Aftale om kommunernes økonomi for 2013 - grøn omstilling og udvikling af velfærd

10/6/12 8:36

Finansministeriet

Regeringen og KL har den 10. juni 2012 indgået aftale om kommunernes økonomi for 2013. Med aftalen er der enighed om en ambitiøs indsats for at imødegå klimaforandringer. Kommunerne vil således øge deres investeringer i klimatilpasning af spildevandsområdet med 2,5 mia. kr. i 2013, hvilket skal styrke afledningen og håndteringen af regnvand.

Aftalen indebærer, at kommunerne kan fastholde udgiftsniveauet i budgetterne for 2012. Hertil kommer et løft på 300 mio. kr. til kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsats bl.a. til gavn for ældre og mennesker med kronisk sygdom. Samtidig udmøntes de 500 mio. kr., der med finanslovsaftalen for 2012 er afsat til bedre normeringer i dagtilbud. Dermed styrkes kvaliteten i dagtilbud.

Aftalen giver herudover startskuddet til en gennemgribende modernisering af den offentlige sektor. Det er således aftalt at skabe et råderum på knap 750 mio. kr. i 2013 og i alt 1½ mia. kr. frem mod 2014, som kommunerne kan prioritere til gavn for bl.a. børn, skole og ældre.

Finansminister Bjarne Corydon udtaler:

Det har været hårde, men konstruktive forhandlinger. KL har taget et klart medansvar for at få økonomien tilbage på rette spor. Aftalen er således både økonomisk ansvarlig og forbedrer samtidig den kommunale service på en række områder: Vi afsætter penge til bedre normeringer i dagtilbud og penge til at styrke kommunernes forebyggelse og sundhedsfremme. Samtidig frigør vi knap 750 mio. kr., som kommunerne kan prioritere til bedre service.


Skatteminister Thor Möger Pedersen udtaler:

Med aftalen får kommunerne mulighed for nye markante klimainvesteringer, der kan forebygge ødelæggende oversvømmelser som følge af skybrud, som vi har set de senere år. Samtidig er jeg glad for, at klimainvesteringerne allerede fra 2013 vil bidrage til øget vækst og beskæftigelse.


Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager udtaler:

Med den nye økonomiaftale tager vi for alvor fat på at modernisere den offentlige sektor. Kommunerne får flere frihedsgrader. Det bliver for eksempel langt mindre bureaukratisk at inddrage private leverandører på hjemmehjælpsområdet, og vi sætter gang i en tiltrængt indsats for at forenkle udbudsreglerne og reglerne på beskæftigelsesområdet. Vi har lavet en ansvarlig aftale, og samtidig har vi afsat penge til at løfte kvaliteten i daginstitutionerne og i kommunernes indsats på sundhedsområdet.
 

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.