefen der skal skabe beskæftigelse. Iværksætteren som skal skabe vækst. Den unge forælder midt under sin uddannelse eller brandmanden, skolelæreren eller håndværkeren der skal sætte gang i Danmark. Belønner vi forkert adfærd, får vi forkert adfærd.

Måske vi skal tænke nyt - og tænke barnets ret til gode, kærlige og ordentlige forældre. Mor, ægtemanden / registreret partner og med mor er i dag nævnt i børneloven. Med mor er nævnt 46 gange, biologisk far og med far er blevet glemt! Loven blev sendt i hurtig høring. Ingen politikere eller befolkningen blev ordentligt orienteret om loven og dens konsekvenser. Man mister forældemyndigheden, hvis man starter en faderskabssag, som skal igangsættes indenfor 6 måneder selvom det biologiske forældreskab er livsvarigt følelsesmæssigt.
 
Man skal ofte opleve de sorte huller for at vide at de findes og hvor galt det kan gå. Det opdager kernefamilierne først når det er for sent. Foreningen Far oplever ofte taburetleg med børns liv i familielovene, men vær opmærksom og lad os gøre os umage – for taburetten mangler i dag et ben – der er knækket.

Der er behov for en sund, saglig og god debat om familielovgivningen i en forandret verden med fuld information. Vi skal have alle børn og forældre med i fremtidens velfærdssamfund og der er ingen grund til at 99 pct. af de danske børn og forældre ikke har et fantastisk liv ... også uden lykkepiller.
 

BØRNECHECK
 
Regeringen har fremsat lovforslag om børnecheck til alle EU borgere. Foreningen Far ønsker i den forbindelse at gøre opmærksom på, at det i dag kun er den ene forælder som modtager en børnecheck. Hvad med begge forældre i ligeværdige familier. Fædre er også EU borgere, kan have behovet samt forsørger deres børn i ligeværdige familier.
 

BØRNEOPSPARING
 
Der er politisk stillet forslag om to børneopsparinger og højere skattefradrag. Foreningen Far oplever i den forbindelse at to børneopsparinger og en fordeling af skattefradraget mellem barnets forældre og mulighed for at overføre ubrugte fradrag til anden forælder, kan være en fornuftig modernisering.

Vi ved at børneopsparingen glæder børn, forældre og bedsteforældre i mange familier på samme vis, som sociale ydelser kan glæde andre. Ligeværdige forældre vil gerne indbetale på en børneopsparing i stedet for, at der er økonomi mellem forældrene. Alle ting som kan moderniseres og skabe ro for børnene er positivt.

Faktisk burde begge forældre være bopælsforældre i moderne familier og have forældremyndighed som biologisk forælder per automatisk.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.