Tiltaget kommer efter Finansministeriet i samarbejde med relevante ministerier har gennemgået en række af de næsten 800 forskellige ordninger på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet, der har fået støtte fra satspuljen siden starten af 1990erne. Gennemgangen har på et mindre antal ordninger blotlagt opgørelsesproblematikker blandt andet i forhold til, om midler fra ordninger, som er ophørt, er blevet korrekt tilbageført til satspuljen både under den nuværende og den tidligere regering.
Regeringen ønsker at prioritere en væsentlig del af midlerne til et markant løft af psykiatri-indsatsen. Regeringen fremlægger inden for kort tid en psykiatrihandlingsplan og vil i den anledning indkalde forligspartierne bag satspuljen til forhandlinger.
Finansminister Bjarne Corydon udtaler:
Der skal ikke kunne sættes spørgsmålstegn ved om udsatte grupper, som vi støtter via satspuljen, får de midler, som er tiltænkt dem. Vores gennemgang har blandt andet vist, at midler fra enkelte ordninger, som er ophørt, ikke har været tilbageført korrekt til satspuljen. Det er sket under skiftende regeringer. Det retter vi nu op på med en engangsbevilling på 1,6 mia. kr. og et varigt løft af satspuljen på 0,3 mia. kr. om året. Inden for kort tid vil regeringen blandt andet spille ud med et forslag til et markant løft af psykiatri-indsatsen.
På baggrund af problemstillinger af valideringsteknisk karakter i forbindelse med opgørelsen af satspuljen blev der i januar i år igangsat en systematisk gennemgang af et større antal projekter under satspuljen helt tilbage til 1990erne. Denne gennemgang er nu færdiggjort, og der er identificeret syv konkrete ordninger hovedsageligt på Beskæftigelsesministeriets og Socialministeriets område, hvor det blandt andet kan konstateres, at midler, som er frigivet på grund af satspuljefinansierede ordningers ophør, ikke er blevet tilbageført korrekt til satspuljen.
Målt over hele årrækken summer beløbet op til knap 1,6 mia. kr., som regeringen nu vil tilbageføre til satspuljen, samt løfte puljen varigt med 0,3 mia. kr. om året. Regeringen vil sikre, at løftet er finansieret.
For at styrke den fremadrettede validering af satspuljeordningerne vil regeringen nedsætte en tværministeriel task force, der skal overveje procedurer for administrationen af satspuljen og komme med forslag til et mere enkelt, automatiseret og sikkert system i forhold til satspuljeordningerne.
Der er i de enkelte ministerier igangsat initiativer, der skal understøtte ministeriernes procedurer for satspuljen. Finansministeriet har dertil skærpet opmærksomheden omkring satspuljen og tilført området ekstra ressourcer.
Fakta om satspuljen
- Satsreguleringsordningen blev indført i 1990 ved lov om en satsreguleringsprocent (satsreguleringsloven). Satspuljen anvendes til foranstaltninger på social- sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på forbedring af vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og svage grupper.
- Satspuljeordningen indebærer, at der tilføres nye midler til satspuljen på op til 0,3 pct. af udgifterne til overførselsindkomster, hvis lønudviklingen overstiger 2 pct.
- Hvert år forhandler satspuljepartierne om et eventuelt nyt puljebeløb tillagt frigivne midler fra udløb af satspuljebevillinger og uforbrugte satspuljemidler.
- Den akkumulerede satspuljeramme er knap 13 mia. kr., og satspuljen finansierer helt eller delvist knap 800 ordninger og projekter.
- De ordninger og projekter, som satspuljen støtter, omfatter eksempelvis hjælp til udsatte børn og unge, udsatte grupper på arbejdsmarkedet, handicappede, indsats for stofmisbrugere og psykiatri. Samtidig modtager en række frivillige organisationer støtte fra satspuljen.
- Samtlige partier undtagen Enhedslisten er med i forligskredsen om satspuljen.
