Vi gør ikke det, som vi ved virker, når det handler om at mindske de skadelige virkninger af alkohol.
Sådan lyder det klare budskab fra Rehm og Møller, to veteraner indenfor forskning i alkohol og sammenhængen med blandt andet ulighed i sundhed. Sammen har de netop udgivet WHO-publikationen ’Public health successes and missed opportunities’, der beskæftiger sig med sammenhængen mellem alkoholforbrug og dødelighed i Europa.
Hvis du er fattig og drikker, dør du tidligere.
Og Jürgen Rehm og Lars Møller, der begge optræder på den nationale alkoholkonference i København i disse dage, er rørende enige om, at der generelt set er ganske god plads til forbedring – både når det gælder om at generere og samkøre data om alkoholadfærd og politiske forebyggelsestiltag fra EU’s og WHO’s medlemslande, og ikke mindst når det handler om at dele og bruge denne viden i arbejdet med at forebygge skadevirkdet gælder alkohol og stoffer og mindske uligheden i sundhed, som også slår igennem på alkoholområdet.
– Alkohol skaber ikke i sig selv ulighed i et samfund, men det kan forværre en tendens, som allerede findes. Alle samfund har en vis ulighed, som vokser i disse år, også i Europa, og her spiller alkohol en vigtig rolle, siger Jürgen Rehm.
Han er direktør for Institute for Mental Health Policy Research i Canada, professor ved Dalla Lana School of Public Health på University of Toronto – og en af verdens førende forskere i afhængighed og sundhed.
– Generelt er det sådan i alle EU-lande, at de rige lever længere end de fattige, men for alkoholrelaterede dødsfald er dette billede endnu tydeligere. Hvis du er fattig og har et stort alkoholforbrug, er din risiko for at dø meget større, end hvis du bare er fattig, forklarer Jürgen Rehm.
– Det samme gør sig i øvrigt gældende med tobak, supplerer Lars Møller, som er læge og er WHO’s frontfigur i Europa, når det gælder alkohol og stoffer. Til daglig er han leder af Alcohol and Illicit Drugs ved Division of Noncommunicable Diseases and Life-Course på WHO’s regionale kontor for Europa i København.
Vi gør ikke det, vi ved virker
Med afsæt i disse dystre billeder er det fristende at spørge de to forskere, om der er nogle eksempler på succes med forebyggelse i denne sammenhæng. Men Jürgen Rehm starter et andet sted:
– Det, vi har brug for, er at implementere strategier, hvor vi allerede kender den potentielle virkning på udvalgte målgrupper, og som faktisk derfor kan reducere denne ulighed, der vokser. Én måde at gøre det på er at vedtage en politik om minimumspriser på alkohol. For hvis du er professor på Københavns Universitet, bekymrer du dig ikke om, hvorvidt din rødvin koster 11 eller 12 euro. Men kommer du fra en lavere socialklasse, har det stor betydning for dig, om du kan købe billig alkohol i København. Det betyder, at hvis vi øger priserne, rammer vi direkte og specifikt disse lavere sociale gruppers alkoholadfærd. Den strategi er desværre bare ikke mulig på grund af eksisterende EU-lovgivning, men vi har meget opløftende data fra Rusland og Canada på området.
– Al strukturel prisregulering vil faktisk fungere på denne måde – det gælder ikke kun indførsel af minimumspriser, skyder Lars Møller ind.
Stop salg af alkohol kl. 22
Så selvom forskerne altså har evidens for, at visse reguleringsmekanismer virker, når det gælder om at reducere alkoholforbruget i en befolkning og dermed også mindske uligheden i sundhed, bliver den viden og de metoder ikke brugt nok, mener de to forskere.
– Det ville uden tvivl være succesrigt, hvis regeringer kunne blive enige om at indføre alkoholpolitikker, som fx begrænsede adgangen til alkohol, men der er store forskelle i nationale holdninger til bare det spørgsmål, forklarer Jürgen Rehm.
Noget så enkelt som at forbyde salg af alkohol andre steder end på barer efter kl. 22, ville have en stor effekt, påpeger de to forskere.
– Det er et meget lille indgreb, men det ville gøre en forskel. Det er de små skridts politik, der skal til – det har vi bl.a. set i Rusland, hvor man har haft succes med det, siger Lars Møller.
Og det ville i den grad klæde politikerne, mener Jürgen Rehm, at sætte handling bag ordene.
– Alle politikere taler jo om, at vi skal gøre noget ved uligheden i sundhed, og en måde at gøre det på er at monitorere uligheden og koble den med vores viden om alkohol. Men de data mangler vi også. Det burde politikerne medvirke til at levere.
Vil vide, hvad naboerne gør, som virker
Men måske vejrer Lars Møller og hans forskerkollega alligevel lidt morgenluft, når det gælder indsamling og deling af data om alkoholadfærd, kampagner og politikker.
– I WHO har vi i årevis indsamlet data om landenes politikker, men der er et meget stort ønske om også at lære af hinandens erfaringer fra praksis – fra kampagner, nye love osv. Hvad gør vores naboer, som virker? Derfor gik vi i luften med websitet Alkotimeline i november. Her lægger vi evidensbaserede politikker og erfaringer op. Så er det op til de enkelte lande at gøre noget ved det – vi kan jo ikke tvinge dem, men kun præsentere dem for værktøjerne og så lobbye, hvad vi også gør, gennem medier osv., siger Lars Møller og lover, at han vil fortælle mere om det på konferencen i København.
– Jeg blev på et tidspunkt inviteret af Letlands regering til at komme og fortælle dem om effekten af en skattepolitik på alkoholområdet. En politiker afbrød mig og sagde: ”Vi er ligeglade med, hvad de gør i Alaska og alle mulige andre steder i verden. Vi vil høre, hvad de gør i vores nabolande Estland og Litauen” – præcis som Lars siger, og derfor er det opmuntrende for dem, hvis disse data er tilgængelige. Jeg kunne fx fortælle dem, at man i Estland havde haft god effekt af en skattepolitik på området, fortæller Jürgen Rehm.
Stor plads til forbedring i Danmark
Men hvordan synes Lars Møller så, at det står til med forebyggelsen på alkoholområdet i Danmark?
– Det står rigtig skidt til! Man sætter priserne ned og har gjort det i årevis, fordi man vil forhindre folk i at køre over grænsen til Tyskland og købe alkohol der. Det gør man uden viden og uden argumentation bag. For de unge, som nu er i en helt særlig liga, hvad angår indtag af alkohol, kører jo ikke til Tyskland og køber alkohol. De køber det hvor som helst – fordi de kan. Der er ingen restriktioner på, hvor de kan købe alkohol. Min påstand er, at Danmark har det højeste antal alkohol-udsalgssteder per indbygger i verden, siger Lars Møller. Han mener, at der bør indføres en licens til at sælge alkohol, og der skal være langt færre udsalgssteder, at tidspunkterne for salg skal begrænses, og at minimumsgrænsen for køb af alkohol bør hæves til 18 år for alle alkoholprodukter over 1,5 %.
– Ingen tager alvorligt, at de unge drikker så meget. Derfor bør der være flere restriktioner. Det gælder også markedsføringen af alkohol overfor de unge – den er virkelig massiv, kan jeg se, når jeg sidder sammen med min datter på 15 år og ser de tv-kanaler, hun ser. Så jo, der er virkelig plads til forbedringer i Danmark.
Som en sidste teaser lover Lars Møller at løfte sløret for en ny metodik, WHO har udarbejdet, der kan ranke og score enkeltlandes implementering af alkoholpolitikker på 10 forskellige områder.
– Værktøjet bliver offentliggjort i starten af 2017 og kan vise, om de politikker, landene har gennemført, skaber en negativ eller positiv udvikling – som et billede på, om de er effektive, siger han.
Til juni udgiver Lars Møller og Jürgen Rehm endnu en bog sammen med profiler af landes alkoholforbrug, -skader og -politikker, der kan vejlede medlemslandene i bestræ- belser på at nedsætte forbrug og skader af alkohol.
Interivewet har været bragt i Alkohol & Samfunds magasin RUS 1-2017.
