Tidligere anbragte unge har fået mere styr på livet

Velfærd

23/8/13 10:43

Nick Allentoft

Projekt Efterværn i Randers har gennem det sidste par år arbejdet med at få tidligere anbragte unge ud af risikozonen for at blive udsatte. Med penge fra Socialministeriet har projektet insisteret på, at pædagogisk arbejde handler om menneskelig udvikling, menneskelige historier og individuelle livsbaner - i en verden hvor økonomi, effektivitet og hårde kompetencer ellers er i fokus.

”Siden 2011 har vi haft 23 tidligere anbragte unge med i projektet, og det har været en uomtvistelig succes,” fortæller projektkoordinator Frank Dam Yde.

”Ved at sætte mennesket i centrum i stedet for problemet, er det lykkedes at hjælpe de unge på vej mod bedre selvforståelse og større selvstændighed. I kraft af et helt særligt fællesskab omkring projektet, har de unge fundet glæde, selvtillid, motivation og mod til at udfordre sig selv og deres situation. Der er i høj grad sket en af-institutionalisering af deres liv,” konstaterer Frank Dam Yde.

Projekt Efterværn

Tilbage til fremtiden er et efterværnstilbud for tidligere anbragte unge mellem 17½ og 23 år, bosat i Randers Kommune. De unge, der er eller har været med i Projekt Efterværn, kommer alle direkte fra anbringelse hos plejefamilie, institution eller anbringelse på eget værelse.Læs evalueringsrapporten

Med i fællesskabet

Det helt særlige fællesskab er bl.a. opstået på de månedlige fællesarrangementer, som Projekt Efterværn afholder. Med et socialt fokus på fællesarrangementerne kan de unge møde andre i samme situation, spejle sig i hinanden, erfaringsudveksle og skabe nye relationer. Arrangementerne styrker de unges sociale kompetencer og netværk og giver samtidig kontaktpersonerne indblik i de unges sociale ageren - og en platform for en snak - Projekt Efterværns vigtigste pædagogiske redskab.

”Det giver rigtig meget at være med i et fælleskab, hvor man ikke skiller sig ud, fordi man har været anbragt. Det er bare noget nemmere at omgås nogen, der har oplevet noget lignende det, man selv har,” siger en af de unge.

”Jeg kan godt lide at være sammen med dem alle sammen, fordi man kan være helt sig selv,” siger en anden.

”Når man som 17-årig sidder alene i sin lejlighed og ikke kan overskue alle ting i hverdagen, så er det enormt rart at kunne kontakte efterværnet for hjælp. Alle aktiviteterne, de laver, får en op af sofaen og ud at lave noget nyt. Det er så fedt,” lyder det fra en tredje.

Projekt Efterværn mål og formål

Målgruppe:Den primære målgruppe for projektet er anbragte 17½-årige, hvis anbringelse planlægges til ophør ved det fyldte 18. år. Ved anbringelsens ophør skal de unge være bosat i Randers Kommune.

 

Formål:At udvikle, afprøve og forankre en effektiv, helhedsorienteret og selvstændiggørende efterværnsindsats for tidligere anbragte unge i aldersgruppen 17½-23 år, bosat i Randers Kommune.

 

Besøg projektets hjemmeside

Gode resultater

De unge med tilknytning til projektet klarer sig bedre end målgruppen inden for en bred vifte af områder, hvilket bl.a. fremgår af den afsluttende projektevaluering:

74 % af de unge er påbegyndt og fastholder enten uddannelse eller selvvalgt beskæftigelse.

84 % har opnået stabile boligforhold.

Projektet virker præventivt på de unges kriminelle aktiviteter. Gennemsnittet er karakteriseret ved overhovedet ikke at begå kriminalitet.

De unge i projektet har opnået stabile relationer og social netværksdannelse. I gennemsnit vurderer de unge, at de ”har en del gode venner” og ”en del kontakt med min nærmeste biologiske familie”.

100 % af de unge oplever, at kontakten til projektet har positiv betydning for deres selvværd.

Tilmeld nyhedsbrev

Mest Læste

Annonce