Kommunaldirektør Jesper Hjort fylder 60 år

27/4/12 11:16

Odder Kommune

Jesper Hjort er kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet, og har gjort karriere i den kommunale verden, først i Silkeborg, hvorefter han havde tre år som kommunaldirektør i den daværende Nørre Snede Kommune, inden han den 1. oktober 1991 blev kommunaldirektør i Odder Kommune syd for Aarhus.

Jesper Hjort har været optaget af at gøre afstanden mellem borgere og forvaltning så kort som muligt, derfor er rådhuset i Odder indrettet som en enhedsforvaltning.

I 1998 fik Odder Kommune som en af de første kommuner en officiel hjemmeside (Oddernettet.dk), og Jesper Hjort havde fra starten den ide, at her kunne borgerne komme til orde, hvilket har været medvirkende til, at hjemmesiden har vundet flere priser. Sideløbende er der sket en omfattende digitalisering i forvaltningen, og Odder Kommune er også her blandt de førende.

Adskillige kommunalpolitikere rundt om i landet er stødt på Jesper Hjort, når han har undervist i kommunal forvaltning på de såkaldte ’Kattegatkurser’.

Han har haft sæde i Kommunaldirektørforeningen hovedbestyrelse, og været formand for foreningens kreds for Århus Amt, senere Region Midtjylland. Jesper Hjort var med til at tage initiativ til oprettelsen af en forening for offentlig risikoledelse, PrimoDanmark, og var foreningens første formand.

Den lokale håndboldklub har lagt beslag på en stor del af fødselarens fritid. Jesper Hjort har været formand for klubben, og var med til at fostre ideen om at udvikle serieklubben til en divisionsklub, hvilket er lykkedes til fulde, idet klubben har spillet i første division de seneste tre sæsoner, i den netop overståede sæson deltog klubben i kvalifikationsspillet til ligaen.

Jesper Hjort fratræder den 1. august, hvorefter han bliver direktør for Vitapark Odder, det nedlagte sygehus, Odder Kommunes nye store satsning på at tiltrække virksomheder og sundheds- og kulturaktiviteter.

Der er fødselsdagsreception fredag den 11. maj kl. 13-16 i Spektrum Odder.

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.