Synlighed om resultater skal løfte kvaliteten i sundhedsvæsenet

Velfærd

23/5/14 12:31

Freja Eriksen

Regioner, sygehuse og kommuner leverer god sundhedskvalitet til danskerne. Men nogle gør det bedre end andre. Det viser to nye rapporter, der sætter fokus på regioner og kommuners resultater på sundhedsområdet.

Synlighed om resultater kan være med til at fremme kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsnet. Det viser erfaringer fra blandt andet Sverige og Storbritannien.

Med økonomiaftalerne for 2014 aftalte regeringen derfor med Danske Regioner og KL, at der skal være større synlighed om resultaterne i det danske sundhedsvæsen. Og nu har parterne i fællesskab færdiggjort de første årlige opgørelser, der giver et større indblik i kvaliteten og effektiviteten i sundhedsvæsnet ved hjælp af ca. 40 indikatorer.

Udover at følge udviklingen på landsplan gør målingerne det også muligt at sammenligne resultaterne på tværs af de fem regioner og 98 kommuner, der har ansvaret for at levere sundhedsydelser til danskerne.

Sundhedsminister Nick Hækkerup siger:

”Kvaliteten i sundhedsvæsnet er generelt god. Men vi kan også se, at der rundt om i landet er forskelle i eksempelvis ventetider på sygehusoperationer, psykiatrisk behandling og genoptræning. Vi skal gerne af med forskellene, så alle kan få behandling af samme høje kvalitet, uanset hvor de bor. Og ved at synliggøre forskellene bliver det nemmere for de enkelte regioner og kommuner at lære af hinanden og udbrede de gode erfaringer til gavn for patienterne.”

Danske Regioners formand Bent Hansen udtaler:

”Det er en fornøjelse at følge, hvordan regionerne trods stigende pres på sundhedsvæsnet bare bliver ved med at levere. Den nye rapport viser blandt andet høj produktivitet på sygehuse, almindelig tilfredshed hos patienterne og ikke mindst en faldende dødelighed. For eksempel på hjerteområdet udmærker vi os i Danmark med en meget lav dødelighed sammenlignet med andre vesteuropæiske lande. Med de resultater har regionerne et godt udgangspunkt for at videreudvikle på kvaliteten på sygehusene.”

KL’s formand Martin Damm siger:

”Vi skal lægge vores gode resultater frem og lære af hinanden. Når vi sammenligner os med nabokommunen, pirrer det nemlig til nysgerrigheden og giver anledning til at spørge sig selv, om det, man har gjort i mange år, kan gøres endnu bedre. Det kommunale sundhedsområde udvikler sig så hurtigt, at det er vigtigt, at ny viden spredes hurtigt.”

Læs mere på www.sum.dk

 

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.