Skal danskerne stå foran køkkenvasken og sortere i skraldet i fremtiden? Det er det store spørgsmål i debatten om genanvendelse af affald. I mange kommuner udrulles i dag ordninger med kildesortering hos den enkelte dansker, som vil skulle bruge tid og kræfter på at dele affaldet op. Kartoffelskræller, æggeskaller, stegefedt og kyllingeben er snasket godt og grundigt sammen med emballager, papir, foliebakker og meget andet. Hvordan kildesorterer man en brugt bakke med leverpostej? Der er ingen tvivl om, at det stiller store krav til den enkelte dansker.
Politikere på venstrefløjen ser kildesortering som en disciplinerende ordning, som tvinger den enkelte til at forholde sig til sit alt-for-store forbrug. Man vil ”komme i kontakt med sit affald” på en helt ny måde via kildesortering foran køkkenvasken, synes det at lyde. Det er jeg ikke enig i.
Jeg mener, at der er grænser for, hvor meget arbejde man kan vælte over på den enkelte dansker i form af øget kildesortering. Mange københavnske lejligheder er små, og der er småt med pladsen i både gårde og køkkener. Det er simpelthen ikke en optimal løsning at opsætte endnu flere skraldespande og beholdere. Derfor mener jeg, at vi skal vælge en affaldsordning, som let at anvende for folk praksis, prisen skal være lav, og så skal det være så miljøvenligt som muligt.
Kildesortering er heldigvis ikke nødvendigt for at opnå bedre genanvendelse af affaldet. Alternativet til kildesortering hedder Renescience og er populært sagt en stor vaskemaskine, hvor man tilsætter ”vaskepulver” i form af enzymer, som gør, at det organiske materiale kan trækkes ud og laves om til bl.a. biogas. Socialdemokraterne har fået vedtaget en beslutning om, at der igangsættes en proces, som fører til, at København får landets første egentlige REnescienceanlæg, som foreløbig skal kunne håndtere 30-40.000 tons affald om året, i første omgang fra københavnske villaer. Dermed får vi et system, hvor kommunen tager skaldet lige som i dag, men sikrer, at affaldet genanvendes på det centrale anlæg.
Bag teknologien står store danske virksomheder, DONG Energy og Novozymes, som øjner mulighed for at skabe vækst, arbejdspladser og grøn knowhow både hjemme og i udlandet. Et forsøgsanlæg på Amager har vist, at teknologien kan genbruge 90 procent af det organiske materiale, hvilket er langt mere, end den enkelte forbruger er i stand til ved at sortere affald hjemme foran køkkenvasken. Prisen pr. ton affald skulle være konkurrencedygtig med de andre ordninger, og som udgangspunkt mener jeg heller ikke, at forbrugerne skal betale mere for at få hentet skrald.
For at imødekomme partierne på venstrefløjen har vi åbnet op for, at villaerne frivilligt kan tilmelde sig en ordning med kildesortering af organisk affald, hvis man ønsker at gøre en ekstra indsats. På samme måde er der en frivillig ordning for pap. Undersøgelser viser, at op til 86 procent af københavnerne er positive for muligheden for kildesortering, men om det holder, får vi nu lejlighed til at teste af i praksis. Hovedparten af københavnerne vil dog formentlig se frem til, at de slipper for besværet, når den nye Renescience teknologi indføres i København. Jeg tænker, at resten af landets kommuner vil gå samme vej.
