Ny regeringsstrategi: Vi skal spare penge og fremme innovation og bæredygtighed ved at købe klogere ind

Politik

01/11/13 8:02

Freja Eriksen

290 mia. kroner. Så meget køber det offentlige ind for om året. Derfor er der mange penge at spare, hvis der købes klogere og mere innovativt ind. Det skal regeringens nye strategi for offentlige indkøb være med til at sikre. Strategien dækker hele den offentlige sektor og en lang række forskellige indkøbsområder.

Der skal købes effektivt ind, så den offentlige sektor får mest muligt for pengene, og det skal være nemt og ubureaukratisk at købe ind.

Finansminister Bjarne Corydon udtaler:

Vi skal have snusfornuften og det gode købmandskab ind i den offentlige sektor, når kommuner, regioner og staten bruger skatteborgernes penge. Med den her strategi sikrer vi, at det offentlige ikke betaler overpris for kuglepenne, computere og velfærdsteknologi, samtidig med at der tages hensyn til bæredygtighed og miljø. Hver krone, vi sparer på indkøb, kan jo bruges andre steder i vores samfund til bedre velfærd. Derfor er det godt, at strategien forbedrer hele måden, det offentlige køber ind på.

Strategien lancerer syv strategiske principper for, hvordan der opnås intelligent indkøb, samt en række konkrete initiativer. Initiativerne bidrager alle til at opfylde mål om effektivitet, innovation og kvalitetsudvikling samt bæredygtighed.

Effektivt indkøb handler selvfølgelig om lave priser. Men det handler også om lave totalomkostninger, så et billigt produkt i dag også er rentabelt i drift om fem år. Og det handler om lave transaktionsomkostninger, så besparelsen ikke udhules af proces og bureaukrati. Der igangsættes derfor blandt andet et tværoffentligt samarbejde, der vil gøre det lettere at anvende totalomkostninger ved indkøb.

Strategien bidrager samtidig til at gøre det lettere at købe nye og innovative løsninger. Ny velfærdsteknologi, som eksempelvis brusestole, kan både forbedre velfærden og spare samfundet penge. Regeringen vil derfor blandt andet understøtte, at kommuner og regioner foretager indkøb gennem innovationsfremmende udbudsformer eller gennem partnerskaber, hvor helt nye løsninger udvikles i fællesskab mellem det offentlige og private. Innovation i offentlige indkøb kan også gavne væksten og eksportmuligheder for danske virksomheder.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager udtaler:

Nytænkning og bedre kvalitet i den offentlige opgaveløsning er omdrejningspunkterne for den nye strategi. Når den offentlige sektor køber ind, kan vi få bedre velfærdsløsninger til borgerne, hvis vi fokuserer på den effekt, vi vil have – og dermed lade virksomhederne om at udvikle de løsninger, som bedst dækker vores behov. Det betyder f.eks., at det offentlige skal stille krav om, at der er rent, men blande sig uden om hvordan, der skal gøres rent.

Endelig skal det offentlige indkøb være bæredygtigt. Strategien skal gøre det nemmere at købe grønne løsninger og tage sociale hensyn. Regeringen vil blandt andet sikre, at staten køber bæredygtigt træ i for eksempel statslige bygge- og anlægsarbejder.

Miljøminister Ida Auken udtaler:

Hvert år bruger staten mange milliarder på indkøb af alt fra kontorartikler til store byggeprojekter. Ved for eksempel at stille krav om, at vi vil undgå farlige kemikalier, at der kun må bruges bæredygtigt træ, og at energiforbruget skal ned, så giver vi virksomhederne mulighed for at udvikle nye miljøvenlige produkter. Når vi stiller grønne krav til indkøb, bliver statens udgifter altså vendt til investeringer i både arbejdspladser, eksport og miljø.

Strategien for intelligent offentligt indkøb indgår som en del af regeringsgrundlaget. Strategien er resultatet af et samarbejde mellem Erhvervs- og Vækstministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Miljøministeriet samt Finansministeriet.

Strategien for intelligent offentligt indkøb bakkes op af KL og Danske Regioner.

Regeringen følger op på strategien i foråret 2015.

Læs mere om strategien: 
Faktaark om ny strategi for intelligent offentligt indkøb
Strategi for intelligent offentligt indkøb

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.