Når britiske Spencer Richards står i køkkenet, er det ikke Michelin-stjerner, han drømmer om. Han arbejder i stedet med noget, der for ham er langt større: at give mennesker på hospice en afsked til livet med gode måltider.
På Sobell House Hospice i Oxfordshire er hans retter ofte det sidste måltid, nogen spiser – og det er et ansvar, han tager dybt alvorligt.
Det fortæller han til den britiske avis Mirror.
“Jeg tror, der ikke findes nogen større ære for en kok end at tilberede nogens sidste måltid,” siger han.
Og det sidste måltid? Det er sjældent en fornem ret. Ofte er det noget, der vækker minder. Noget enkelt.
Som den unge fyr på kun 21, der nægtede at spise, indtil Spencer fandt ud af, at han elskede street food – så blev der serveret tacos og burgere, og pludselig var humøret tilbage.
Nogle gange kan et enkelt måltid lappe årtiers sår. En 93-årig kvinde, der ikke havde fået fejret en fødselsdag i 80 år, fik serveret et stykke kage med tændte lys. “Hun sagde, det var den bedste dag i hendes liv,” fortæller Spencer til Mirror.
Dette er der flest, der vælger
Men det er ikke altid nemt. Smagssansen ændrer sig, når sygdommen tager fat. Salt føles stærkere, og lysten til mad kan forsvinde.
Derfor tilpasser Spencer sine retter, fjerner salt og bruger urter for at finde den rette balance. Én ting går dog igen: “Kage. Folk vil gerne have et lille stykke kage som deres sidste måltid,” fortæller han.
For Spencer handler det ikke om opskrifter eller priser.
Det handler om at finde det, der kan få folk til at smile, selv på livets sidste dag. Han husker sjældent navnene på dem, han har lavet mad til. Men smilene – dem glemmer han aldrig.
