Hvad karakteriserer god alkoholbehandling?
– God alkoholbehandling er evidensbaseret behandling, og vi har masser af evidens. Det meste har at gøre med behandling, der ikke er så intensiv. Lang, intensiv behandling er ikke beviseligt mere effektiv end kortere behandlingsformer.
– Resultaterne af alkoholbehandling er generelt ret beskedne. Dog ikke værre end de fleste behandlingsresultater i psykiatrien eller i den almen-medicinske behandling. På nær antibiotika og nogle former for kirurgi er resultaterne af medicinsk behandling generelt også ret beskedne. Men de bliver ofte overvurderet, mens i psykiatrien – og i særdeleshed når vi taler om misbrug og afhængighed – er resultaterne af behandlingen undervurderet, siger Gerard M. Shippers, som er ph.d. og professor emeritus i Addictive Behaviors and Treatment Evaluation ved Department of Psychiatry and Addiction på Amsterdams Universitet. Han har forsket i alkoholafhængighed og behandling i årtier.
LÆS OGSÅ: Folmann: Alkoholområdet mangler en stærk stemme
Hvordan kan vi profilere alkoholbehandlingen bedre, end vi gør i dag?
– Vi ved, at det, som har størst effekt, er adfærdsorienteret træning. Det er afgørende, at man arbejder med motivationen hos brugerne. En lovende, ny tendens er at tilpasse behandlingen til den enkelte og tage højde for individuelle forskelle – modsat en ”one size fits all”-tilgang. En god, kort intervention kan fx være fire-fem indledende samtaler om de faktorer, der omgiver borgerens alkoholvaner, i stedet for at starte direkte med intens behandling af afhængigheden i sig selv.
– Faktisk er jeg også overrasket over, at et land som Danmark ikke har en professor i alkoholbehandling. Tæl, hvor mange professorer i psykiatri med speciale i behandling af skizofrene, I har … det er sikkert adskillige. Men forskning i alkohol er ikke ’sexet’. Og her tror jeg også, at alkoholindustriens lobbyisme for ikke at stigmatisere alkoholbrugere spiller en vigtig rolle.
Er behandling en enkeltstående begivenhed eller en fortløbende proces?
– For den, som er i behandling, er det en fortløbende, livslang proces. At søge fuld helbredelse eller recovery er en fortælling, som aldrig slutter. En nyligt udviklet og lovende tilgang er ’Continuous Recovery Monitoring’ – en lang række af mindre, monitoreringsinterventioner efter endt behandling – uanset hvordan resultaterne af den oprindelige behandling har været.
Hvordan fremmer vi effektiviteten i behandlingen – og får flere til at søge behandling?
– Der er en såkaldt behandlingskløft. Langt flere mennesker har brug for behandling, fordi de har et alvorligt misbrug, end dem, som faktisk søger behandling. Forklaringen er den stigmatisering, som hænger ved afhængighed, samt de undervurderede resultater af behandling. Omvendt er behandlingskløften også voldsomt overvurderet – nogle mener, at mindre end ti procent af alle alkoholikere er i behandling. Generelt i befolkningen er der en stor selvhelbredelse.
– Vi er nødt til at indse, at behandling i sig selv ikke løser de store problemer med alkohol i samfundet. Vi ser også, at selv nogle med stor afhængighed kommer ud af problemet af sig selv – fordi det i høj grad er livsbegivenheder, som påvirker folks drikkevaner, både positivt og negativt. Derfor siger jeg, at behandling i sig selv ikke har nær den samme betydning for helbredelse som de faktorer i samfundet, der påvirker folks liv, fx jobskifte.
– Vi skal også huske, at de, som er i behandling, kun er toppen af isbjerget. Men både fagfolk og resten af samfundet har en tendens til at se alkoholisme som uhelbredelig, fordi de mest synlige tilfælde også er de tungeste tilfælde.
Og set med de offentlige sundhedsbriller på: Hvad er gevinsterne ved behandling?
– Alkoholbehandling på specialklinikker har ikke den store effekt på offentlig sundhed. Der er simpelthen for få, som bliver behandlet, set i forhold til de skader, alkohol påfører samfundet. Vi har brug for helt nye behandlingsmodeller – og vi har brug for at ændre både vores holdning til alkohol og måden, vi blander den med alle slags begivenheder i vores liv. Det er lykkedes med rygning – et markant skift i holdningen har betydet helt nye vaner.
– Vores opfattelse af modellen ’sygdom-behandling-helbredelse’ er for gammeldags og duer ikke til disse livslange vaner. Vi har brug for tilsvarende livslange – eller i hvert fald udvidede – interventioner. Vi er nødt til at arbejde mere seriøst med recovery-modeller, der ikke anskuer alkohol som et isoleret problem, der skal løses. Og så er der også gevinster at hente ved at lære af hinandens måder at bruge evidensbaserede modeller på. Andre gør måske noget, vi med fordel kunne bruge i en udgave tilpasset vores kulturelle kontekst.
Interviewet med Gerard Schippers har været bragt i Alkohol & Samfunds magasin RUS 1-2017, som udkom i dag.
Følg RESPEKT-kampagnen her.
