Forberedelserne er i gang til Made in Denmark

Velfærd

27/03/2014 14:34

Nick Allentoft

I forbindelse med Made in Denmark i uge 33 har Vesthimmerlands Kommune mange forberedelser, så vi er klar til at tage imod de mange tusinde gæster og deltagere, som vil besøge Vesthimmerlands Kommune.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I forsalg er der indtil videre solgte 17.300 partout- og dagsbilletter. Man regner med, at der vil komme mellem 60-70.000 til arrangementet og lige nu kommer der 20.000 gæster bare om søndagen. Vesthimmerlands Kommune vil gøre sit for, at alle får en god oplevelse.   Forud for turneringen har Vesthimmerlands Kommune blandt andet et stort arbejde med infrastrukturen, som støtter op om de praktiske behov i forbindelse med eventen. Himmerlandsstien skal asfalteres og trafikken skal ledes uden om Gatten by for at mindske presset, hvilket betyder, at man vil udvide Gunderstedvej.     Under turneringen stiller Vesthimmerlands Kommune og Region Nordjylland brandberedskab, pre-hospital, førstehjælpere, overlæge samt sygeplejersker til rådighed. Der vil også være mulighed for, at redningshelikopteren vil kunne lande ved Himmerland Golf & Spa Resort.    Den 6. og 18. marts har Vesthimmerlands Kommune afholdt workshops for både turismebranchen og private for at formidle, hvilke muligheder eventen kan give samt sikre et godt værtskab til turneringen. Der har været god opbakning til disse workshops med i alt 150 deltagere.    Ovenstående er blot nogle af de forberedelser, som Vesthimmerlands Kommune har i gang i forbindelse med Made In Denmark, da vi bestræber os på, at alle får en god oplevelse.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.