Vi har alle sammen mødt dem: pantsamlerne i København, som især i sommermånederne samler flasker og dåser i byens parker.
Nu har Frank Jensen set sig sur på pantsamlerne og vil have dem ud af København. Det er ikke ulovligt at samle flasker, så Frank Jensen har måttet tænke kreativt for at finde en metode til at skræmme pantsamlerne væk. Valget er faldet på et forslag om at lave hele pantsystemet om, så man ikke kan få kontanter for den indsamlede pant, men kun købe varer i den butik, man har afleveret flaskerne i. Det skal åbenbart gøre livet så surt for flaskesamlerne, at de holder sig væk.
Det er af flere grunde et rigtigt dårligt og asocialt forslag, Frank Jensen og Socialdemokratiet har fundet på. For det første har vi et meget velfungerende pantsystem i Danmark. Systemet er godt for miljøet og fungerer let for både forbrugerne og butikkerne. At gøre et system mere besværligt og bureaukratisk for alle, for at løse en overkommelig udfordring med tilrejsende pantsamlere i København vil være helt forkert.
For det andet er der på grund af de seneste års beskæringer af kontanthjælp og andre ydelser mennesker, som har meget svært ved at få de økonomiske ender til at mødes. Nogle af disse mennesker samler flasker for at have råd til basale ting. For dem vil det være en katastrofe, at panten kun kan bruges i supermarkedet, hvis de står og mangler penge til for eksempel medicin på apoteket. Og endelig er det en meget utiltalende og kortsigtet form for socialpolitik at gøre livet så surt som muligt for nogle af de personer, der har mindst. Problemerne forsvinder jo ikke, fordi man tvinger mennesker med problemer et sted hen, hvor man ikke kan se dem. Radikale og Socialdemokratiet i København har gennem mange år stået sammen om at skabe og udvikle den socialpolitik, København har i dag. En socialpolitik, hvor vi hjælper og støtter dem, der – af den ene eller anden årsag - ikke kan klare sig selv. Der har altid været udsatte i vores by. Der har altid været nogen, som har haft svært ved at klare sig selv. Nogle af dem er indfødte københavnere, mens andre er kommet hertil fra andre lande eller landsdele. Egentlig er det jo sådan set også ligegyldigt, hvor de kommer fra. Hvis de er udsatte og har brug for hjælp, skal vi have et system, der hjælper udsatte mennesker videre i livet. Det har bl.a. Socialdemokratiet og Radikale været garanter for. Årsagen til at mennesker er havnet i en udsat situation er ikke vigtig. Nogle har ikke kunnet klare sig gennem personlige livskriser, mens andre er blevet udsatte på grund af misbrug, psykiske problemer eller andet. Uanset hvad har vi som kommune pligt til at støtte, hjælpe og holde hånden under alle, som banker på vores dør. Det har vi altid gjort, og rigtig mange københavnere er kommet videre og kommet i gang med enten uddannelse, beskæftigelse eller andet, som har øget livskvaliteten for den enkelte. Der er mange organisationer og frivillige foreninger, som hjælper med en seng eller et måltid mad, og Københavns kommune har altid støttet op om disse tilbud og initiativer. Det har været naturligt, og stort set alle partier i Borgerrepræsentationen har været enige om denne linje, der har haft som mål at give øget livskvalitet til det enkelte menneske. Det er derfor svært at forstå, hvorfor Socialdemokratiet pludselig skifter spor og hellere vil eksportere problemerne end at løse dem. Er Socialdemokratiet ved at blive et asocialt parti, som dermed skrotter mange års social indsats? Hvad er det for sociale overvejelser, der ligger bag Frank Jensens og Socialdemokratiets nye linje? Hos Radikale deler vi ikke Socialdemokratiets nye linje. Vi vil hellere hjælpe de udsatte og holde hånden under københavnerne end vi vil sende dem væk, som ikke kan få tilværelsen til at hænge sammen.
